I år er det 60 år siden, at Kølvrå blev grundlagt i den daværende Grove Kommune af en lille flok håndværkere, der kom langvejsfra for at arbejde på flyvestationen, og som gerne ville have nogle billige boliger tæt ved deres arbejdsplads. Derfor stiftede de ”Boligforeningen Granly” og fik opført en helt ny by midt på heden, hvor der før kun havde været lyng, småplantager og store grusgrave. Husene var helt moderne med centralvarme, badeværelse og toilet. Lejerne var ansatte på flyvestationen, og 99 % af alle husstande fik deres indtægt fra den store nabo på den anden side af hegnet.

Byen blev planlagt helt fra grunden, og grundplanen blev brugt på Polyteknisk Læreanstalt som et skoleeksempel på en mønsterby. Af hensyn til trafiksikkerheden havde den f.eks. kurvede gader og udelukkende T-kryds. I de første år var Kølvrå landets mest omtalte by og landets yngste by. Det sidste gjaldt ikke alene byens, men også beboernes alder. Gennemsnitsalderen var helt nede på 20-30 år, og for kvindernes vedkommende endda kun 20-25. Byen blev omtalt i

I en så ung by blev der naturligvis født mange børn, og børnetallet voksede og voksede, så det i 1953 blev nødvendigt at bygge en ny skole til de i alt 108 børn i stedet for den gamle skole, der lå på flyvestationens område.

Den nye skole var helt moderne og ifl. aviserne lydisoleret lige så godt som Radiohuset på grund af støjen fra de mange jetfly, der jævnligt afbrød undervisningen. Skolen havde både toiletter, sløjdlokale og skolekøkken. Det var dengang meget usædvanligt for en landsbyskole. I årene 1953/54 blev der midt i byen opført et torv med i alt 12 forretninger. Det var landets første butikstorv, hvor forretningerne lå samlet, og hvor man kunne gå fra den ene butik til den anden ad en ”gågade” uden biler.

Byen havde ikke nogen station, men kun et lille træhus, Grove trinbræt, som tyskerne havde etableret under krigen. Efter at det i flere år havde haft det største antal rejsende på Alhedebanen, blev der i 1955-56 bygget en station. Den var den 9. største i Ringkøbing Amt, endnu før den var færdig, og efter få år havde den flere ekspeditioner end alle andre stationer på Alhedebanen – tilsammen! I 1956 blev der holdt en kæmpebyfest i Kølvrå, og selv om der samtidig var byfest i Karup, samlede den 4-5000 mennesker, som bl.a. kunne komme op i et jetfly. Ved samme lejlighed blev sportspladsen indviet. Den var anlagt af kommunen og skulle være idrætsplads for skolen, der snart blev for lille og måtte udvides første gang i

1959. I 1966 fik byen også sin egen børnehave.

Ved kommunesammenlægningen i 1970 kom Kølvrå ind under Karup Kommune, og i 1973 fik byen kommunens eneste friluftsbad. Men udviklingen har ikke været til Kølvrås fordel. I dag er de tider for længst forbi, da folk kom kørende langvejsfra i busser for at se den nye by på heden. Stationen og skolen er nedlagt, og alle forretningerne er borte. Men skolen er stadig i brug. Den er blevet overtaget af flyvestationen, der bruger den til undervisning. Klubhuset ved idrætspladsen er blevet renoveret og bruges af byens borgere i stedet for skolens festsal, der i mange år dannede rammen

om familiefester og møder. Sportspladsen bliver flittigt brugt af den 3 år gamle fodboldforening, KK07, som samler mange tilskuere til sine hjemmekampe, og byen har stadigvæk friluftsbadet, der drives ved frivillig arbejdskraft. Børnehaven og restauranten ”Mett’ Kølvraa” er her endnu, ligesom der også er en aktiv borgerforening. Den arrangerer bl.a. bankospil og jule- og fastelavnsfester, ligesom det er den, der står for årets byfest lørdag og søndag i et stort telt på sportspladsen i Kølvrå.