Frederiks Station ca. 1907.

 

Af Inger Merstrand for Karup Egnsarkiv

 

I mange år lå den gamle kartoffeltyskerkirke fra 1766 og præstegården alene på heden midt imellem Havredal og Grønhøj. Byen Frederiks opstod først omkring den nybyggede station på Herning-Viborg banen, der blev indviet i juni 1906. Dette er et af de ældste billeder, vi har af stationen. Foran stationsbygningen ligger pakhuset, og længst til venstre skimtes toiletbygningen. De tre mænd er desværre ukendte. På baneterrænet bag dem holder en godsvogn. Der var en omfattende godstransport til og fra Frederiks, og især blev store mængder mergel transporteret til Alheden fra Kølsen mergelleje. De to huse th. ligger på den nuværende Rønneallé. Efter banens ophør i 1971 blev stationen solgt til Peter Nielsen, og i dag er det hans barnebarn, Tom Jakobsen, der ejer den.

 

Se mere om Frederiks Station og området her:

 

https://arkiv.dk/vis/2719007