Den første traktor på Alheden.

 

Af Inger Merstrand for Karup Egnsarkiv

 

I 1920 købte den tidligere kroejer Jens Stordal 95 tdr. land af Præstegårdsheden (nu Viborgvej) og begyndte opdyrkningen af den. Det var hårdt og tungt arbejde for et spand heste at trække ploven gennem hedejorden, og efter 1. verdenskrig var der mangel på heste, fordi der var blevet solgt så mange til Tyskland under krigen. De kostede derfor så meget, at Jens Stordal for to heste kunne købe den traktor, der ses på billedet, og som var Alhedens første traktor. Den var fremstillet i USA i 1917, og mærket var International Mogul. Det larmende uhyre har uden tvivl vakt stor opmærksomhed på egnen, hvor Jens Stordal tjente noget af indkøbsprisen ind ved at pløje hede for andre landmænd, så han på den måde også drev en form for maskinstation. I 1930 byggede han gården ”Nyvang”, som i dag ejes af hans barnebarn. Billedet er fra ca. 1921, og karlen på traktoren hed Jacob Laursen. Han købte senere Dyrbjerggård (Vimdalsvej 4), der stadig er i slægtens eje.

 

A58

 

Vil du vide mere om Jens Philipsen Stordal

 

https://arkiv.dk/vis/2719041