Udbringning af varer fra Frederiks Brugsforening.

 

Af Inger Merstrand for Karup Egnsarkiv

 

Der var engang, da enhver købmand eller brugsforening på landet bragte varer ud. Her er en meget lille bydreng fotograferet på vej fra Brugsen i Frederiks med varer til julebagningen. Der blev bagt meget til jul, og derfor var der mange, der købte en hel sæk mel. Det nøjagtige årstal på fotoet kendes ikke, men det er muligvis taget i julen 1940. Altså i den første krigsvinter, som var meget hård med ekstrem kulde og sne. Det var svært at få benzin under krigen, så når vejene var dækket af sne, blev varerne fra Brugsen ofte bragt ud til byens kunder på en slæde, trukket af en stor, sort hund. Slæden var fremstillet af den lokale smed og havde særligt brede meder, og varerne blev anbragt på slæden i en kasse eller kurv, hvorefter hunden trak, mens bydrengen gik ved siden af. Medmindre han som her var så lille, at han kunne sidde på slæden. Sækken med Safirmel står umiddelbart noget yderligt, men er måske blevet bundet fast, efter at billedet er taget. Fotografen er uddeler Bech.

 

A39

 

Vi du vide mere om Brugsen i Frederiks

 

https://arkiv.dk/vis/2718834