1804 Hans Jensen.

1809 Mads Christensen (Mads Doss) ~ F.E.

1818 F.B. Kjeld Christensen.

1826 Thyge Christensen Faarbech.

1834 Niels Christensen Uhre.

1836 Christen Mikkelsen.

1862 Sælger parcellerne 13c, 13d og 13e til Johannes Johansen Lauth til ny ejendom 33.

1866 Johan Wendel Winkler.

1870 Jens Møller.

1870 Sælger parcel 13f til Lars Christensen Balle, ejendom 9.

1870 Jens Pedersen.

1879 Niels Christensen Balle.

1879 Køber parcel 13b af Thora Feddersen, ejendom 5.

1883 Køber parcel 9e af Ane Cathrine Christensdatter, ejendom 9.

1887 Sælger parcel 13g til Christen Larsen Balle, ejendom 9.

1887 Mikkel Nielsen.

1889 Visti Andersen. Sammenlægges med hans ejendom 10.

1890 Sælger parcel 10d til Abraham Johansen Møller til ny ejendom 27.

1897 Køber parcel 11m af Jens Chr. Mikkelsen, ejendom 11.

1913 Sælger parcellerne 10e + 10g til Jens Andersen til ny ejendom.

1916 Sælger parcel 10q til Jacob Jacobsen ejendom 17.

1916 Sælger parcellen 10r til Knud Jensen ejendom 19.

1918 Sælger parcellerne 11r, 10s og 15r til Anders Andersen til ejendom 23.

1919 Sælger parcel 11g til Kristen Kristensen, ejendom 27.

1919 Sælger parcellen 11y til Kristen Kristensen ejendom 27

1919 Køber parcel 15ø af Herman Simonsen.

1918 Jacob Andersen.

1919 Køber parcellerne 11v og 11x af Visti Andersen, ejendom 11.

1919 Køber parcel 15ab af Herman Simonsen.

1919 Sælger parcel 13k til Visti Andersen, ejendom 11.

1925 M. P. Jørgensen, Holstebro.

1925 Peder Nielsen.

1928 Marius Emil Jacobsen.

1928 Peder Severin Sørensen.

1947 Ejnar Marinus Andreasen.

1974 F.S. Anton Andreasen.

F.B. = Formandens bror.

F.E. = Formandens enke.

F.S. = Formandens søn.

Hans Jensen - 1809

Se Hans Jensens personbeskrivelse under ejendom 14.

Hans Jensen havde først ejendom 14, men den solgte han og overtog ejendom 13. Hvornår han har

overtaget den eller på hvilke vilkår ved vi ikke, men da han køber ejendommen i 1805 står der i

den.

Vi kan af brandtaksationen i 1805 se, at gården består af 3 længer.

Efter Hans Jensens død beholder enken ejendommen og gifter sig med Mads Christensen.

Jeg underskrevne ejer af hovedgården Aunsberg i Viborg amt, Lysgaard herred gør vitterlig: At jeg

herved skøder og overdrager til Hans Jensen den ham med herfølgende mellem os oprettet

købekontrakt den 23. juni 1804, solgte og af ham brugende gård i Karup by Karup sogn som

hidindtil har hørt under Aunsberg og står for hartkorn 1 tdr. 3 skp. 2 fdk. med den tilhørende mark

og ejendom, således som jeg selv ejer samme og i overensstemmelse med forbemeldte vedfæstede

købekontrakt, hvoraf her anmærkes disse vilkår:

1. Til gården skal fra dato bestandig være hoverifri.

2. Til køberen og efterkommere bliver forbunden til at lade gårdens bygninger være afsikrede i

brandkassen.

3. At denne gård ikke mere må tjene til at ?? underliggende hovedgård.

Da nu køberen har, ved at give mig anvisning på hvad han får lånt ved den almindelige enkekasse i

1. prioritet og med en til mig udstedt 2. prioritetsobligation for det øvrige af købesummen, således

fornøjet mig, for denne, som er 300 rdl. siger tre hundrede rigsdaler, så skal fornævnte solgte gård

således som meldt være køberen, Hans Jensen og arvingers sande og lovlige ejendom med

fuldkommen ejendoms ret, den han altså må gøre sig så nyttig som han kan og vil efter lov og

anordninger.

Lemvig den 23. 1805 Lindahl

Læst ved Lysgaard-Hids herreders ret den 29. juli 1805 og original købekontrakt på behørig

stemplet papir forevist. Reinert konst. Herredsfoged.

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 Sp10 side 150)

Matr.nr. 13

Karup sogn

Anno 1805 den 11. januar har undertegnede branddirektør med taksationsmændene, murermester

Christen Jørgensen i Haurback og tømrermester Peder Jensen i Elkier, foretaget følgende

brandforsikringstaksation.

En gård, ejes og beboes af Hans Jensen.

Brandtaksationer. Lysgaard herred 1800-1812.

(S2-61 fol. 212)

Enke: Ane Else Christensdatter

Hendes lavværge: Hendes søsters mand Christen Andersen af Stordahlhus.

Skiftet blev sluttet indtil den 30. maj, da hun med lavværge skulle møde på herredskontoret til

videre afgørelse og slutning.

Skifteprotokol for Lysgaard herred 1806- (Viborg Landsarkiv: B47-318 fol. 45)

År 1809 den 30. maj blev på herredskontoret foretaget skiftet efter afgangne gårdmand Hans Jensen i Karup

af skifteforvalteren herredsfoged Holstein med vitterlighedsvidnerne Lars Stylsvig og Hans Pedersen af

Dalsgaard.

slægt var et søskendebarn Jens Uhr hidtil boende i Karup, men som nu ved sidste majdags tid var fraflyttet

sognet, herredet og amt. Endvidere forklarede sognefogden at han ved 30. dags forretningen den 24. april, da

Jens Uhr endnu boede i Karup, ville have ham til at møde ved skiftet som værge for det umyndige barn,

datteren Inger Katrine, men derfra undslog han sig aldeles, hvilket sognefogden androg at kunne bevise ved

Jesper Møller af Karup og Christen Madsen af Gråe. Da nu Jens Uhr endnu ikke i dag var mødt, så blev

barnets morbroder Christen Christensen af Torup beskikket til værge for barnet på den fødte værge Jens Uhr

? og tilsvar. Denne beskikkede værge var i dag mødt.

Enken med lavværge erklærede, at hun ville tillægge den umyndige datter så meget af hendes arv kunne

blive i alt 50 rd. For hvilke halvtredsindstyve rigsdaler blev gjort udlæg i stervbogården med ind og udbo

samt besætning næstefter gæld 215 rd til den almindelige enkekasse.

Enken betalte skiftets bekostninger såvelsom for lodseddels udstedelse og tinglæsning for barnets arv 2 rd 1

mrk.

Ingen af kreditorerne gjorde fordring på udlæg, hvorfor boet blev enken til rådighed overdraget på vilkår, at

hun tilsvarer såvel den anmeldte som al anden gæld som i tiden måtte opdages eftersom proklama ej har

været udstedt.

Skiftet blev derpå sluttet. Holstein

Anne Else Christensdatter (med ført pen) Som lavværge: Christen Andersen (med ført pen)

Som formynder: Christen Christensen (med ført pen)

Som vitterligheds vidner: L. Stylsvig Hans Pedersen

Kilde: Lysgård og Hids herreds skifteprotokol 1793-1813 (B47-327 side 690)

Mads Christensen Doss 1809 - 1818

Mads Christensen Doss var født og hjemdøbt 12. juli 1779 i Høgild, Resen sogn. Han var søn af

Christen Kieldsen og hustru Mette Madsdatter. Den 8. august blev hans hjemdåb confirmeret i

Resen kirke. I folketælling 1787 var hans fader Christen Kieldsen 41 år, og moderen Mette

Madsdatter var 35 år. Moderen Mette Madsdatter døde 24. februar 1805 i Høgild. 52 år. (8 børn)

Mads Christensen blev gift med enken Anne Else Christensdatter. Hun var enke efter fhv. ejer af

ejendom 13 på Vallerbækvej 13 Hans Jensen, som døde i 1809.

Det kan være den Anne Else Christensdatter, som var født 8. november 1771 i Ørre sogn. Faderen

var Christen Hark? Ørrekjær. Ifølge folketællingen 1845 var hun født i Ørre.

I 1818 solgte Mads Christensen Doss ejendommen til sin broder Kjeld Christensen.

De købte derefter en gård i Thorning sogn, og i Thorning kirkebogs tilgangsliste ses de i 1818:

1818 kommer Mads Christensen og hustru Anne Else sammen med 2 døtre til Thorning sogn fra

Karup:

Ved folketællingen 1840 ses, at svigersønnen Anders Jacobsen Ganzhorn nu havde overtaget

gården, og Mads Doss og Anne Else Christensdatter var gået på aftægt hos dem.

Begge deres døtre døde af tuberkulose. Den ældste, da hun var 40 år og enke. Hun efterlod sig 5

børn mellem 9 og 19 år. Den yngste døde som 33 årig og efterlod sig mand og 5 børn.

Mads Christensen Doss døde 28. maj 1854 som aftægtsmand i Thorning Vestermark. Han døde af

alderdom. Han blev begravet 2. juni på Thorning kirkegård. 78 år.

I folketælling 1855 boede Ane Else Christensdatter [Mads Doss’ enke] som inderste og

aftægtskone hos den nye familie, som Anders J. Ganzhorn solgte til.

Anne Else Christensdatter døde 23. november 1856 og blev begravet 3. december på Thorning

kirkegård. 87 år.

1. Inger Cathrine Hansdatter, født 1. september 1808 i Karup (nævnt ved hendes konfirmation).

Konfirmeret 6/4 1823 i Thorning kirke. [Her er Mads Christensen nævnt som fader.]

2. Mette Cathrine Madsdatter, født 1810 i Karup. Hun blev konfirmeret 1825 i Thorning kirke.

Hendes fødselsdato er ikke nævnt. Gode kundskaber og god opførsel.

Ad 1. Inger Cathrine Hansdatter født 1. september 1808:

Inger Cathrine Hansdatter blev viet 10. juni 1828 i Thorning kirke, 19 ¾ år til ungkarl Jens

Andersen af Knudstrup, 28 ½ år. Jens Andersen var gårdmand i Nørre Knudstrup indtil 7. april

1836, hvor ægteparret og deres 3 børn flyttede til Gjellerup sogn.

Den 26. maj 1839 flyttede familien fra Gjellerup sogn til Tulstrup, Ikast sogn.

Den 1. juni 1840 flyttede enken Inger Kathrine Hansdatter med børnene tilbage til Gjellerup sogn.

Kjeld Christensen 1818 - 1826

Kjeld Christensen blev hjemmedøbt 5. september 1781 i Høgild, Resen sogn, og den 21. oktober

blev hans hjemmedåb bekendtgjort i Resen kirke. Forældrene var Christen Kieldsen og Mette

Madsdatter i Høgild.

Kjeld Christensen var gift med Else Christensdatter, som var født i Smollerup sogn, Viborg amt.

Kjeld Christensen købte ejendom 13 af sin broder Mads Christensen Doss i 1818.

Da Kjeld Christensen overtog gården efter broderen, fik han en del gårdredskaber og besætning af

sin morbror Christen Madsen. Til gengæld fik Christen Madsen og hans hustru en aftægtskontrakt

på nogle agre på ejendommen. Der skulle desuden opføres et hus til parret, som de selv skulle

vedligeholde. De fik også overladt et stykke hedejord, som Kjeld Christensen skulle dyrke og sørge

for gødning og pløjning blev gjort. Hvis de ønskede mere jord, skulle de have det overladt, men

skulle selv sørge for at dyrke og drive det.

Han solgte ejendommen i 1826 til Thyge Christensen Faarbech.

I Karups afgangsliste 1826 rejser de 3 familiemedlemmer til Haderup sogn. De er dog ikke i

hverken til- eller afgangslisterne i Haderup sogn. Derimod er de i folketællingen 1834 i Vinderslev

sogn, hvor de bor i Elkier by som gårdfolk.

Den 15. april 1843 rejste Kjeld Christensen, 62 år og husmand samt Else Christensdatter, 65 år,

hans kone til Balle sogn.

Kjeld Christensen og Else Christensdatter boede i et hus i Hvinningdal, Balle sogn – samme sted

som datteren Mette og hendes familie havde slået sig ned 3 år i forvejen.

Else Christensdatter døde 30. juni 1860 i Hvinningdal og blev begravet 8. juli på Balle kirkegård.

83 år.

Kjeld Christensen døde i6. juli 1867 i Hvinningdal og blev begravet 14. juli på Balle kirkegård. 87

år. Aftægtsmand og enkemand hos gårdmand Niels Peter Nielsen (svigersøn nr. 2)

1. Mette Kjeldsdatter, født 19. marts 1820 i Karup og døbt 19. marts i Karup kirke.

Ad 1. Mette Kjeldsdatter, født 19. marts 1820 i Karup.

Hun blev konfirmeret i 1834 i Vinderslev kirke. Viet 3. november 1836 i Vinderslev kirke ungkarl

Christian Andersen 32½, tjenestkarl fra Karup sogn og pige Mette Kjeldsdatter 16¾ år, hjemme hos

forældrene i Elkjer.

Den 1. april 1840 rejser parret fra Vinderslev sogn til Balle sogn.

Christian Andersen døde 7. april 1845 og blev begravet den 13. april på Balle kirkegård. 40 ½ år.

Gift husmand på Hvinningdal Mark. Han døde af brystsyge.

Mette Kjeldsdatter giftede sig 2. gang den 31. oktober 1845 i Balle kirke:

Ungkarl Niels Peter Nielsen, 27 år, indsidder i Hvinningdal og enke Mette Kjeldsdatter, 25 år,

ejende et hus i Hvinningdal. Forloverne var Kjeld Christensen og Lars Peter Hoberg.

Mette Kjeldsdatter og Christian Andersens børn:

1. Kjeld Bøilund Christiansen, født 24. november 1837 i Vinderslev og døbt 26. december i

Vinderslev kirke.

2. Anders Christiansen, født og hjemdøbt 20. september 1842 på Hvinningdal Mark. Dåben

publiceret i Balle kirke 9. oktober.

Mette Kjeldsdatter og Niels Peter Nielsens børn:

3. Else Marie Kirstine Nielsen, født 29. juli 1846 på Hvinningdal Mark, døbt 20. september i

Balle kirke. Død 19. februar 1852 og begravet 24. februar på Balle kirkegård. 5 ½ år gammel.

4. Ane Cecilie Nielsen, født 2. november 1848, døbt 26. december i Balle kirke.

5. Hans Christian Nielsen, født 30. august 1851, døbt 2. november.

6. Niels Nielsen, født 4. december 1853, døbt 1. januar 1854.

7. Else Marie Nielsen, født 7. november 1856, døbt 21. december.

Jeg underskrevne Mads Christensen af Karup som ved at indgå ægteskab med afdøde Hans Jensens

enke er bleven ejer af bemeldte Hans Jensens i Karup by og sogn ejende gård, som står for hartkorn

ager og eng 1 Tønde, 3 Skæpper og 2 Fjerdingkar tilstår herved at have solgt samme gård med alle

sine tilliggende ejendomme og påstående bygninger af foranførte hartkorn til Kield Christensen for

den akkorderede købesum 300 Rd N.V., siger tre hundrede Rigsbankdaler Nominal Værdi.

Da nu køberen har betalt mig den akkorderede købesum tre hundrede Rigsbankdaler, så bliver

samme gård med sine påstående bygninger, ejendomme, herligheder, alt således som min formand i

ægteskabet efter skøde af 23. juni 1805 fra generalauditør Lindahl har været samme ejende, herved

tilskødet køberen Kield Christensen som en fuldkommen ejendom den jeg efter lov og

anordningerne er pligtig at hiemle køberen.

Karup den 20. juni 1818 Mads Christensen (m.f.p.)

Til vitterlighed: Trochmann Niels Bach

At derom ovenmeldte køb og salg er af os eller andre på vore vegne har været oprettet købekontrakt

eller anden skriftlige konditioner det vil vi om forlanges med ed bekræfte.

Datum ut supra. Som køber: Niels Christensen (m.f.p.) Som sælger: Mads Christensen (m.f.p.)

Læst ved Lysgård og Hids herreders ret den 10. august 1818 og derefter samme herreders pantebog

nr. 11 tilført.

På det solgte hartkorn har sælgeren lovligt adkomst men i samme indestår arv til Hans Jensens datter

Inger Katrine 32 Rd efter lodseddel af 2. december 1809 Holstein

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP14 fol. 245)

1.

ved at tilkøbe mig min gård her i Karup by af min broder Mads Christensen overlod min morbroder

Christen Madsen mig en del gårdsredskaber og besætning af kreaturer etc. Og blev han derfor

tilstået for sig og kones livstid til brug og afbenyttelse de agre på min gårds heder østre ende

mellem den såkaldte Kræiberg hul og Gribsdal som jeg dyrker og driver som i et og alt med gødes

påførelse, pløjning etc. Men skulle han ville opdyrke mere på den udviste og ham tillagte hedeplet

må det og være ham tilladt, men da dyrkes og drives det af ham selv.

2.

Huset der opføres på ejendommen vedligeholdes af min morbroder Christen Madsen selv uden

nogen bekostning for gården.

3.

Til fornøden ildebrændsel har han rettighed at skære i den såkaldte Gribdalmose 8 læs skudtørv á

læs 18 snese og på heden østen for samme 16 læs hedetørv á læs 8 snese, som jeg eller stedets ejer

ham årlig hjemfører i rette tid.

4.

Heden østen for Kræiberg hul afbenytter han til græsning for sine kreaturer, dog forbindes han at

skåne engen så vidt afkastet er for samme. Ligeledes afbenytter han den østre engkrog ved Årestrup

skel på søndre side af bækken til engslet og græsning.

5.

Alle forbemeldte ejendomme afbenytter bemeldte min morbroder Christen Madsen og kone så

længe de lever til den sidstes død uden derfor at erlægge nogen afgift i navnlige måder til mig eller

gårdens efterkomne ejer.

6.

Skulle aftægtsnyderen Christen Madsen få i sinde at flytte fra huset og ejendommen og således

renoncere på bopæl og alt, forbinder jeg mig og efterkommer som vederlag derfor, årlig at levere

ham 12 siger tolv skæpper godt ren og sund rug så længe han og kone begge leve, men når en af

dem ved døden afgår nyder den længstlevende ikkun årlig 1 td. Rug, hvilket rug leveres dem årlig

til hvert års martini.

Denne heri bemeldte aftægts årlige kapitals værdi kan ifølge plakaten af 14. februar 1814 10 rdl.

sølv, der for 5 år udgør halvtredsindstyve rigsbankdaler sølv, 50 rdl. s. for hvilken årlig bidrag

gården der står for ager og engs hartkorn 1 tdr. 3 skp. 2 fdk 5/6 alb. ifølge bemeldte allerhøjeste

plakat skalhæfte til pant og sikkerhed med anden prioritet 400 rdl sølv indtil den er fyldestgjort og

udløben.

Til bekræftelse under navn og 2de vitterlighedsvidners underskrift.

Karup den 16. september 1818. Christen Madsen m.f.p. Kjeld Christensen m.f.p.

Til vitterlighed J Keller af Thorning Jens Munch, Kjellerup.

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret den 5. april 1830 og derefter samme herreders pantebog

no. 15 tilført.

Kjeld Christensen har ingen tinglæst adkomst nogen fast ejendom i Karup sogn.

H.H.Holm.

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP18 side 594).

Thyge Christensen Faarbech 1826 - 1834

Thyge Christensens fødsel er ikke fundet, men han er født omkring 1777 i Haderup sogn, og er

konfirmeret i 1794, tjenende i Hessellund. Hans far hed Christen Tygesen, og moderen hed Ane

Knudsdatter. Thyge Christensen er ikke fundet viet i hverken Haderup eller Resen sogn.

Han var gift med Ane Christensdatter, som var 39 år i 1826 på det tidspunkt, hvor familien kom til

Karup fra Haderup sogn.

Hun skulle så være født i 1787, men i hendes dødsnotater i 1856 er hun 79 år. Altså skulle hun her

være født i 1777.

Thyge Christensen købte gården i 1826. Han havde den kun i 8 år, så solgte han den.

I 1834 rejste hele familien til Stubkjær i Bording sogn, og var ligeledes gårdfolk der. Ved deres

Ane Christensdatter døde 20. marts 1847 og blev begravet 28. marts på Bording kirkegård, 65 år.

Aftægtsmand Thyge Christensens hustru i Stubkjær. Død af alderdomssvaghed efter hen ved 2 års

sygeleje.

Thyge Christensen døde 26. oktober 1856 og blev begravet 1. november, 79 år gammel. Aftægtsog

enkemand af Stubkjær, søn af forh. inderste Christen Tygesen og Ane Knudsdatter af Haderup

by og sogn, født dersteds.

Thyge Christensen og Ane Christensdatters børn:

1. Ane Thygesen, hjemdøbt 8. februar 1814 i Fårbæk, Haderup s. Døbt 7. april i Haderup kirke.

2. Christen Thygesen, hjemdøbt 3. maj 1825 i Fårbæk, døbt 11. juni i Haderup kirke.

3. Laust Thygesen, født og hjemdøbt 22. januar i Fårbæk, døbt 1. marts i Haderup kirke.

4. Jens Christian Thygesen, født og hjemdøbt 2. juni 1819 i Fårbæk, døbt 4. juli i Haderup kirke.

5. Peder Thygesen, født og hjemdøbt 18. december 1820 i Fårbæk, døbt 4. marts i Haderup

kirke.

6. Niels Thygesen, født 30. november 1822, hjemdøbt 1. december i Fårbæk, døbt 29. december

i Haderup kirke.

Ved familiens afrejse fra sognet i 1834 skrev præsten i afgangslisten:

Hans Chr. Jensen 12 år rejst til Mammen.

Fader- og moderløst barn, da begge forældre pludselig døde, tog familien ham uden anmeldelse

med sig.

Jeg underskrevne Kjeld Christensen af Karup tilstår og vitterliggør at have solgt og afhændet, samt

herved skøder og aldeles overdrager til Thyge Christensen Faarbæk min ejede og af ham nu

påboende gård i Karup by og sogn af hartkorn ager og eng 1 tdr. 3 skp. 2 fdk. med sine påstående

bygninger der i brandkassen er forsikrede, med ejendommens herligheder og rettigheder, alt således

som det er ham forevist og taget i besiddelse, og således som jeg er ejende efter skøde af 20. januar

d.a. fra Mads Christensen af Karup. Det bemærkes at køberen er pligtig ved dette skøde, at opfylde

den imellem Christen Madsen og mig af 16. september 1818 oprettede aftægtskontrakt i alle poster

og at han fra 1. juli og fremdeles svarer og udreder alle på denne ejendom hvilende skatter og

offentlige byrder i enhver henseende.

Og da køberen nu har betalt mig den accorderede købesum 100 rdl siger et hundrede rigsbankdaler

sølv, så erkender jeg herved og arvinger ingen ydermere lod, del, ret eller rettighed at have i eller til

bemeldte gård med bygninger og ejendom, men samme at tilstå køberen og arvinger som deres

retmæssige og købte ejendom, den jeg efter lov og anordninger forpligter mig at hjemle.

Til bekræftelse under min hånd samt 2 vitterlighedsvidners underskrift.

Karup den 26. juni 1826 Kjeld Christensen m.f.p.

Til vitterlighed J.Keller Lars Christensen

At ingen købekontrakt eller noget skriftligt om denne handel mellem os eller andre på vore vegne

har været oprettet, det bekræftes herved, således som vi tilstår at ? med ed at stedfæste om

forlanges.

Datum ut supra køber Thyge Christensen m.f.p. sælger Kjeld Christensen m.f.p.

I anledning af denne handel er til distiktsfattigkassen betalt 2 mark, skriver to mark tegn, hvorfor

kvitteres.

Frederiks præstegaard d. 30. januar 1826. S.Kierulf, sognepræst.

At alle kongelige skatter, rigsbankrenter, brandkontingent og kommunale afgifter erkendes til dato

af det heri solgte sted og hartkorn bleven herved attesteret.

Viborg amtstue den 30. juni 1826. Gjørup

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret den 31. juli 1826 og derefter samme herreders pantebog

tilført.

Sælgerens adkomst er læst 10. august 1814/:11-245:/ med bemærkningen om forhæftelse af 32 rdl.

3 mark sølv. Det solgte er i øvrigt forhæftet for 234 rdl. 2 mark 4 sk. Sedler tinglæst den 10. august

1818 /:11-249:/.

De i forestående anmærkninger nævnte forhæftelser er aflyst den første på 32 rdl. 3 mark sølv den

13. d.m. og den sidste på 234 rdl 2 mark 4 skil. Sedler den 20. oktober d.a. så udslettes hermed

bemeldte derom her på gjorte anmærkning.

Dalsgaard den 1. november 1826. Holm.

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP17 side 479).

Niels Christensen Uhre 1834 - 1836

Niels Christensen Uhre blev døbt den 7. juni 1795 og var søn af Christen Christensen og hustru

Bodil Nielsdatter i Uhre, Haderup sogn.

Niels Christensen, 27 år, blev gift den 27. oktober 1821 i Karup med Maren Mikkelsdatter, 26 år.

Hun var født i Karup ca. 1792 og var datter af kirkesanger og degn Michel Nielsen og hustru

Johanne Sørensdatter, ejendom 5 i Karup.

Ægteparret kom ifølge tilgangslisten til Karup i 1826, og i folketælling 1834 er de gårdfolk i Karup.

Niels Christensen Uhre købte i 1834 ejendom 13 af Thyge Christensen. Niels Christensen havde

kun ejendommen i et par år, for i 1836 solgte han den til Christen Mikkelsen af Kølvrå. Christen

Mikkelsen forpligtede sig til at overtage aftægtskontrakt oprettet 6. marts 1836 mellem Niels

Christensen og Ingeborg Andersdatter, som var enke efter aftægtsnyder Christen Madsen.

De rejste fra Karup i 1836 til Neder Uhre sammen med deres 4 børn, hvor de tilbyttede sig en gård.

Niels Christensen døde 11. januar 1857 og blev begravet 18. januar på Haderup kirkegård.

Aftægtsmand Niels Christensen i Uhre født ibid. Fader Christen Christensen i Uhre. 63 år.

Maren Michelsdatter døde 15. maj 1864 og blev begravet 22. maj på Karup kirkegård. Enke af

aftægtsmand Niels Christensen i Hessellund. 71 år.

1. Christen Nielsen, født 11. januar 1822 i Neder Uhre, døbt 10. februar i Haderup kirke.

2. Mikkel Nielsen, født 2. maj 1824 i Neder Uhre, døbt 20. juni i Haderup kirke.

3. Jacob Nielsen, født 1. marts 1828 i Neder Uhre, hjemdøbt 2. marts. Der er ikke oplyst,

hvornår han blev fremvist i kirken.

4. Jens Nielsen, født 20. november 1830 i Karup, døbt 5. december i Karup kirke.

Underskrevne Thyge Christensen af Karup erkender at have solgt og afhændet og herved skøder og

aldeles overdrager efter foregående mundtlig adkomst til Niels Christensen Uhre min hidtil ejende

og af ham alt modtagen og påboende gård i Karup by og sogn af hartkorn ager og eng 1 Tønde og 2

Fjerdingkar med sine påstående bygninger, herligheder og rettigheder, således som jeg samme ejet

og haft haver efter skøde af 26. juni 1826 fra Kield Christensen af Karup, hvorved er bemærket, at

køberen er pligtig at opfylde en mellem Mads Christensen og Christen Madsen oprettet

aftægtskontrakt dateret 16. september 1818, ligeledes forpligter han til at tilsvare og udrede alle

kongelige skatter og andre på ejendommen hvilende byrder og afgifter fra 1. maj d.å. og fremdeles,

hvorunder og henhører hæftelsen til Nationalbanken. Og da køberen Niels Christensen nu derfor har

betalt den akkorderede købesum 250 Rbd sedler, siger to hundrede og halvtredsindstyve

Rigsbankdaler sedler, så kender jeg for mig og arvinger ingen videre ret eller rettighed at have i

eller til den herved solgte ejendom, den jeg således altid er pligtig at hiemle.

Til bekræftelse under mit navn i 2 vidners overværelse. Karup den 16. juni 1834 Thyge Christensen

med påholdt pen

Til Vitterlighed J.Keller Jens Andersen

At skatterne af det solgte en betalte til ultimo december 1834, attesterer.

Viborg amtstue 19. december 1834 Morville

Mig på branddirektørens vegne foreviste efter fuldmagt Chr. Trochmann

Læst ved Lysgård og Hids herreders ret den 9. januar 1835 og adkomst forevist, herefter samme

herreders pantebog No 17 tilført.

Anmærkning. Under navnet Thyge Christensen findes sælgeren ikke at have tinglæst adkomst på

det solgte. Foregående forhæftelser kan derfor ikke opgives. H.H.Holm

Kilde: Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP20 fol. 268)

Christen Mikkelsen blev født 1803 som søn af kirkesanger og skolelærer Michel Nielsen og hustru

Johanne Sørensdatter i Karup, ejendom 5. Han blev konfirmeret 1820 i Karup.

Viet 25. marts 1829 i Haderup: Ungkarl Christen Michelsen, søn af kirkesanger Michel Nielsen i

Karup, hvor han opholder sig, 25¼ år. Vaccineret af sin egen moder, til pigen Ane [Anne]

Christensdatter, tjenende sin broder gårdmand og skoleforstander Christen Christensen i Neder

Uhre, 21 år. Forlovere: Christen Christensen og Peder Jensen, begge gårdmænd i Haderup sogn.

Anne Christensdatter var født og hjemdøbt 8. januar 1808, og dåben blev publiceret i Haderup kirke

21. februar. Hun var datter af Christen Christensen og hustru i Neder Uhre.

Christen Mikkelsen købte ejendommen i 1836 af sin svoger. Det ser ud til at bygningerne er de

samme som i 1805, dog er stuehuset lidt mindre.

Onsdag den 22. februar 1843 vågnede Christen Mikkelsen tidlig op og gik ned til åen for at fiske.

Hans kone og deres fem børn sov stadig; men inden han nåede åen, kom to af hans børn løbende og

kaldte ham hjem, da stuehuset brændte. Han skyndte sig og fandt hustruen i gang med at redde af

deres indbo, hvad hun kunne; men det blev kun ganske lidt, inden ilden blev for voldsom. Årsagen

til branden vidste de ikke; men de mente, at det var rotter, der det sidste år var kommet mange af

ind i huset, og som havde ført gloende aske op i deres reder i taget. (Se vedlagte forhør i mappen).

Det ser ud til, at de er gået på aftægt hos deres ældste søn, Christen, der i folketællingen i 1860 står

som husmand og forældrene som aftægtsfolk. Der er dog ikke noget skøde på at han har overtaget

ejendommen.

I 1862 søgte Christen Mikkelsen om tilladelse til at udstykke ejendommen. Den bliver nu udstykket

i 4 parceller. Han beholdt selv hovedparcellen og solgte de 3 andre parceller til Johannes Johansen

Lauth, der startede en ny ejendom nummer 33.

I 1866 solgte han ejendommen til Johan Wendel Vinkler. De skulle have en aftægtskontrakt. Den

har de nok ikke haft så megen glæde af, for Johan Wendel Vinkler var meget fattig, og de er da også

ved deres død hos et af børnene i Kølvrå.

Anne Christensdatter døde onsdag den 7. februar 1877 i Kølvrå og blev begravet søndag den 18.

februar på Karup kirkegård. Aftægtsmand Christen Mikkelsens hustru i Kølvrå, Haderup sogn 69

år. Brystsyge.

Christen Mikkelsens døde 6. november 1879 i Kølvrå og blev begravet 16. november på Karup

kirkegård. Aftægtsmand og enkemand, Kølvrå 75 år. Alderdom. Havde ophold hos svigersønnen

Jens Peter Snedker i Kølvrå.

1. Christen Christensen, født 13. maj 1830 på Kølvrå Mark, døbt 13. juni i Haderup kirke.

2. Mikkel Christensen, født 23. maj 1832 på Kølvrå Mark, døbt 11. juni i Haderup kirke.

3. Ane Johanne Christensdatter, født 25. maj 1834 på Kølvrå Mark, døbt 29. juni i Haderup kirke.

4. Bodil Marie Kristensen (Mikkelsen), født 20. juni 1836 i Karup, døbt 9. juli i Karup kirke.

5. Jens Mikkelsen, født 17. september 1838 i Karup, døbt 11. november i Karup kirke. Død 28. maj 1839,

begravet 2. juni. 8/12 år.

6. Ane Marie Mikkelsen, født 2. marts 1840 i Karup, døbt 12. april i Karup kirke.

7. Birthe Marie Mikkelsen, født 21. oktober 1842 i Karup, døbt 30. oktober i Karup kirke. Død 9. juni

1846, begravet 13. juni. 4 ½ år. Tæring.

8. Lars Christensen, født 3. august 1845 i Karup, døbt 10. august i Karup kirke.

9. Birthe Marie Mikkelsen, født 3. december 1847 i Karup, døbt 26. december i Karup kirke. Død 20. april

1849, begravet 24. april. 10 år.

10. Else Marie Mikkelsen, født 27. april 1850 i Karup, døbt 12. maj i Karup kirke.

Ad 1. Christen Christensen, født 1830: Gårdmand i Kølvrå. Viet 23. juni 1859 i Karup ungkarl Christen

Christensen af Karup til pigen Marie Cathrine Mikkeline Johannesen Lauth af Karup, 23 år, født 4.

november 1836 i Karup. Datter af Johannes Jacobsen Lauth og Eva Cathrine Thomasdatter Bitsch (se

ejendom 3). Forældrene var bosiddende i Haderup sogn i 1859. Forloverne var Johannes Lauth af Haderup

og gårdmand Christen Mikkelsen af Karup. Christen Christensen (Degn) døde 9. februar 1894 i Karup og

blev begravet 18. februar på Karup kirkegård. 63 år. Husmand i Kølvrå, Grove sogn. Pludselig død under et

ophold i Karup sogn.

Ad 2. Mikkel Christensen, født 1832: Viet 11. december 1857 i Sahl kirke, Sahl sogn, Middelsom herred

ungkarl Mikkel Christensen, 25 år, søn af gårdmand Christen Mikkelsen i Karup, han tjener på Bredholt,

Sahl sogn og pigen Anne Elisabeth Jørgensdatter, 22 år, datter af skovfoged Jørgen Sørensen (også kaldet

Lysdal) i Palstrup skov. Hun tjener på Bredholt (Mikkel Christensen overtog ejendom 18 i Karup).

Ad 3. Ane Johanne Christensdatter, født 1834: Død 24. december 1857, begravet 1. januar 1855. Gårdmand

Christen Mikkelsens datter i Karup, 23 år. Maveforkølelse.

Ad 4. Bodil Marie Kristensen (Mikkelsen), født 1836: Viet 12. september 1865 i Karup kirke til ungkarl,

tømrer Jens Peter Knudsen, nu i Karup, 20 ¾ år. Forloverne var aftægtsmand i Karup Christen Mikkelsen og

boelsmand Jens Christian Sørensen i Karup. I folketælling 1870 bosiddende i et hus i Kølvrå, som snedker.

Bodil Marie Kristensen døde 15. november 1881 i Kølvrå og blev begravet 23. november på Karup

kirkegård. 45 år. Tæring. Enkemanden gift 2. gang 27. december 1882 i Karup med pigen Ane Kathrine

Larsine Vistisen af Karup Mark, 19 år. Forloverne var landpost Visti Vistisen, Karup Mark og husmand

Mikkel Christensen, Karup Mark (broder til brudgommens 1. kone).

Ad 6. Ane Marie Mikkelsen, født 1840 i Karup. I folketælling 1870 bor hun hos broderen Christen

Christensen i Kølvrå, 28 år, ugift – sammen med forældrene.

Underskrevne Niels Christensen af Karup erkender at have solgt og afhændet og herved skøder og

aldeles overdrager efter foregående mundtlig akkord til Christen Mikkelsen af Kølvrå min hidtil

ejende og ham alt vedtagne og påboende gård i Karup by og sogn af hartkorn ager og eng 1 Tønde,

3 Skæpper og 2 Fjerdingkar, med sine påstående bygninger, herligheder og rettigheder, som jeg

samme ejet og haft haver, efter skøde af 16. juni 1834 fra Thyge Christensen af Karup.

Hermed bemærkes, at køberen er pligtig at opfylde en mellem Niels Christensen og Ingeborg

Andersdatter, enke efter aftægtsnyder Christen Madsen af Karup, oprettet aftægtskontrakt dateret 6.

marts 1836. Ligeledes forpligtes han at tilsvare og udrede alle kongelige skatter og andre på

ejendommen hvilende byrder og afgifter fra 1. maj d.å. og fremdeles.

Og da køberen Christen Mikkelsen nu derfor har betalt mig den akkorderede købesum 200 Rd

sedler, to hundrede Rigsbankdaler sedler, så kendes jeg fra mig og arvinger ingen videre ret eller

rettighed at have i alle til den herved solgte ejendom, den jeg således altid er pligtig at hjemle.

Til bekræftelse under mit navn med tvende vidners underskrift.

Karup den 1. maj 1836 Niels Christensen (m.f.p.)

Til vitterlighed: Visti Jacobsen Laurs Mikkelsen

Indtil 1. januar 1845 er skatterne betalte. Viborg amtstue den 4. februar 1845. Morville

At skatterne af anmeldte hartkorn er betalte til 1836 års udgang attesteres.

Viborg amtstue den 20. april 1837 Morville

Læst ved Lysgård og Hids herreders ret den 6. juni 1845 og derefter samme herreders pantebog no

21 tilført.

Anm. Sælgerens adkomst på det solgte hartkorn er tinglæst den 9. januar 1855 /:17-268:/ med

anmærkning om ældre manglende adkomst, hvis årsag videre undersøgelse bortfalder. Holm

Kilde: Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP24 fol. 61)

Karup sogn og by

1840. En gård ejes og beboes af Christen Michelsen forhen Hans Jensen. Før forsikret

under 18-9, nu af følgende:

Kilde: Brandtaksationer. Lysgård herred (S2-62 fol. 15b)

År 1843 fredagen den 24. februar formiddag kl. 10 blev Lysgård og Hids herreders politiret sat i Karup

mølle af justitsråd og herredsfoged Holm i overværelse af vidner Zimmermann af Dalsgård og gårdmand

Niels Nielsen i Hauge.

Hvor da blev foretaget forhør nr. 12/1843 i anledning af gårdmand Christen Mikkelsen i Karup, hans stuehus

er brændt den 22. ds. Forelagt blev den i går formiddag fra sognefogden til dommeren indløben melding

hvormed bemærkes, at intet forhør i går kunne foretages, fordi dommeren da havde et uanmeldt vidneforhør

som først endte kl. 2½ om eftermiddagen, og da Karup er omtrent 2½ mil fra herredskontoret. Skrivelsen

indlemmes og lyder således:

Ved ankomsten til Karup beså dommeren såvel brandstedet og dets omgivelser som og udhuset der ligger

synden for stedet hvor det afbrændte hus befandtes. I lokaliteterne og øvrige omstændigheder fandtes intet

som kunne oplyse, hvor ilden var begyndt og hvad der kunne formedes at have været årsag dertil. Imidlertid

viste en sådan stribe på græsset, at vinden under branden har været øst nordøst og at ildstrømmen således har

passeret så tæt forbi enden af det frelste udhus, at dette måtte være bleven antændt, dersom vinden medens

branden stod på havde drejet sig en liden smule mod nord. I bemeldte udhus befandtes foruden noget halm

en del hø, efter den brandlidtes opgivende 6 til 8 læs, hvilket efter dommerens skøn omtrent var rigtig

opgivet.

I retten fremstod 1. dep. Den brandlidte gårdmand Christen Mikkelsen. Han forklarede efter sandheds

formaning og på spørgsmål, at han i forgårs morges imellem kl. 6 og 7 rejste sig af sin seng, og efter at være

påklædt gik igennem hans køkken og bryggershus ud af en dør på stuehusets østre ende, hvorpå han gik

omkring det sydøstlige hjørne og fulgte den søndre side af stuehuset, samt forsatte derpå sin vej ned til åen

for at fiske, men inden han nåede åen, som er ¼ mil fra hans hus, hørte han nogen råbe bag ved sig, og da

han så sig om, dog kunne han ikke bestemt skønne om ilden var der eller i et nabohus der ligger på den

samme linje, hvorved han tilføjede, at den mellemværende bakke forhindrede ham fra at se husene. Straks

derpå kom hans små børn i deres bare linned løbende og råbte, at der var ild i huset hjemme. Han ilede nu

derhen og fandt ved ankomsten hans kone i hendes bare linned beskæftiget med at redde af deres boskab

hvad hun kunne, men hvilket kun var ubetydeligt. Et spædt barn som hun havde og et, der var et år ældre

havde hun lagt i loen i udhuset.

Deponenten bjærgede et hængeskab og en eller to dragkisteskuffer ud af det brændende hus, men derefter

kunne intet mere reddes, fordi ilden var så stærk og røgen drev ud af husets dør, der var på den søndre side.

Efterhånden kom flere til, nemlig først husmand Søren Christensen, derpå sognefogden og mølleren og siden

byens øvrige beboere, såvidt de var skikkede til at hjælpe ved en sådan lejlighed. Deres bestræbelser gik

fornemmelig ud på at frelse udhuset hvis ene ende var stærk udsat for ilden og ikke kunne have været reddet,

dersom vinden var gået lidt længere om til syd. Af ? tøj blev bjerget et bord, en skammel, en vugge med

klæder i, et hængeskab, 4 dragkisteskuffer med klæder i, en sengs klæder og noget mere. Derimod brændte

de halve klæder til en seng, den dragkiste hvori de frelste skuffer havde været, et viseværk, alt deres trætøj

til husholdningsbrug; noget saltet kød, lys og brød. Af ? løsøret var intet assureret.

Hans hus som brændte var 11 fag stort og assureret for 220 rd hvormed han bemærker, at samtlige hans

bygninger forhen var assureret for 800 til 900 rd men i fjor blev efter hans egen begæring nedsat til en

assurance af 400 rd.

Årsagen til ildebranden er ham ubegribelig, thi der hvor den efter hans kones beretning begyndte, var han 10

minutter i forvejen gået forbi uden at mærke mindste syn til ilden. Han var desuden som formeldt gået

igennem hans køkken og bryggerhus, der lå i det sydøst(lige) hjørne af stuehuset, og der var ikke syn af ild.

Der var endog den morgen ikke rørt ved ilden på skorstenen, som var raget i bilæggerovnen. At nogen

skulle have sat ild på huset er ikke tænkeligt, thi dertil ville ikke være bleven valgt en tid, da det allerede

begyndte at blive lyst, og desuden lever dep. i fred med alle og enhver. Han kan derfor ikke tænke sig nogen

anden årsag til ilden end, at rotterne, hvoraf der var mange i huset, muligen kan have haft den vane at varme

sig med den ragede ild og at en af dem er, da dep. gik igennem køkkenet bleven forskrækket og har ført

gloende aske et eller andetsteds hen hvor der var varme. Endnu tilføjes på anledning, at hans kone lå i

sengen, da han gik hjemmefra. I hans hus var ingen andre beboere end han og kone samt 5 børn hvoraf det

ældste er 11 år.

Forelæst, vedgået og aftrådt.

2. dep. Den brandlidtes hustru Ane Christensdatter. Hun blev formanet til sandhed, hvorefter hun forklarede,

at hun i forgårs morges, da hun vågnede bemærkede at hendes mand havde forladt sengen og efter hvad han

havde ytret aftenen i forvejen vidste hun, at han (for)mentlig var gået til åen for at fiske. Hun rejste sig for at

lægge ild i kakkelovnen, men i det samme så hun gnister flyve forbi vinduerne på husets søndre side. Hun

løb nu ud i køkkenet, hvor ingen ild såes indvendig, hvorimod hun så gnisterne fare forbi vinduet. Fra

køkkenet gik hun i bryggerhuset, om deri indvendig sås ild, erindrer hun ikke, men da hun kom ud af døren

på husets østre ende så hun, at taget på husets sydøstlige ende stod i lys lue. Så rendte hun i hendes bare

linned ind i dagligstuen, hvor hun tog de 2 mindste børn og bar dem over i loen i udhuset. På de ældre kaldte

hun, og to af dem løb efter deres fader ned til åen for at hente ham. Dep. erindrer at hun derpå bjergede

vuggen med klæderne ud af huset, men hvad hun derefter foretog, erindrer hun ikke, thi skræk og forvirring

gjorde hende næsten sanseløs . For øvrigt erfarede hun bagefter, hvad der var hændt, og hvad der var reddet

af deres løsøre, og herom forklarer hun ligesom hendes mand.

I huset er i den senere tid hverken brygget, bagt eller vasket. Aske blev ikke udbåret den 21. og når den

udbæres bliver den lagt på møddingen, som er sønden for stuehuset og hvorfra vinden dengang branden

fandt sted, ikke kunne henføre noget på huset. Ilden havde hun aftenen forud raget i bilæggerovnen som går

ud til skorstenen. Hun har ikke mindste grund til at antage, at nogen har stukket ild på huset, thi hun og

mand har ingen uvenner. Den eneste årsag til branden, som hun kan tænke sig er den, at rotterne, hvoraf i det

sidste år mange var kommen i huset, have ført gloende aske op i deres reder i taget.

Forelæst, vedgået og aftrådt.

3. Husmand Søren Christensen af Karup. Han blev formanet til sandhed hvorefter han forklarede, at han i

forgårs morges, da det allerede var lyst, skønt solen ikke var opstået, blev af den brandlidtes børn, som var i

deres bare linned, kaldt ud af sengen og underrettet om, at deres faders hus brændte. Han klædte sig på og

ilede straks derhen hvor han først traf manden, der kom bærende med noget ud af det brændende hus, hvad

det var erindres ikke, men efter den tid var det ikke muligt at komme derind for ild og røg. Dep. løste

kreaturerne i udhuset og slog dem ud. Imidlertid kom sognefogeden og mølleren, samt efterhånden flere

andre. Stuehuset kunne ikke slukkes, men der blev gjort hvad der kunne gøres for at frelse udhuset, på hvis

ene ende ilden bar så nær forbi, at de der holdt vand i beredskab for at slukke i fald det skulle antændes

næppe for hede kunne udholde det. Da vinden imidlertid blev stående, bevaredes huset. Da dep. Kom til det

brændende hus, var ilden stærkest i det sydøstlige hjørne, men om brandens årsag ved han intet, hvorved han

på anledning tilføre, at der ingen rimelighed er for at andre skulle have påsat ilden, dels fordi ingen kunne nå

dette, da det allerede var lyst og dels fordi Chr. Mikkelsen ingen fjender har, ej heller er der mindste grund

til at mistænke Chr. Mikkelsen for at han selv skulle have påsat ilden, thi han er en skikkelig mand, og hans

tab ved branden er betydeligt, hvorhos alle omstændigheder viste, at branden havde overrasket dem

uforberedt, navnligen bemærkes at konen løb omkring i det bare linned. Også ville Chr. Mikkelsen dersom

udhuset var brændt, som let kunne være blevet tilfældet have mistet alt det hø og halm, hvormed han skulle

fodre hans kreaturer til foråret.

Forelæst, vedgået og aftrådt.

4.dep. Jacob Jensen af Karup mølle. Han blev formanet til sandhed, hvorefter han forklarede, at han i forgårs

morges omtrent kl. 6½ fra hans dagligstue af så, at der var ild i Chr. Mikkelsens nærliggende gård. Han

begav sig straks derhen og fandt ved ankomsten huset aldeles omspændt af luerne, så at ingen kunne komme

dertil. Konen var i det bare linned og et underskørt. Manden stod ved siden, begge var ligeså ude af sig selv

af stræk og forvirring. Hvor ilden var begyndt eller hvad der kunne have været årsag dertil, var ikke at

skønne af omstændighederne; ej heller ? har dep. noget kundskab om, hvad der kan have været årsag til

branden. Der er ingen antagelig grund for at nogen anden kunne have påsat ilden imellem kl. 6 og 7 om

morgenen og lige så lidt er det umuligt, at Chr. Mikkelsen selv har været forsætlig årsag til branden, thi en

del af hans indbo brændte, og det var klart af det hele, at branden havde overrasket ham uforbemeldt, derhos

er han en skikkelig mand. Udhuset var i fare for at antændes, og det ville ikke være bleven seddet, dersom

vinden havde drejet det mindste mere til nord.

Forelæst, vedgået og aftrådt.

5. dep. Sognefoged og brandfoged Visti Jacobsen af Karup. Han blev formenet til sandhed, hvorefter han

forklarede, at han i forgårs morges omtrent kl. 6½ umiddelbar efter møller Jacob Jensen kom til brandstedet,

men da han indtraf der, var der ikke at tænke på slukning eller redning af noget løsøre. Derimod lod han

henbringe vand og sætte ved enden af udhuset for at kunne slukke dette, hvis det skulle antændes, men

hvilken slukning ville være bleven meget vanskelig om ikke umulig for vinden bar så nær forbi udhusets

ende, at ingen kunne opholde sig derpå for hede. Hvad der er årsag til branden ved dep. ikke. Han anser sig

forvisset om, at ilden ikke er påsat af nogen fremmed, fordi ingen kunne nå dette imellem kl. 6 og 7 om

morgenen, ej heller har han eller nogen anden her i egnen mistanke til Chr. Mikkelsen om at have påsat

ilden, thi han er en veltænkende mand så foruden en del af hans ikke assurerede løsøre er brændt og dertil

kan han efter dep. skøn ikke opbygge 11 fag stuehus af nogenlunde godhed for 220 rd, som er

assurancesummen, for det brændte. Det brændte hus havde ingen imod brandredningen stridende mangel,

hvilket oplystes ved det sidste januar måned i så henseende foretagne syn. De der kunne anses pligtige at

møde ved brandstedet for at yde hjælp, indfandt sig.

Forelæst, vedgået og aftrådt.

Forhøret blev udsat. Retten hævet.

Som vidner: Holm N.Nielsen

Forhør no. 12/1843 til oplysning om branden som ødelagde Christen Mikkelsens stuehus i Karup udsat fra

24. f.m.

Fremlagt blev en skrivelse af 24 f.m. fra branddirektøren krigsråd Bahnsen til Hald med deri ommeldte

undersøgelsesforretning. Denne følger nærværende forhør, hvorimod skrivelsen indlemmes og lyder således:

I retten mødte:

1. deponent gårdmand Christen Mikkelsen. Han blev formanet til sandhed, men vidste ikke at meddele

nogen yderligere oplysning angående årsagen til ildebranden. Den for branddirektøren af ham aflagte

forklaring blev ham forelæst og han ratihaberede den.

Forelæst, vedgået og aftrådt.

2. deponent Ane Christensdatter, hustru af det brandlidte hus blev formanet til sandhed, men ej heller hun

vidste at meddele noget videre til oplysning om brandens årsag. Den af hende for branddirektøren aflagte

forklaring blev oplæst og hun ratihaberede den.

Hun aftrådte.

3. deponent. Husmand Søren Christensen af Karup. Han vidste ikke at høre noget til hans allerede aflagte

forklaring om ildebranden. Hans aflagte forklaring for branddirektøren blev ham forelæst og han

ratihaberede den.

Han aftrådte.

4. deponent. Sognefoged Wisti Jacobsen af Karup. Han forklarede under sandheds løfte, at han ikke ved at

meddele yderligere oplysning om ildebranden end den allerede af ham opgivne. Hans udsagn for

branddirektøren oplæstes og han ratihaberede den.

Han aftrådte.

Forhøret blev sluttet.

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreder. Liste over politisagen 1842-1858:

(B47-128 side 110, 111, 112 og 114)

Jeg underskrevne selvejergårdmand Christen Mikkelsen i Karup tilstår herved for mig og arvinger

at have uden nogen foregående skriftlig købekontrakt solgt, ligesom jeg herved i kraft af den mig

under 22. februar d.a. allernådigst forundte udstykningsbevilling, ved dette skøde sælger, skøder og

aldeles overdrager fra mig og mine arvinger til ungkarl Johannes Johannesen Lauth og hans

arvinger trende parceller af den mig ifølge skøde af 1. maj 1836, tinglæst 6. juni 1845 ejende og

påboende gård i Karup sogn, Lysgård herred bemeldte trende parceller, som efter ovennævnte

bevilling og medfølgende kort er betegnet således:

så vides fra amtets side intet til hinder for dette skødes tinglæsning.

Viborg stiftamt den 11. december 1862. Bretton

Læst den 19. december 1862 /:27-504:/

Anm: På den solgte ejendom hviler lejekontrakt på et stykke hede, tinglæst 6. maj 1836. Obligation for 50 rd

læst 27. februar 1846, obligation for 150 rd tinglæst 5. november 1847, obligation 50 rd tinglæst 6. juli 1855

og aftægtskontrakt tinglæst 5. april 1830. Herholdt.

Kilde: Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP30 fol. 504)

Da jeg underskrevne Christen Mikkelsen af Karup ved skøde af dags dato har overdraget min hidtil ejende

og påboende sted i Karup Matr.nr. 13a til Johan Wendel Vinkler af Haurdal, forbeholder jeg mig herved ret

til beboelse i de 3 fag hus i det nuværende stuehusets østre ende, for mig og min hustru Anne

Christensdatter, samt hvem vi ellers måtte have til at pleje os vor livstid, benævnte 3 fag hus som alt er sat i

beboelig stand vedligeholdes i fremtiden i alle måder af aftægtsnyderen Johan Wendel Vinkler som her på

denne vor bopæl årlig at levere os indtil den sidstes død:

1.

4 tdr rug, 2 skp byg, 4 skp boghvede, 2 skp. Byggryn, 2 skp boghvedegryn, 3 tdr. spisekartofler, 2 lispund

tør, saltet flæsk af ?siden, 8 snese hønseæg. - Af disse varer leveres både rug og byg og boghvede samt

gryn hvert års 1. maj og 1. november, hver gang med det halve i gode, sunde, friske varer og med

lovbestemte mål samt formales når forlanges. Kartoflerne leveres med 2 td. 1. november og 1 td. til 1. maj

hver år, sunde og friske. Flæsk leveres med 1 lispund hvert års 1. januar og 1. maj sundt og godt. Æggene

leveres med 2 snese til hvert års påske og pinse og St. Hansdag og 1. november i frisk tilstand.

2.

Aftægtsbrugerne har ret til daglig at malke en af stedets køer på omgang, dog når der indtræffer sene eller

golde køer, da malker de intet den dag eller dette døgn. Årlig leveres og 10 læs hedetørv á 8 snese pr. læs og

10 læs skudtørv á 16 snese pr. læs og 3 traver lyng alt i rette bjergningstid gravet, kørt, hjemført og ordentlig

i stak sat ved vor hus og tilbørlig hyllet og tildækket for regn og uvejr. Desforuden har nyderne ret til at

bjerge det fornødne lyng og ris på stedets ejendom og yderen hjemfører det efter forlangende.

3.

Aftægtsyderen fodrer og græsser 4 får med yngel til hvert års slagtetid samt besørger deres ordentlige

pasning for nyderne. Og beholder nyderne den søndre kålhave, hvortil leveres den fornøden gødning af

yderen og hegn om samme. Ligeledes har nyderne ret til at nedlægge 1 skp kartofler, der hvor yderen lægger

sine kartofler årlig til at grave og gødningen der præsteres af yderen såvelsom arbejdet dermed. Og har

nyderne fri adgang til stedets bagerovn at bage deres brød i som dertil skal af yderen holdes i stand.

4.

Skulle aftægsnyderne i sinde at forflytte aftægsboligen, da skal yderen være forpligtet til at befordre dem

deres aftægt en vejlængde, hvorhen de vil indtil 2 mil med undtagelse af mælk, husvarer og ildebrændsel

samt haveplads hvorfor yderen årlig erlægger til nyderne 8 Rigsdaler R.M. og vedbliver at fodre og græsse

og passe fårene som sædvanlig.

5.

Aftægtsyderen skal i sygdomstilfælde hente præsten og befordre ham hjem igen når forlanges samt levere

nyderne frisk rughalm tvende gange årlig til en seng.

6.

Yderen skal når nyderne ved døden afgår besørge deres hæderlige begravelse, som almindeligt i egnen

imod, at han derfor efter den sidstes død beholder samtlige deres efterladenskaber med undtagelse af deres

gangklæder, som skal deles imellem deres børn således at sønnerne får mandens klæder og døtrene får

konens klæder, dog at nydernes kakkelovn er yderen uvedkommen.

7.

Jeg underskrevne Johan Wendel Vinkler forpligter mig herved til at udrede de i denne kontrakt betinget

præstationer til de deri bestemte tider og til sikkerhed herfor pantsætter jeg herved med prioritets panteret

den mig ifølge skøde af dags dato overdragen sted Matr.nr. 13a i Karup af hartkorn 7 skp og ¾ alb. Gl.skat 7

Rd 58 Sk. Med påstående bygninger og underliggende, så og med besætning ud- og indvendig, intet i nogen

måde undtagen af hvad jeg ejer eller ejendes vorder, ligesom jeg forpligter mig til at lade mit skøde på det

heri pantsatte tinglæse samtidig med denne kontrakt.

For det stemplede papirs skyld anslåes da i denne kontrakt bestemte præstationer således den årlige aftægt til

46 Rd taget fem gange er ……. 230 Rd

Aftægtsboligen …… 2 ”

Begravelsesomkostninger 13 Rd

I alt 245 Rd

At vi således er kommen overens bekræfter vi herved med vore hænders underskrifter vidnesfast.

Karup den 18. december 1866.

Som aftægtsyder: Johan Wendel Vinkler (m.f.p.). Som aftægtsnyder: Christen Mikkelsen (m.f.p.)

Til vitterlighed: M.C.Nielsen Christen Poulsen

Læst ved Lysgård m.fl. herreders ret den 24. maj 1867 og derefter tilført pantebog Nr. 29 fol. 543.

Anm. Aftægtsnyderen har ikke tinglæst adkomst på den pantsatte ejendom, hvorfor denne undersøgelse

bortfalder. Herholdt

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP32 fol. 543)

Johan Wendel Winkler 1866 - 1870

Johan Wendel Winkler var født 11. juni 1829 på Frederikshede (Haurdal). Han blev døbt 14. juni 1829 i

Frederiks kirke som søn af husmand Philip Frederik Winkler og hustru Kirstine Marie Mortensdatter i

Frederikshede.

Den 12. juli 1855 blev ungkarl Johan Wendel Winkler af Frederikshede, 26 år gift med pigen Johanne

Christine Braüner af Frederikshede, 25 år. Forloverne var gårdmand og sognefoged Johannes Braüner og

præsten skrev i kirkebogen. Hun havde født deres første barn to dage tidligere.

I 1857 gav Johan Wendel Winkler afkald på arv fra hustruen Johanne Christine Bräuners forældre, når de til

sin tid døde, da han havde modtaget et vederlag, som havde en værdi af 200 rd fra hendes forældre.

Ved folketællingen 1860 boede parret med tre børn i Haurdal, hvor Johan Wendel Winkler var jordbruger.

I 1866 købte Johan Wendel Winkler ejendom 13 af Christen Mikkelsen. Han skulle give en aftægtskontrakt

til Christen Mikkelsen, men da de sad meget småt i det, har den sikkert ikke været i kraft ret længe.

I Karup sogns tilgangsliste ses, at Johan Wendel Winkler den 13. april 1866 kommer fra Frederikshede

Mark til Karup med hustru Johanne Christine Brauner og 3 børn.

I februar 1868 blev Johan Wendel Winkler anholdt for tyveri. To gange havde han stjålet fra en gårdmand i

Skræ, og byttet var blevet et får, to hestedækkener og en skovl. Han vedgik tyverierne og hans kone blev

senere tiltalt for hæleri. De fik tildelt en forsvarer, som i sit indlæg bl.a. skrev:

Den 24. marts 1868 faldt dommen: Johan Wendel Winkler skulle i fængsel på vand og brød i 4 gange 5

dage, og Johanne Kirstine Breuner i fængsel på sædvanlig fangekost i 8 dage. Udgifterne i forbindelse med

retssagen og erstatning til Jens Christensen og hans far beløb sig til i alt 23 rd, som skulle betales inden 15

dage.

Johan Wendel Winkler havde ikke mulighed for at betale sagsomkostningerne og erstatningen, så gården gik

derefter på tvangsauktion. I Viborg Stifttidende nr. 667 1869 side 4 ses følgende:

Derefter flyttede familien til Haurdal hede, hvor Johan Wendel Winkler fik et husmandssted. Han har nok

gået ud som arbejdsmand, samtidig med, at han har dyrket jorden på husmandsstedet. Som det ses

nedenunder var han i vinteren 1886/87 i Vorde-Fiskbæk-Ravnstrup sogn, hvor han fik understøttelse.

Chr. Jacobsen: Sogneråd m.m. Alheden 1887 – 1921:

Johan Wendel Winkler døde 2. oktober 1896 og blev begravet 9. oktober på Frederiks kirkegård. 67 år.

Husmand i Fredrikshede. Under bemærkninger følgende: Udskrift af lægens dødsattest. Han blev fundet 2.

oktober mellem kl. 10 og 11 formiddag. Findestedet var et vandhul ca. 4 alen langt og ca. 1½ alen dybt,

Johanne Christine Braüner døde 27. januar 1912 i Haurdal og blev begravet 2. februar på Frederiks

kirkegård. 81 år. Alderdomsunderstøttelse, enke af Haurdal, datter af gmd. Johannes Braüner og hustru

Kirstine Sørensdatter af Haurdal.

2. Johannes Winkle, født 2. oktober 1857, Frederikshede, døbt 26. december i Frederiks kirke. Død 16.

maj 1860, begravet 23. maj. 3 år. Maveforkølelse.

3. Jens Winkler, født 6. december 1859 i Frederikshede og døbt 1. januar 1860 i Frederiks kirke.

4. Peder Winkler, født 14. maj 1862 i Frederikshede, døbt 10. august i Frederiks kirke.

5. Kirsten Marie Winkler, født 13. december 1867 i Karup, døbt 5. januar 1868 i Karup kirke.

6. Maria Winkler, født 26. maj 1871 i Frederikshede, døbt 24. september i Frederiks kirke.

7. Anna Margrethe Winkler, født 9. november 1874 i Frederikshede, døbt 12. juni i Frederiks kirke.

Ad 3. Jens Winkler, født 1859: Viet 5. august 1884 i Frederiks kirke til enke efter Peter Vinkler af

Frederikshede Eva Marie Kirstine Würtz. Bopæl i folketælling 1901 i Haurdal.

Ad 6. Maria Winkler, født 1872: Viet 26. november 1901 i Frederiks kirke til ungkarl og gårdejer Philip

Frederik Harritz, Firhuse, født i Resenfelde, Frederiks sogn 8. nov. 1865, s.a. boelsm. Philip Harritz og

hustru Marie Christine Krath, Resenfelde.

Ad 7. Anna Margrethe Winkler, født 1874: Viet 26. november 1895 i Frederiks kirke til ungkarl, tjenestkarl

Kristian Mikkelsen s.a. husmand Mikkel Pedersen og hustru Birthe Marie Andersen, Elsborg Mark. født

samme sted 29. maj 1868.

Jeg underskrevne selvejer Christen Mikkelsen af Karup, tilstår herved for mig og arvinger, at have

solgt, ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og mine arvinger til Johan

Vendel Vinkler af Haurdal og hans arvinger hovedparcellen af den mig ifølge skøde af 1. maj 1836,

tinglæst den 6. juni 1845 ejende og påboende sted i Karup by Matr.nr. 13a bemeldte solgte parcel,

der efter den mig under 22. februar 1862 allernådigst forundte bevilling på medfølgende kort er

betegnet med således: Parcel no. 1 af Matr.no. 13a i Karup af hartkorn 7 skæpper og ¾ album,

gl.skat 7 rd 58 sk. overdrages herved køberen med påstående bygninger, til og underliggende for

den akkorderede købesum 200 Rd. R.M. og på vilkår:

Køberen modtager fra d. af det heri solgte sted, og svarer fremdeles alle af stedet gående kgl. skatter

og øvrige påbud af hvad navn nævnes kan, og udreder tienderne efter de derom i sin tid trufne

akkorder, og endelig ved kontant af d.d. giver mig og hustru sikkerhed for den os af ejendommen

betingede aftægt, hvilken aftægt for 5 år beløber sig til 245 rd R.M., og da nu køberen har

tilfredsstillet mig derfor så erklærer jeg herved at ovennævnte sted nu herefter skal tilhøre

merbemeldte Johan Vendel Vinkler af Haurdal med alle de herligheder, rettigheder, pligter og

byrder alt som jeg selv har ejet samme, fri for enhvers krav og tiltale, og er jeg pligtig at hjemle

ham det solgte efter loven.

Til bekræftelse med min underskrift vidnesfast.

Karup den 18. december 1866. Christen Mikkelsen (m.f.p.)

Til vitterlighed: N. C. Nielsen Christen Poulsen

I anledning af ovennævnte handel er betalt 8 sk. Til de fattiges kasse.

På Frederiks og Karups sogneforstanderskabs vegne. Kjerulf

At skatter og afgifter af det herved solgte indtil ult. december s.a. er betalte attesteres herved.

Viborg amtstue den 2. april 1867. Ring

Da indenrigsministeriet under 22. februar 1862 har approberet udstykningen af Chr. Mikkelsens

grunds jorder Matr.no 13a i Karup by og sogn således at parcellen Matr.no 13a holdes tilbage af

hartkorn 7 skp. og ¾ alb., gl.skat 7 rd 58 sk, så vides fra amtets side intet til hinder for dette skødes

tinglæsning.

Viborg stiftamt den 17. juni 1867. E. V. Reis?

Læst i Lysgård m.fl. herreders ret den 17. januar 1868 og derefter tilført P.L.N. 29 fol. 854.

Anm: Et stykke hedejord er bortlejet og er den vedkommende ejendommen tinglæst ministeriets

skr. af 22. februar 1862 om betingelserne for nedlægningen af gården Matr.no. 13a i Karup.

Herholdt

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP32 fol. 854)

Underskrevne selvejer Johan Vendel Vinkler i Haurdal, som er i ægteskab med pigen Johanne

Kirstine Breuner, en datter af sognefoged Johan Christoffer Breuner i Haurdal, tilstår herved at have

modtaget fuldkommen vederlag for den min hustru efter nævnte hendes fader og moder Kirstine

Sørensdatter tilkommende arv, når de i sin tid ved døden afgår.

Idet jeg derfor herved meddeler dette mit afkald og kvittering for min hustrus såvel fædrene som

mødrene arv, erklærer jeg således intet videre af have at fordre og forbinder mig til at holde såvel

min svigerfader som andre vedkommende fri for enhvers krav og tiltale i den anledning.

På tro og love ansætter jeg det vederlag jeg har erholdt til en værdi af 200 rdl.

Til bekræftelse under min hånd vidnesfast.

Skrevet på herredskontoret 13. juli 1857.

Johan Vedel Vinkler

m.f.p.

Til vitterlighed

(ulæselig underskrift).

Lysgård og Hids herreds skiftedokumenter 1877/78: (B47 – 5555)

Viborg Stiftamt den 27. februar 1862.

Indenrigsministeriet har under 22. dennes tilskrevet amtet således:

”Ved bevilling ad mandatum af dags dato er det tilladt, at Christen Mikkelsen må nedlægge sin gård

Matr.nr. 13a i Karup by og sogn, Viborg amt, af hartkorn 1 Tønde, 1 Skæppe og 1½ Alb. Og

Gammelskat 9 Rd og 79 Sk., og lade dens jorder efter en til indenrigsministeriet indsendt

udstykningsberegning inddele i parceller på vilkår:

1. at der i den nedlagte gårds sted er indrettet et hus som er tillagt i det mindste 1½ tønde land til

taxt. 24, samt forsynet med beboer og derefter bliver bestandigen således at vedligeholde, hvorom

bemeldte embedsmand, på fornævnte ejers bekostning vil have at foranstalte fornøden antagelse

tilført skøden og panteprotokollen, og

2. at de kongelige skatter og rettigheder såvelsom pantehaveres og alle andres rettigheder bliver ved

denne forandring aldeles uforkrænkede.

Hvilket herved tjenstligen tilmeldes amtet til behagelig efterretning og foranstaltning i henseende til

det betingede hus og videre bekendtgørelse såvel for vedkommende sognepræst til iagttagelse ved

hans årlige indberetninger om nedlagte gårde, som for ovennævnte Christen Mikkelsen, der bliver

at indløse med 14½ Rigsdaler inden 6 uger fra kundgørelsen heraf, uden videre udgift vil blive ham

tilstillet gennem de lokale autoriteter, når gebyret porto frit enten kontant eller i postanvisning

gennem nærmeste postbureau er indkommet til ministeriet. I henhold til foranførte bevilling

approberes herved udflytningen af ovenmeldte gård Matr.nr. 13a i Karup by og sogn af

Hvilket i anledning af det med Hr. kammerherrens erklæring af 12. december f.å. hertil indkomne

andragende med tilbagesendelsen af hoslagte kort tjenstlig meddeles til behagelig efterretning og

videre fornøden bekendtgørelse.

Kortene over Matr.nr. 13c, 13d og 13e er bleven attesterede og udsendte til Viborg amtstue til

indløsning af Christen Mikkelsen med i alt 48 skilling.

Hvilket ved fremsendelsen af bemeldte kort, hermed tjenstligt meddeles til behagelig efterretning,

foranstaltning og videre fornøden bekendtgørelse. Bretton

Læst den 14. marts 1862 /:27-80:/ Herholdt

Lysgård-Hids herreds skøde- og panteprotokol (B47-SP30 fol. 79)

Til Lysgaard m.fl. herreders ekstraret.

Johan Wendel Winkler af Karup for tyveri, og fremlægger jeg herved under

A. Skrivelse til mig fra Lysgaard m.fl. herreders kontor af 7.d.m.

B. Stævning i lovlig forkyndt stand.

C. Forhørs udskrift med påtegnet aktions ordre.

Ved tiltaltes egen tilståelse i forbindelse med de øvrige under sagen oplæste omstændigheder, må

det anses tilstrækkeligt godtgjort, at han har frastjålet gårdmand Jens Christensen i Skræ 2

hestedækkener, og har tiltalte herom forklaret, at da han løverdag aften den 11. januar d.a. var

kommen forbi ovenmeldte Jens Christensens hestestald, som kun med en almindelig krog på den

udvendige side af døren var aflukket, faldt det ham ind at se, om der ikke inde i stalden var

dækkener, han kunne tilrane sig, og da han var gået derind, fandt han også et, som han straks

tilranede sig, og hvoraf der blev syet et underskørt til hans kone. Den derpå følgende løverdag den

18. januar d.a. begav han sig atter ved aftenstid hen til Jens Christensens stald for at se, om han

kunne få fat på det andet hestedækken, hvilket han nu fandt ophængt i stalden, og som han derefter

tilranede sig tilligemed en i stalden henstående skovl.

Sidstnævnte hestedækken samt skovlen, der er vurderede respektive til 9 rd og 3 rd er udleverede

bestjålne for det til skørt omsyede hestedækken, fordret tiltalte tilpligtet at betale sig i erstatning

herfor 4 Rbd.

Tiltalte, der er født 1829, og ikke ses tidligere at være straffet, vil altså nu blive at dømme efter

straffelovens §228, og idet jeg således indleder sagen, påstår jeg ham idømt fængsel på vand og

brød i 2 gange 5 dage samt tilpligtet at betale forud en ommeldt erstatning tillige alle af denne

aktion flydende omkostninger derunder salær til mig for aktoratet.

Viborg den 13. februar 1868. B. ??

Kilde: Lysgård m.fl. herreder. Justitsdokumenter 1868. (B47-5060)

Da den af Viborg stiftamt under 3. februar d.a. til mig udsendte actionsordre til som aktor at tiltale

og hænde dom over Johan Wendel Winkler af Karup for tyveri under 24. s.m. er aptenderet til også

at omfatte at af ham begået fåretyveri, så indstævnes i kontinuation af den af mig under 12.februar

til s.a. udtagne stævning bemeldte Johan Vendel Winther til at møde i Lysgård m.fl. herreders

ekstraret til den tid og på det sted, som af dommeren nærmere herpå angives for sigtelse og

saggivelse at modtage, ? at ? irettelagte, påstand at anføre samt dom at lide for de af ham begåede

tyverier.

Tillige indstævnes til samme tid og på samme sted at møde tiltaltes hustru Johanne Kirstine

Breuner, der ifølge ommeldte ordre af 24. februar s.m. er sat under tiltale for hæleri, i hvilken

anledning jeg er beskikket til som aktor at tiltale og hænde dom over hende – for sigtelse og

saggivelse at modtage, ???? irettelagte, påstand at anføre samt dom at lide for bemeldte af hende

begåede forbrydelse.

Denne stævning forkyndes tillige for de tiltaltes beskikkede defensor Kjær.

?dag er afskaffet ved Frd. af 3. juni 1796.

Viborg den 2. marts 1868.

Kilde: Lysgård m.fl. herreder. Justitsdokumenter 1868. (B47-5060)

Til Lysgaard m.fl. herreders ekstraret som det af forhørs udskrift fremgår, er den af Viborg stiftamt

under 3. februar d.a. for mig udstedte aktionsordre til at tiltale og hænde dom over Johan Vendel

Winkler under 24. s.m. optanderet til også at omfatte et af bemeldte tiltalte begået fåretyveri, og er

jeg ved dens ekstensionsordre tillige beskikket til som aktor at tiltale og hænde dom over tiltaltes

hustru Johanne Kirstine Breuner for hæleri.

Jeg fremlægger i så henseende under

D. Kontinuationsstævning.

E. Skrivelse til mig fra Lysgård m.fl. herreders kontor af 28. f.m.

F og G. 2 straffeattester vedrørende Johan Vendel Winkler.

Og idet jeg i øvrigt med hensyn til det af tiltalte Johan Vendel Winkler begåede tyveri af de

gårdmand Jens Christensen i Skræ tilhørende 2 hestedækkener, samt af skovlen, henviser til mit

indlæg af 13. februar d.a. skal jeg hvad det fåretyveri angår, hvorfor han nu tiltales, tillade mig at

bemærke, at det ved hans egen tilståelse i forbindelse med de øvrige under sagen oplyste

omstændigheder må anses tilstrækkeligt godtgjort, at han natten mellem den 18. og 19. januar d.a.,

altså samtidigt med at han tilranede sig skovlen og det andet af de gårdmand Jens Christensen i

Skræ tilhørende hestedækken, har taget et i dennes stald henstående, hans fader, aftægtsmand

Christen Pedersen Davidsen tilhørende til 10 rd vurderet får, som han trak til sit hjem, hvor han

nogle dage efter slagtede det, og var han kone, den medtiltalte Johanne Kirstine Breuner, - hvem

han om natten efter sin hjemkomst efter nogen talen frem og tilbage gjorde bekendt med, at han

havde stjålet fåret, - ham behjælpelig med at slagte det, ligesom hun også tilligemed den øvrige

familie var med til at spise af kødet, hvoraf alt er blevet fortæret.

Efter at have slagtet fåret, har tiltalte Johan Vendel Winkler for at skjule tyveriet først nedgravet

skindet og indvoldene i kartoffelkulen i laden, men nogen tid efter vil han have taget disse

genstande op deraf og har brændt skindet og noget af indvoldene i bageovnen, medens har han

kastet det øvrige af indvoldene på møddingen. Da tiltalte altså under samme sag har gjort sig

skyldig i 2 tyverier, hvoraf fåretyveriet, da det ikke er udført på marken, vel ikke kan henføres

under begrebet groft tyveri, må jeg som aktor påstå, at han straffes med forbedringshusarbejde i 8

måneder eller dog med fængsel på vand og brød i 6 gange 5 dage, samt derhos tilpligtes at betale til

den bestjålne ommeldte Christen Pedersen Davidsen 10 rd i erstatning.

Med hensyn til medtiltalte Johanne Kirstine Breuner, der er født den 1. august 1830 og ikke

tidligere findes at være straffet for hæleri i henhold til straffelovens §238, og må jeg påstå hende

idømt fængsel på vand og brød i 2 gange 5 dage. Tillige tilpligtede til ín solidum at betale alle af

denne aktion flydende omkostninger derunder salær til mig.

Således indledes sagen.

Viborg den 4. marts 1868. ??

Kilde: Lysgård m.fl. herreders justitsdokumenter 1868. (B47-5060)

Da tiltalte Johan Vendel Vinkler har vedgået at have, til tvende forskellige tider forøvet de tyverier

af 2 hestedækkener, 1 skovl og 1 får, hvorfor han under nærværende sag tiltales, og da hans hustru

Johanne Kirstine Breuner ligeledes har vedgået, at hun har været ham behjælpelig med at slagte det

ovenmeldte får, og spist deraf, efter at hendes mand for hende havde vedgået, at han havde stjålet

det, samt da disse tilståelser er bestyrkede af de øvrige under sagen oplyste omstændigheder, så

ville de tiltalte formentlig ikke kunne undgå straf, førstnævnte for tyveri og sidstnævnte for hæleri.

Som formildende omstændigheder ved straffegradens bestemmelse, skal jeg tillade mig at bemærke

med hensyn til Johan Vendel Vinther, at han dengang han forøvede det første tyveri, formentlig har

været noget beruset, hvilket nemlig er forklaret af bestjålen gårdmand Jens Christensen i Skræ, vide

den, den 22. januar d.a. fremlagte rapport.

Jeg tillader mig at henstille om der ikke måtte findes anledning til herover at gøre nærmere

oplysning, og navnlig til herom at afæske tiltalte forklaring. Tiltalte fortryder meget at han i et svagt

øjeblik har forøvet forommeldte forbrydelse, hvortil hans store fattigdom var den væsentlige

anledning, idet han nemlig manglede tilstrækkelig føde til sig med familie.

Han er 38 år gammel, og har ikke tidligere været tiltalt eller straffet.

Med hensyn til tiltalte Johanne Kirstine Breuner skal jeg bemærke, at tyverierne er udøvede uden at

hun forud havde nogen som helst kundskab derom, og skønt hun har benyttet det ene dækken til et

skørt, er dette dog sket uden at hun havde kundskab om at det var stjålet, idet hendes mand nemlig

for hende havde foregivet at han havde købt det. Efter at han havde stjålet fåret og bragt det hjem,

har han derimod om dette fortalt sin kone, at han havde stjålet det, hvilket hun meget misbilligede,

og hun skændte på ham derfor, men dels fordi at hun var bange for sin mand, og dels fordi de i

deres store fattigdom manglede tilstrækkelig føde i huset, samt da hun efter hendes forklaring ikke

vidste, hvad hun skulle gøre, når hendes mand forlangte af hende, at hun skulle være ham

behjælpelig, lod hun sig bevæge til at hjælpe ham med at slagte fåret og at deltage i dets fortæring.

Hun angrer imidlertid meget at have gjort det.

Med disse bemærkninger indlader jeg sagen til rettens mildeste dom, idet jeg forventer mig tilkendt

salær for defensoratet.

Hørup den 16. marts 1868.

Ærbødigst ??

Kilde: Lysgård m.fl. herreder. Justitsdokumenter. 1868. (B47-5060)

I justitssag no. 17/1868. Overretsprokurator Isachsen som aktor contra husmand Johan Vendel Vinkler af

Karup for tyveri og dennes hustru Johanne Kirstine Breuner for hæleri.

Under nærværende ifølge Viborg stiftamts aktionsordre af 3. februar d.a. og ekstensionsordre af 24. s.m.

anlagte sag tiltales husmand Johan Vendel Vinkler og dennes hustru Johanne Kirstine Breuner, begge forhen

af Karup, men nu i Haurdal. Førstnævnte for tyveri og sidstnævnte for hæleri.

Ved tiltalte Johan Vendel Vinklers egen tilståelse i forbindelse med det i øvrigt oplyste er det tilstrækkelig

godtgjort, at han den 11. januar d.a. om aftenen i gårdmand i Skræ Jens Christensens stald, hvis indgangsdør

var aflukket med en almindelig krog på den udvendige side, tyvagtigen har tilvendt sig et bemeldte Jens

Christensen tilhørende gråt hestedækken, som han lod sin kone, for hvem han foregav at have købt det, farve

og omsy til et underskørt, samt at han natten mellem den 18. og 19. s.m. i den hensigt at tilrane sig et dække

atter har begivet sig ind i samme stald og bemægtiget sig et andet der beroende, Jens Christensen tilhørende

gråt hestedækken og en skovl samt derfra bortførte et Jens Christensens fader, Christen Pedersen Davidsen,

tilhørende får, hvilket sidste han, efter at have haft det stående nogle dage i sig hjem, slagtede og spiste i

forening med sin familie kødet deraf.

Sidstnævnte dækken og skovl, vurderede respektiven til 2 og 3 mark, og som denne tiltalte havde holdt

skjulte i sit hus indtil de fandtes ved en undersøgelse, er udleverede bestjålne, Jens Christensen, der har

frafaldet krav på videre erstatning for afsavnet af disse genstande, men derimod påstået sig tilkendt en

erstatning af 4 rd for det til et skørt omsyede hestedækken, ligesom Christen Pedersen Davidsen har fordret

10 rd i erstatning for det ham frastjålne, til nævnte pris vurderede får.

For disse tyverier vil tiltalte Vinkler, der er født 1829 og ikke findes tidligere tiltalt eller straffet, være at

anså efter straffelovens §228, og skønnes straffen for ham efter omstændighederne passerede at kunne

bestemmes til fængsel på vand og brød i 4 gange 5 dage, hvorhos han vil have at betale i erstatning til

bestjålne Jens Christensen 4 rd og til bestjålne Christen Pedersen Davidsen 10 rd.

Medtiltalte Johanne Kirstine Breuner, Johan Vendel Vinklers hustru, har vedgået, at hun, der var uvidende

om de øvrige af hendes mand forøvede tyverier, af denne blev underrettet om, at han havde stjålet det

ovenommeldte får, og at hun under hemmeligholdelse af tyveriet på mandens forlangende har været ham

behjælpelig med slagtningen af fåret og deltaget i sammes fortæring.

Denne tiltalte, der er født 1830, har ikke tidligere været tiltalt eller straffet og når henses til den myndighed,

hvormed hendes mand efter det oplyste har indvirket på hende, skønnes ikke rettere end, at straffelovens §56

første passus vil komme til anvendelse ved bestemmelsen af den af hende efter samme lovs §238 for hæleri

forskyldte straf, hvilken derfor findes passende at kunne ansættes til 8 dages fængsel på sædvanlig

fangekost. Derhos ville de tiltalte, en for begge og begge for en, hense at udrede samtlige af denne sag

flydende omkostninger, derunder salær til aktor, overretsprokurator Isachsen, 5 rd og til defensor, prokurator

Kjær, 4 rd. Sagførelsen har været lovlig.

Tiltalte Johanne Kirstine Breuner bør hensættes i fængsel på sædvanlig fangekost i 8 dage.

Tiltalte Johan Vendel Vinkler bør hensættes i fængsel på vand og brød i 4 gange 5 dage.

Så bør og de tiltalte, en for begge og begge for en, udrede samtlige af denne sag flydende omkostninger,

derunder i salær til aktor, overretsprokurator Isachsen 5rd og til defensor, prokurator Kjær 4 rd. Ligesom

tiltalte Johan Vendel Vinkler betaler i erstatning til gårdmand Jens Christensen 4 rd og til Christen Pedersen

Davidsen 10 rd., den idømte erstatning at udrede inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse og

dommen i det hele at efterkomme under adfærd efter loven.

G. E. Glud

Jens Møller 1870 – 1870

Jens Møller af Kjellerupholm køber ejendom nr. 13 under auktion 2. september 1869.

Ejendommen blev senere af Jens Møller udstykket og med transport af 21. december 1870

overdraget til smed Jens Pedersen i Karup.

Forinden havde Jens Møller solgt en parcel 13f til Chr. Larsen Balle, ejendom 9.

Nicolai Christian Herholdt, herredsfoged og herredskriver i Lysgård m.fl. herreder gør vitterligt: at År 1869,

den 2. september, blev i ? af 2de forud under 5te og 19. august f.a., og i overensstemmelse med plakaten 22.

april 1817, afholdte auktionen ifølge vedkommendes begæring, afholdt en 3.de auktion over den Johan

Wendel Winther tilhørende ejendom, den under Matr. 13a af Karup, står for hartkorn 7 skp. og ¾ alb. med

påstående bygninger, sæd, avl og afgrøde.

Den ommeldte auktion fremmedes i øvrigt blandt andet på vilkår:

1. Ejendommen sælges med de samme herligheder, rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har

tilhørt Johan V. Vinkler.

2. Køberen skal tilsvare alle skatter og afgifter af ejendommen og overtage bankhæftelsen, for så vidt den

ikke er indfriet.

3. Køberen skal respektere en lejekontrakt, læst 6. maj 1836 angående et stykke hedejord, samt en

deklaration, læst 14. maj 1862 betræffende nedlægningen af gården Matr.nr. 13 i Karup.

Og blev da gårdejer Jens Møller af Kjellerupholm højst bydende på bemeldte ejendom med 100 rd foruden

omkostninger, hvilket bud, under 8. september s.a. blev oppebåret af vedkommende. Denne ejendom er

imidlertid senere af køberen foran, udstykket, og med ?part af 21. december 1870, der er forhæftet, hos

bemeldte J. Møller overdraget til smed Jens Pedersen i Karup sin ret til at erholde auktionsskøde på

parcellen Matr.nr. 13a af hartkorn 5 skp 2 fdk 1¾ alb, gl.skat (mangler) Rd, med sæd, avl og afgrøde.

Ejendommen er udstykket i henhold til indenrigsministeriets udstykningsapprobation af 24. december s.a. og

med samme approbation er præstetienden ansat for parcellen til 3 skp 2¼ fdk rug.

Med hensyn til stempel?lyse og ?lyseberegningen er parcellen ansat til 137 rdl 3 sk, skriver et hundrede og

syv og tredive rigsdaler 3 sk rigsmønt. Og da nu bemeldte Jens Pedersen i henhold til transporten har

berigtiget købesummen, og i øvrigt opfyldt konditionerne, så tilskøder og overdrager jeg herved i

embeds(med)før, og i medfør af an. 19. december 1695 til vedkommende Jens Pedersen den ommeldte

parcel, den under Matr. 13 af Karup står for hartkorn 5 skp 2 fdk 1¾ alb, gl.skat (mangler) med sæd, avl og

afgrøde, alt i henhold til de med auktionen fremlagte ? og øvrige dokumenter, hvormed dog bemærkes, at

hjemmelspligten er auktionsretten uvedkommende.

Til bekræftelse under min hånd og mit embedssegl.

Lysgård med flere herreders auktion den 22. december 1870. N. C. Herholdt

Læst i Lysgård med flere herreders ret den 23. december 1870 og derefter tilført pantebogen /:31-566:/

Herholdt

Ved en under 2. september 1869 afholdt auktion blev undertegnede gårdejer J. Møller af Kjellerup-holm

højstbydende med 100 rd foruden omkostninger til beløb 200 rd på ejendommen matr. 13a af Karup af

hartkorn 7 skp og ¾ alb med bygninger, sæd, avl og afgrøder, hvilket bud under 8. s.m. blev af

vedkommende approberet, hvornæst ejendommen er blevet udstykket, så at den tilbageblivende hovedparcel

Matr. 13a nu står for hartkorn 5 skp 2 fdk 1¾ alb.

Den mig efter det således passerede tilkommende ret til at erholde auktionsskøde på fornævnte hovedparcel

med det sidstanførte hartkorn, transporterer og overdrager jeg herved til smed Jens Pedersen i Karup, og da

jeg nu har modtaget valuta i anledning af denne overdragelse, så skal han være berettiget til i enhver

henseende at indtræde i de samme herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser med hensyn til den

fornævnte ejendom, som tilkom mig.

Da den fra den samlede ejendom solgte parcel er ansat til værdi 162 Rd, 3 mrk, vil den indeværende

hovedparcel med hensyn til stempelpapir være at ansætte til 137 rd 3 mrk.

Til bekræftelse med underskrift vidnesfast.

Kjellerupholm den 21. december 1870. J. Møller

Til vitterlighed: Chr. Rasmussen D. E. Hyldgaard

Kilde: Lysgård med flere herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP34 fol. 566)

Jens Pedersen 1870 - 1879

Jens Pedersen blev født den 24. juni 1814 og var søn af Peder Nielsen og hustru Ellen Nielsdatter,

møllerfolk i Ravnsbjerg, Ravnstrup sogn.

Han blev gift med Dorthe Nielsen, der blev født den 18. november 1811 og var datter af gårdmand

Niels Nielsen Ydsing og hustru Karen Lauritsdatter i Neder Kokholm, Rødding sogn, Nørlyng

herred.

Niels Christensen Balle 1879 - 1887

Niels Christensen Balles personoplysninger henvises til ejendom nr. 1.

Niels Christensen Balle købte i 1879 ejendom 13 af Jens Pedersen.

Han købte samme år af Thora Feddersen parcellen 13b fra ejendom 5.

I 1882 købte han af sin moder parcellen 9e fra ejendom 9.

Han solgte i 1887 parcellen 13g til Christen Larsen Balle, ejendom 9.

I 1887 solgte han så ejendommen til Mikkel Nielsen, men beholdt selv 9e, som han tog med til

ejendom 1.

Underskrevne selvejer boelsmand smed Jens Pedersen af Karup tilstår herved for mig og arvinger at

have solgt ligesom jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og arvinger til ungkarl

Niels Christensen Balle af Karup og hans arvinger den mig ved skøde af 22. december 1870, læst i

Lysgård m.fl. herreders ret den 23. s.m. ejende og påboende sted i Karup by og sogn, der under

Matr. 13a har hartkorn 5 skp, 2 fdk og 1¾ alb med påstående bygninger til og underliggende

ejendomme, isået sæd, avl og afgrøde og medfølger i købet en rettighed til tørveskæring som jeg

efter fæstebrev af 1. juni 1875, læst i Fjends-Nørlyng herreders ret den 10. august s.a. har til et

stykke mose på Høgild ejendomme i Resen sogn, alt sammen for den akkorderede sum 1900 kroner,

er nitten hundrede kroner, kronemønt og på vilkår:

Køberen modtager fra i dag af det heri solgte og svarer selvfølgelig alle af stedet gående kongelige

skatter, tiender og øvrige påbud af navn nævnes kan og respekterer en lejekontrakt læst 6. maj 1836

angående et stykke hedejord og en deklaration læst 14. marts 1862 angående nedlæggelsen af Matr.

13 i Karup, samt øvrige mulige foreninger som på lovlig måde vedkommer stedet, derunder

indbefattet 12 timers vand ugentlig efter forening af 12/7 1857.

Og da nu køberen har tilfredsstillet mig for den akkorderede købesum 1900 kroner, så erklærer jeg

herved at ovennævnte sted nu herefter skal tilhøre merbemeldte Niels Christensen Balle med de

samme herligheder, rettigheder, pligter og byrder. Præstetiende er ansat til 3 skp. 2¼ fkr rug, alt

som jeg selv efter ovennævnte mit skøde har ejet samme fri for enhvers beføjede krav og tiltale, og

er jeg pligtig at hjemle ham det solgte efter loven.

Dette skøde, som må læses til tinge uden mig at varsle, bekræfter jeg herved med min underskrift

vidnesfast.

Karup den 10. juli 1878. Jens Peder (m.f.p. ved lærer J .C. Søndberg i Karup)

Til vitterlighed: Anders Jensen J. C. Sørensen

Læst den 22. december 1882. N. C. Herholdt

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP42 fol. 552)

Underskrevne Thora Feddersen f. Finsen, enke efter engmester Feddersen af Karup skøder og

endeligen overdrager herved fra mig tilhørende ejendom Matr.no. 5a, 6a, 13b og 14b af Karup by

og sogn af hartkorn 3 tdr. 1 fdk. 2 alb. gl.skat 55 kr. 70 øre til Niels Christensen Balle af Karup en

parcel som ved indenrigsministeriets udstykningsapprobation af 23. september 1876 er ansat som

Matr.nr. 13b med hartkorn 1½ album, gl.skat 15 øre uden småredsel til præsten. Parcellen skødes til

bebyggelse inden 2 år eller til forening med anden ejendom, nævnte parcel anslås til en værdi af 50

kr., skal herpå tilhøre nævnte Niels Lavrsen (må være en fejl) som hans lovlige ejendom, dog

påtager jeg mig ikke nogen som helst hjemmelspligt. Det bemærkes, at parcellen ikke er solgt

og at nogen købesum derfor ikke har været betinget.

Til bekræftelse med min underskrift, p.t. Dalsgaard den 19. februar 1879. Thora Feddersen

Til vitterlighed: C. Holm Jens Christensen

Da indenrigsministeriet under 23. september 1876 har approberet udstykningen af enkefru

Feddersens gårds jorder Matr.nr. 5a, 6a, 13b og 14 af Karup by og sogn, således at derfra må

afhændes til bebyggelse inden 2 år eller forening med anden ejendom. Parcellen Matr.nr. 13b af

hartkorn 1½ alb., gammel sakt 15 øre, - vides fra amtets side intet imod dette skødes tinglæsning at

erindre.

Viborg stiftamt, den 25. februar 1879. E. O. Reiz fm

Læst 28. februar 1879. Anm: Den afhændede parcel er som udgået fra Matr.nr. 5a, 6a, 14b og 13b i

Karup behæftet med 7 forskellige kontrakter om vanding ang. vandløb og vandingsanlæg samt 2de

lejekontraketer.

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP40 fol. 625)

SKØDE.

Undertegnede Niels Christensen Balle af Karup vedstår herved at have solgt ligesom jeg skøder og

endelig afhænder til Christen Larsen Balle sammesteds en parcel af den mig tilhørende ejendom

matr. No. 13a af Karup nemlig den parcel deraf som ved indenrigsministeriets udstykningsapprobation

af 19. januar d.a. er betegnet med matr. no. 13g og skyldsat for hartkorn 3 fdk. ¼ alb.

glskat. 1 kr. 64 øre, præstetiende 2 fdk. rug, kongekorntiende 1 ¼ fdk. rug og ½ fdk. byg.

Køberen svarer alle skatter, afgifter og tiender som herefter opkræves og han må respektere, at

der er tinglæst en ministerskrivelse angående gårdens nedlægning og en overenskomst angående

et overrislingsanlæg.

Og da nu købesummen 100 kr. skriver et hundrede kroner er berigtiget så fraskriver jeg mig

herved al lov og del i den fornævnte parcel der derimod med kirketiendeanpart deraf herefter skal

tilhøre køberen som fuldkommen ejendom med de samme herligheder, rettigheder, byrder og

forpligtelser hvormed jeg selv har været ejer deraf under hjemmelsansvar efter loven.

Til bekræftelse med underskrift. p.t. Kjellerup den 8. juli 1887 Niels Christensen Balle

Til vitterlighed Michael Nielsen L.P.Petersen.

Da indbemeldte parcel matr. no. 13g af Karup by og sogn i henhold til indenrigsministeriets

udstykningsapprobation af 19. januar d.a. står for hartkorn 3 fdk. ¼ alb. glskat. 1 kr. 64 øre haver

fra amtets side intet mod dette skødes tinglæsning at erindre.

Viborg stiftamt den 26. januar 1887. Andr. Skrike.

Læst på Lysgaard og Hids samt en del af Houlbjerg herreders ting den 5. august 1887 og indført i

skøde- og pantebogen. Christopher Krabbe.

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 SP47 side 589).

Mikkel Nielsen 1887 - 1889

Mikkel Nielsen er ikke at finde i folketælling 1880 og 1890 i Karup.

Tillægs- og afgangslisterne ophørte i 1875, så det har ikke været muligt at finde oplysninger

om Mikkel Nielsen i Karup sogn. Der er heller ikke fundet noget om ham i Karup kirkebog.

Han købte ejendommen i 1887 af Niels Christensen Balle. Han havde den kun i 2 år, så solgte han

den til Visti Andersen.

Undertegnede Niels Christensen Balle af Karup tilstår at have solgt lige som jeg herved skøder og

endelig afhænder til Mikkel Nielsen af Karup de mig ifølge skøde tinglæst 28. februar 1879, 22.

december 1882 og samtidig hermed tilhørende ejendomme nemlig matr. no. 13b af Karup sogn af

hartkorn 1½ alb. og matr. no. 13a sammesteds af hartkorn 4 skp. 3 fdk. 1½ alb. gammelskat 10 kr.

52 øre.

Ved udstykningsapprobation af 19 jan. d.å. matr. no. 8l af hartkorn ¾ alb. tillige med de på

ejendommen værende bygninger med mur og nagelfaste genstande, avl og afgrøde, besætning og

andet løsøre således som allerede af køberen er taget i besiddelse.

Køberen svarer alle skatter, afgifter og tiende af ejendommen som herefter opkræves skal

respekteres at matr. no. 13a er behæftet med en tinglæst ministerskrivelse angående gårdens

nedlæggelse og en overenskomst angående et overrislingsanlæg, at 13b er behæftet med forskellige

kontrakter og overenskomster angående vandingsanlæg m.v. og at matr. no. 8l ligeledes er behæftet

med forskellige kontrakter om vandingsanlæg og en bevilling ang. et pligthus.

Og da købesummen 2000 kr. skriver to tusinde kroner er berigtiget dels ved kontant betaling dels

ved udstedelse af obligation, så fraskriver jeg mig herved al lod og del i den fornævnte ejendom der

derimod herefter skal tilhøre køberen med de samme herligheder og rettigheder, byrder og

forpligtelser hvormed jeg selv har været ejer deraf, fri for enhver beføjede tiltale.

Ved den citerede udstykningsapprobation er der pålignet no. 13a i præstetiende 3 skp. 1 ¼ fdk. rug,

småredsel til præsten ½ fdk byg og i kongekorntiende 3½ rug og 3 fdk. byg.

Under salget er indbefattet den mig tilkommende ret til 12 timers vand ugentlig efter forening af 12.

juli 1857.

Til bekræftelse med min underskrift.

p.t. Kjellerup den 8. juli 1887. Niels Christensen Balle

Til vitterlighed Christen Balle L.P.Petersen.

Læst den 5. august 1887 Krabbe.

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 SP 47 side 587).

Visti Andersen 1889 - 1918

Visti Andersen var født 7. august 1852 i Skinderholm, Sunds sogn. Han blev døbt i hjemmet 8. august på

faderens forlangende. Fremstillet i Sunds kirke 29. august. Han var søn af gårdmand Anders Andreasen og

hustru Ane Margrethe Vistisdatter i Skinderholm.

Han blev viet 5. februar 1878 i Karup kirke til pigen Ane Kirstine Christensen af Karup, 22 år. Visti

Andersen var ungkarl af Skinderholm, Sunds sogn, 25 år. Forloverne var gårdmand Anders Andreasen af

Skinderholm, Sunds sogn og boelsmand Christen Poulsen af Karup.

I 1878 købte han ejendom 10 af sin svigerfader Christen Poulsen. Den ejede han, indtil han i 1889 købte

ejendom 13 og lagde ejendom 10 sammen med den. Han drev derefter begge ejendomme i en hel del år.

Hvilken ejendom han har boet på, ved vi ikke, men vi går ud fra, at han er flyttet over på ejendom 13 og så

har han enten flyttet bygningerne over på ejendom 13 eller lejet dem ud.

I 1890 sælger han parcel 10d til Abraham Johansen Møller til ny ejendom 27. I 1897 køber han parcel 11m

af Jens Chr. Mikkelsen fra ejendom 11. I 1913 sælger han 2 parceller 10e og 10g til Jens Andersen til ny

ejendom 10. I 1916 sælger han parcel 10q til Jacob Jacobsen ejendom 17. Samme år sælger han parcel 10r

til Knud Jensen ejendom 19. I 1918 sælger han parcellerne 11r, 10s og 15r til sønnen Anders Andersen

ejendom 23. Endvidere samme år parcellen 11y til Kristen Kristensen ejendom 27. Endelig sælger han i

1919 parcellen 11g til Kristen Kristensen ejendom 27, inden han samme år sælger ejendommen til sønnen

Jacob Andersen. Han har altså solgt en hel del af jorden i løber af de år, han havde ejendommen.

I 1905 købte han ejendom 11, så han havde på det tidspunkt faktisk 3 forskellige ejendomme. Se under

ejendom 11.

Ane Kirstine Christensen døde 1. januar 1881 og blev begravet 9. januar på Karup kirkegård. 25 ¾ år.

Brysttæring. Skifteattest 3/1 1881.

Visti Andersen blev viet 2. gang 4. oktober 1881 i Bording: Enkemand og husmand af Karup, 29 år til pigen

Kirstine Sørensen af Agerskov, 23 år, født 8. august 1858 i Agerskov som datter af gårdmand Jens Sørensen

og hustru Dorthe Kathrine Jensdatter, Agerskov. Forloverne var gårdmand Anders Andreasen af

Skinderholm og gårdmand Jens Sørensen af Agerskov.

Kirstine Sørensen var barnebarn af Jens Nielsen Bilskov, ejendom 12.

I Viborg Stift Folkeblad nr. 286 i 1904 side 3 stod der en notits:

Så det ser ud til, at han har fejlet et eller andet.

Visti Andersen døde 18. oktober 1931 og blev begravet 23. oktober. 79 år. Gift husejer i Karup. I hans

dødsnotater står, at han er fremstillet i Gjellerup kirke 23. september 1852. Dette er ikke korrekt. Han er som

ovenstående noteret fremstillet i Sunds kirke 29. august 1852.

Kirstine Sørensen døde 27. februar 1942 ifølge oplysninger på gravsten, Karup kirkegård.

1. Knud Christian Andersen født 20. november 1878, hjemdøbt af lærer Søndberg den 20. november.

Fremstillet 2. februar 1879 i Karup kirke. Konfirmeret 9. april 1892 i Karup kirke.

1. Ane Kirstine Margrethe Andersen, født 13. august 1882, døbt 27. august.

2. Ane Marie Kirstine Andersen, født 20. august 1884, døbt 24. august.

3. Anders Andersen, født 2. februar 1887, hjemdøbt 6. februar. Publiceret i kirken 7. april.

4. Dorthea Kathrine Andersen, født skærtorsdag 26. marts 1891, hjemdøbt 26. marts. Døde 1 time

gammel.

5. Jens Andersen, født 6. november 1892, døbt 7. november.

6. Jacob Andersen, født 29. august 1895, døbt 15. september.

7. Theodor Karl Andersen, født 6. april 1898, døbt 11. april.

Ad 1. Ane Kirstine Margrethe Andersen, født 1882: Gift 1/5 1906 i Karup med ungkarl, gårdmand Mads

Christian Mikkelsen af Grove. Født 17/10 1881 i Haderup sogn. Søn af husmand Jens Chr. Mikkelsen og

hustru Birgitte Christine Madsen af Hessellund. Ved hendes datter Magda Kirstine Mikkelsens konfirmation

i Karup blev oplyst, at faderen var arbejdsmand i Herning, og moderen var i pleje hos sine forældre, Visti

Andersen og hustru i Karup. Ved folketællingen 1930 boede hun stadig ved forældrene, og der blev oplyst,

at hun var enke og sindssyg.

Ad 2. Ane Marie Kirstine Andersen, født 1884: Gift 28/12 1907 i Karup med ungkarl, købmand Jens

Michael Jensen Kronborg af Karup. Født 25/8 1881. Søn af boelsmand Anders Jensen (Kronborg) og hustru

Nede Marie Mikkelsen af Kronborg mark, ejendom 23.

Ad 3. Anders Andersen, født 1887: Gift 28/11 1911 i Karup med ungpige Anne Marie Jensen af Karup. Født

6/5 1889 i Snejbjerg. Forældre: Husmand Peder Jensen og hustru Ane Kathrine Pedersen. Forlovere:

Gårdmand Visti Andersen og gæstgiver Jens Jacob Jensen, begge af Karup.

Ad 5. Jens Andersen, født 1892: Gift 28/12 1912 i Karup med ungpige Ane Marie Nielsen Siig af Karup.

Født 27/12 1891. Datter af gårdmand Jens Nielsen Siig og hustru Ane Marie Vistisen af Karup, ejendom 12.

Ad 6. Jacob Andersen, født 1895: Næste ejer af ejendommen.

oprettet mellem undertegnede Mikkel Nielsen af Karup som sælger og Visti Andersen smst. som køber.

1. Jeg Mikkel Nielsen sælger herved til Visti Andersen den mig ifølge skøde tinglæst 5. august 1887

tilhørende ejendom, hvis jorder er betegnede og skyldsat således:

Matr. no. 13a af Karup af hartkorn 4 skp. 3 fdk. 1½ alb.

Matr. no. 13b smstds. ” ” 1½ alb.

Matr. no. 8l smstds. “ “ ¾ alb.

De på ejendommen værende bygninger med mur- og nagelfaste genstande, avl og afgrøde samt en del

besætning – inventarium og andre genstande, således som alt er af køberen taget i besiddelse. Under salget

er indbefattet den mig efter forening, tinglæst 12. juni 1857 og mit skøde tilkommende ret til 12 timers vand

ugentlig.

2. Køberen svarer alle skatter, afgifter og tiender af ejendommen, som herefter opkræves.

3. Ejendommen står fra dato for køberens regning og risiko, som følge hvoraf han i ildvådestilfælde

indtræder i retten til at hæve assurancesummen til anordningsmæssig anvendelse.

4. Købesummen er akkorderet til 2150 kr. skriver to tusinde et hundrede halvtreds kroner, hvoraf 550 kr. for

de løse genstande, og den berigtiges således:

a. 700 kr. afgøres derved at køberen overtager, tilsvarer og fra 11. f.m. forrenter den ejendommen

påhvilende gæld af sådan størrelse til Niels Chr. Balle efter tinglæst obligation.

b. 750 kr. betales kontant og gælder sælgeren underskrift herpå som kvittering derfor.

c. 200 kr. betales til juni termin d.å. uden rente.

d. Resten 500 kr. betales i 11. december termin d.å. tillige med renter deraf 4 % p.a. fra 11. december f.å. at

regne.

5. Når køberen har erlagt de i foregående post litra c og d nævnte beløb tilsammen 700 kr. kan han forlange

skøde meddelt der foruden den fornævnte pantegæld kun skal indeholde bemærkning om de i mit skøde

ommeldte ældre hæftelser, nemlig for så vidt matr. no. 13a angående en ministerskrivelse ang. gårdens

nedlægning og en overenskomst om et overrislingsanlæg, for så vidt 13b angår forskellige kontrakter og

overenskomster ang. vandingsanlæg m.v. og for så vidt angår matr. no. 8l forskellige kontrakter om

vandingsanlæg og en bevilling angående et pligthus.

6. Omkostningerne ved nærværende kontrakt og ved skødets udfærdigelse med tinglæsning og ½ % afgift

betales af kontrahenterne hver med det halve.

7. I søgsmålstilfælde vedtages den hurtige retsforfølgning efter fr. 25 1828.

Til bekræftelse med vore underskrifter.

p.t. Kjellerup den 3. januar 1889 Mikkel Nielsen Visti Andersen

Til vitterlighed N.Petersen L.P.Petersen

I henhold til foranstående købekontrakt og da køberen i det hele har berigtiget købesummen og i øvrigt holdt

sig kontrakten efterrettelig, således at jeg i det hele er fyldestgjort for overdragelsen, skøder og aldeles

afhænder jeg Mikkel Nielsen herved til Visti Andersen den i kontrakten nævnte ejendom, således som denne

i 1ste post er betegnet, hvilken ejendom med tilbehør og hvad der rettelig denne tilhører, derunder også den i

samme post ommeldte vandret, der for herefter skal følge og tilhøre køberen som fuldkommen ejendom med

samme herligheder og rettigheder, byrder og pligter, hvormed jeg selv har ejet samme, fri for enhvers

beføjede tiltale.

p.t. Frederiks Præstegaard, den 3. oktober 1889 Mikkel Nielsen

Til vitterlighed J.P.Jensen L.P.Petersen

Jeg Visti Andersen overdrager herved til ejeren af matr. no. 9e af Karup Niels Christian Balle den mig ved

foranstående købekontrakt og skøde overdragne ved forening tinglæst 12. juli 1857 hjemlede vandrettighed

til hvilken jeg derfor fraskriver mig enhver ret. Det overdragnes værdi udgør 20 kr.

Den 30. oktober 1889 Visti Andersen

Til vitterlighed L.P.Jensen L.P.Petersen.

Læst den 18. oktober 1889 Christopher Krabbe.

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 SP49 side 489).

Uddrag af skifteslutningen i boet efter den den 1. januar 1881 afdøde Ane Kirstine Kristensen, hmd.

i Karup Visti Andersens hustru. Til deling 1626 kr. 84 øre

heraf arver jeg Visti Andersen en broderlod (¼) 406 kr. 71 øre

Resten 1220 kr. 13 øre tilfalder som arv afdødes

umyndige søn Knud Kristian Andersen, født 20. november 1878.

Enkemanden forhøjede af sin egen lod den umyndiges arv til 1600 kr. skriver seksten hundrede

kroner. Under forventning af skifterettens billigelse er jeg hmd. Visti Andersen med værge enig om,

at der for den umyndige tillagte arvelod i alt 1600 kr. gives udlæg i boets samtlige ejendele nemlig

ejendommen Matr. 10d af Karup af hartkorn 6 skæpper, 3 fjerdingkar og 1 album med kirketienden

deraf /: se Lit. 199/80 fol. 216 Pb:39 :/

p.t. Kjellerup den 5. september 1881. Visti Andersen Christen Poulsen

Denne opgørelse godkendes. Lysgård m.fl. herreders kontor den 5. september 1881. J.S.Møller

Uddragets rigtighed bekræfter Lysgård m.fl. herreders kontor den 16. september 1881.

Læst den 16. september 1881. Geb. 3,27. Herholdt

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP42 fol. 710)

Jacob Andersen 1918 - 1925

Jacob Andersen var født 29. august 1895 på Sønderbygaard og blev døbt 15. september i Karup

kirke. Han var søn af gårdmand på Sønderbygaard Visti Andersen og hustru Kirstine Sørensdatter. I

folketællingerne betegnes han både som landmand, handelsmand og vognmand.

Jacob Andersen overtog gården i 1918.

Jacob Andersen blev som ungkarl og landmand viet 28. september 1917 i Karup kirke til ungpige

Vita Cathrine Nielsen Siig. Hun blev født 30. august 1895 og var datter af gårdmand Jens Nielsen

Siig og hustru Ane Marie Vistisen af gården Siig i Karup, ejendom 12. Forloverne var brudeparrets

fædre.

I 1919 købte og solgte han en del parceller. Han købte parcellerne 11v og 11x af sin far, Visti

Andersen ejendom 11, købte parcellerne 15ø og 15ab af Herman Simonsen og solgte parcellen 13k

til faderen ejendom 11.

I 1924 besluttede Jacob Andersen sig for at sælge gården, og i den anledning holdt han en auktion

over ejendommens besætning og redskaber. Han lod derfor en annonce indsætte i Viborg Stift

Folkeblad: (Ifølge Christian Jacobsens notater).

I 1925 solgte han ejendommen til en slagter fra Holstebro.

Efter at have solgt gården flyttede familien til Karup by, og ved folketællingen 1930 ernærede Jacob

Andersen sig som fiskehandler og handelsmand. I 1931 og 1932 var han vognmand, og i 1934 ved

det sidste barns dåb var han arbejdsmand.

Vita Kathrine Siig Andersen døde 18. oktober 1982 og Jacob Andersen den 9. juni 1983 ifølge

deres gravsten på Karup kirkegård.

1. Svend Aage Siig Andersen født 21. februar 1918.

2. Henny Siig Andersen, født 25. februar 1920.

3. Jens Arthur Siig Andersen, født 27. maj 1922.

4. Ketty Siig Andersen, født 27. juni 1924.

5. Viggo Siig Andersen, født 24. december 1926.

6. Anna Siig Andersen, født 3. januar 1931.

7. Emmy Siig Andersen, født 24. november 1932.

8. Grethe Siig Andersen, født 30. april 1934.

Undertegnede Visti Andersen i Karup sælger skøder og endelig afhænder herved til min søn

undertegnede Jacob Andersen den mig iflg. skøder tinglæste 6. december 1878, 18. oktober 1889

tilhørende ejendom:

Skatterne af forannævnte ejendom er indtil april termin 1917 inklusive. Ikke særskilt vurderet.

Viborg amtstue, den 11/2 1918. Schjøtt

Læst …. Den 15. februar 1918 …. Pantebogen.

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP65 fol. 202)

M. P. Jørgensen 1925 - 1925

Slagtermester M. P. Jørgensen købte ejendommen i 1925. Han havde den kun et lille års tid, så

solgte han den videre til Peder Nielsen fra Snejbjerg. Jørgensen har helt sikkert ikke selv boet på

ejendommen. Han har i løbet af den tid fået besætningen forøget med 4 køer, så den nu består af 2

heste 4 køer og 16 høns. Der er også en hel del redskaber og vogne på ejendommen.

Peder Nielsen 1925 - 1928

Peder Nielsen blev født den 8. marts 1896 og var søn af gårdejer Mads Nielsen og hustru Abelone

Kathrine Jensen af Nybo i Nøvling sogn.

Han blev gift i Borris den 25. maj 1923 med Hanne Mathilde Hansen, der var født 7. marts 1895 i

Borris og var datter af maler Peder Christian Hansen og hustru Johanne Christine Christiansen af

Dalager, Borris sogn.

Peder Nielsen blev gårdejer i Sønderaas i Sunds sogn, hvor parret boede indtil 1925, hvor de

flyttede til Karup.

I 1925 købte de Sønderbygaard. Den drev de i 3 år, så solgte de den til Marius Emil Jacobsen. Vi

går ud fra, at de er flyttet fra byen for de er ikke i folketællingen i 1930.

1. Mads Holk Nielsen, født 31. juli 1924 i Sunds.

2. Abelone Kristine Nielsen, født 1. november 1926 i Karup.

Undertegnede slagtermester M.P.Jørgensen, Holstebro, sælger, skøder og endelig overdrager herved

til gårdejer Peder Nielsen, Snejbjerg, den mig tilhørende faste ejendom Matr.nr. 13a, 10a, 8l, 11v

11x og 15ab af Karup by og sogn, skyldsat for hartkorn henholdsvis 4 skp, 3 fdk, 0 alb, 2 fdk. ½

alb, ¾ alb, ¾ alb, ¼ alb og 0 alb med alle på samme værende bygninger, disses jord-, mur- og

nagelfaste tilbehør, derunder støbegods, besætning, bestående af 2 heste, 4 køer og 16 høns,

inventarium, avls-, mejeri- og øvrige driftsredskaber, sæd, avl og afgrøde, fourage, ildebrændsel og

gødning samt ejendommens øvrige rette tilliggende og tilhørende, således at den nævnte ejendom

herefter skal tilhøre køberen som hans lovlige, velerhvervede og uigenkaldelige ejendom under mit

hjemmelsansvar efter loven.

Ejendommen sælges med de samme herligheder, rettigheder, byrder og pligter, hvormed den har

tilhørt mig, og handelen er i øvrigt indgået på følgende nærmere vilkår.

1.

Ejendommen og det øvrige overdragne overtages og tiltrædes straks af køberen og står derfor

fremtidig for dennes regning og risiko i enhver henseende med adgang til ildebrandstilfælde at hæve

assurancesummerne til vedtægtsmæssig anvendelse.

2.

Alle af ejendommen og dennes hartkorn gående skatter, afgifter og byrder af enhver art deles

mellem parterne med dags dato som skæringsdag.

3.

Købesummen er akkorderet til kr. 22.000 skriver to og tyve tusinde kroner, hvilken købesum

berigtiges således:

a. Køberen overtager eller indfrier samt fra dags dato at regne forrenter den i ejendommen indestående

pantegæld til husmandskreditforeningen stor kr. 12.000 til forhøjet rente og med

statutmæssige byrder og forpligtelser, således at hvad der er afdraget, kommer køberen til

gode, ligesom andelene i foreningens reserve- og administrationsfond tilfalder denne.

b. Køberen overtager til forrentning fra dags dato den i ejendommen indestående pantegæld til

Jacob Andersen, stor 2.000 kr. ligeledes til forhøjet rente, hvilken prioritet skal indestå i

ejendommen fra ejer til ejer til rente 5 % p.a. uopsigelig indtil 11. december termin 1924.

c. Køberen har afgjort et beløb, stor 7.000 kr. ved dags dato at meddele sælgeren transport på en

panteobligation i Østergaard i Sunds.

d. Restkøbesummen 1.000 kr. er i dag berigtiget ved kontant betaling, hvorfor sælgerens

underskrift herpå tillige tjener som kvittering. 22.000 kr.

4.

Retsanmærkning frafaldes om de ejendommen påhvilende servitutter, realbyrder og deklarationer.

5.

Alle med denne overdragelse forbundne omkostninger, derunder for skødets udstedelse, stempling

og tinglæsning samt transport på obligation, betales med halvdelen af hver af parterne.

6.

Af hensyn til stempling og tinglæsning bemærkes på tro og love, at værdien af den faste ejendom

kan ansættes til kr. 14.000 medens restkøbesummen er værdien af det overdragne løsøre.

Medundertegnede gårdejer Peder Nielsen indgår på foranstående skøde i alle dets ord og punkter.

Til bekræftelse med vore underskrifter vidnesfast.

Herning den 13. februar 1925.

Som sælger: M.P.Jørgensen Som køber: Peder Nielsen

Til vitterlighed: Johs. Poulsen, Smedegaard Andersen

Skatterne af fornævnte ejendom er betalt indtil oktober termin 1924 inklusive. Løbenr. 86-5te alm.

vurderingssum til ejendomsskyldværdi: 10.000 kr.

Viborg Amtstue den 14/3 1925. A.Petersen cst.

Læst …den 27. marts 1925 … Pantebogen. Anm: Sælgeren har ikke tinglæst adkomst. F.Bülow

Kilde: Lysgård og Hids herreds skøde- og panteprotokol: (B47-SP70 fol. 511)

Marius Emil Jacobsen 1928 - 1928

Marius Emil Jacobsen købte Sønderbygaard i januar måned 1928. Han solgte den i april måned

samme år. Han har ikke boet på ejendommen for både i skødet ved købet og i skødet ved salget står

han opført til at bo i Studsgaard. Han solgte ejendommen til Peder Severin Sørensen, der står opført

som købmand og gårdejer i Hestlund.

Peder Severin Sørensen 1928 -1947

Peder Severin Sørensen blev født den 14. december 1889 og var søn af gårdmand Jens Kristian

Sørensen og hustru Petrine Pedersen af Hestlund i Bording sogn.

Han blev gift i Ikast den 14. juni 1912: Ungkarl og landmand Peder Severin Sørensen, 22 år og pige

Ane Marie Caroline Jacobsen, født 23. november 1890, 21 år. Hun var datter af landmand Poul

Jacobsen og hustru Ane Marie Hansen af Tyvkjær, Ikast sogn.

De bosatte sig i Hestlund. Her boede de indtil 1928.

Ved barns fødsel i 1914 og 1917 var Peder Severin Sørensen husmand. I 1919 gårdejer. I 1921 og

1924 blev han kaldt for købmand. Hver gang i Hestlund, Bording sogn.

I 1928 købte Peder Severin Sørensen Sønderbygaard. Ejendommen har ifølge brandtaksationen

bestået af 4 bygninger. Et stuehus, der bestod af bryggers, køkken, 3 værelser, forgang og 2

loftværelser. Der var overalt gibsede lofter og bræddegulve, undtagen i bryggers, hvor der va

cementgulv. En lade med cementgulv. En stald med plads til 2 heste 7 køer og 3 svin. Her var der

cementgulv og betonloft med jernbjælker. Et tørvehus.

Han ejende gården helt til 1947, hvor han solgte den til Ejner Andreasen.

Peder Severin Sørensen døde den 15. februar 1974 og Ane Marie Sørensen den 22. november 1979

ifølge deres gravsten på Karup kirkegård.

1. Jens Kristian Sørensen, født 19. januar 1914 i Hestlund, Bording sogn. Død 27/4 1915 i Bording.

2. Poul Kristian Sørensen, født 17. april 1917 i Hestlund, Bording sogn.

3. Anna Lydia Sørensen, født 6. februar 1919 i Hestlund, Bording sogn.

4. Jutta Sørensen, født 13. maj 1921 i Hestlund, Bording sogn.

5. Magda Sørensen, født 21. september 1924 i Hestlund, Bording sogn.

6. Karlo Sørensen, født 22. november 1914 på Rigshospitalet, København. Søn af ugift Julie Marie

Petersen, født 25/12 1884 og var datter af mølleejer Niels Petersen og hustru Ane Marie Andersen,

Kallehave mølle, Præstø amt. Karlo Petersen blev adopteret af landmand Peder Severin Sørensen og

hustru Anne Marie Karoline Jakobsen ved kgl. bevilling af 28/2 1916.

Ejnar Marinus Andreasen 1947 - 1974

Uddrag fra bogen ”Vort sogn i 100 år”. Historisk forlag 1952.

er født i Aarestrup 5.7.1905. Forældre: Gdr. Andreas Andreasen, Aarestrup. Hustru Marie.

Bedsteforældre: FF: Gdr. Jens Andreasen, Aarestrup. FM: Else Marie.

Ejner Andreasen er gift med Anna Hedvig, f. Nielsen i Karup 27.5.1911. Forældre: Gdr. Anton

Nielsen, ”Engholm”, Karup. Hustru Ane Katrine f. Balle. Bedsteforældre: FF: Gdr. Niels Nielsen,

Finderup. MF: Gdr. Niels Balle, Karup. MM: Margrethe.

I ægteskabet er to børn: Else 14.3.1943 og Jens Anton 1.2.1946.

Ejner Andreasen købte 1947 gården af Peder Sørensen med et areal på 44 tdr. land, og det menes, at

det er en gammel hovedparcel, der tidligere var meget større, da der er udstykket flere ejendomme

herfra. Alle bygningerne er opført efter brand ca. 1910, men dog siden tilbyggede. Der findes

nutidens maskiner og redskaber, og normal besætning er i dag 7 køer og opdræt, 2 heste, 2 søer og

opdræt samt fjerkræ.