Ejendom 3. Kirkegaard / Langborggaard Ericavej 57

 

 

 

 

Ejer: Fæster:

 

1788 Kærsholm. Søren Christensen

 

17? Peder Glud i Bøgild. Anders Jensen ~ F.D.

 

1800 Anders Jensen.

 

1802 Christen Andersen.

 

1802 Rasmus Pedersen Møller.

 

1807 F.S. Peder Rasmussen.

 

1813 Sælger en parcel til Christen Andersen til ny ejendom 4.

 

1815 Mageskifte. Anders Jensen Rydahl.

 

1829 Johannes Jacobsen Lauth.

 

Deler ejendommen op i 4 parceller. Bevilling 1838.

 

1838 Solgte 3b til Andreas Andreasen Balle til ny ejendom under ejendom 1.

 

1838 Jens Jensen Langborg.

 

1838 Solgte 3c til Christen Sørensen i Kølvrå til ny ejendom (se nedenunder).

 

1861 F.S. Jens Christian Jensen (3a + 3d).

 

1895 Køber parcel 2c af Niels Veller Hansen, ejendom 22.

 

1913 F.S. Peder Jensen Langborg.

 

1917 Jens Christian Nielsen.

 

1918 Sælger parcel 3d til Jens Chr. Philipsen.

 

1919 Sælger parcel 3m til Christen Balle.

 

1919 Sælger parcellerne 3k og 2c til Ole Hansen til ejendom 22.

 

1929 Hans Nielsen, auktionsskøde på 3i, 2e, 15t og 3L.

 

 

Matr.nr. 3c (Se bagerst i mappen)

 

1838 Christen Sørensen.

 

1844 Christen Sørensens enke Else Andersdatter.

 

1844 Niels Veller Hansen til sammenlægning med ejendom 2.

 

 

F.D. = Formandens datter

F.S. = Formandens søn

 

 

Søren Christensen 1787-1799

 

Søren Christensen var født ca. 1731. I folketælling 1787 var han fæster på gården nr. 3, Karup

Mark. Gården var under godset Kærsholm, og dens hartkorn var på 2 tønder, 5 skæpper og 1

fjerdingkar.

 

Søren Christensen var gift med Kirsten Jensdatter. De blev trolovet i Karup kirke den 29. december

1764 efter Kgl. Allernådigst dispensation, og blev viet i Karup kirke den 24. januar 1765.

 

Søren Christensen døde august 1799, og fra Kærsholm gods skifteprotokol blev der 12. august 1799

afholdt skifte. Enken var mødt sammen med lavværge Mikkel Nielsen fra Karup.

Søren Christensen efterlader 4 børn, nemlig Christen, Jens, Jacob og Kirsten, som er gift med

Anders Jensen i Sangild. Formynder var farbror Kjeld Christensen i Thorning.

 

Søren Christensen og Kirsten Jensdatter fik 9 børn, hvoraf de 5 døde som små:

 

1. Anne Sørensdatter f. 25. aug. 1765. Død samme år

2. Anne Sørensdatter f. 24. juli 1766. Død 24. juni 1768, 2 år gl.

3. Christen Sørensen f. 6. sept. 1767

4. Kirsten Sørensdatter f. 6. nov. 1768. Gift med Anders Jensen, Sangild, som køber matr. 3 i 1800.

5. Jens Sørensen f. 25. febr. 1770

6. Jesper Sørensen f. 1. dec. 1771. Død 20. apr. 1772

7. Jacob Sørensen f. 4. apr. 1773

8. Jesper Sørensen f. 1774-1775

9. Anders Sørensen 1776-1776

 

Folketælling 1787: En gård.

Søren Christensen 56 år gift i 1. ægteskab husfader, bonde, gårdbeboer

Kirsten Jensdatter 51 år do do husmoder

Christen Sørensen 19 år ugift søn

Kirsten Sørensdatter 18 år do datter

Jens Sørensen 17 år do søn

Jacob Sørensen 14 år do do

 

 

 

Anders Jensen, Sangild 1800-1802

 

Anders Jensen var født i Sangild omkring 1776. Han blev gift med Kirsten Sørensdatter, der var

datter af afdøde fæster Søren Christensen og hustru Kirsten Jensdatter i Karup, og herefter overtog

han fæstet på svigerforældrenes gård. Kirsten Sørensdatter var født 6. november 1768 på gården.

Deres vielse kan ikke findes, idet Karup kirkebøger brændte, så der er en lakune 1779-1785 samt

1787-1814.

 

År 1800 købte Anders Jensen gården af Peder Glud i Bøgild. Den var nu udskiftet af fællesskabet.

Dens hartkorn var på 2 tønder, 5 skæpper og 1 fjerdingkar.

 

I folketælling 1801, en gård: Anders Jensen 25 år og Kirsten Sørensdatter 29 år, Jacob Sørensen 24,

landsoldat, samt 2 tjenestefolk. Svigermoderen Kirsten Jensdatter bor ikke på gården, så måske

døde hun inden 1801.

 

I 1802 den 24. januar sælger Anders Jensen gården til Christen Andersen af Vallerbæk. Dens

hartkorn er stadig på 2 tønder, 5 skæpper og 1 fjerdingkar.

 

I folketælling 1834 bor Anders Jensen og Kirsten Sørensdatter som aftægtsfolk på en gård i

Vallerbæk som ejes af *Jacob Henriksen 40 år, Gjertrud Jespersdatter 40 år samt deres 3 børn

David 12 år, Anders 9 år og Ane Marie 6 år.

 

Anders Jensen Sangild døde 29. nov. 1842 som aftægtsmand i Vallerbæk.

 

Testamente af 30. nov. 1810 Ved Kgl. Confirmation af 8. dec. s.a. – testamentet tilbageleveret.

Afdøde efterlader sig bemeldte hustru Kirsten Sørensdatter. Anmeldt skriftlig af sognefoged Keller,

Thorning (dødsanmeldelsesprotokol).

Kirsten Sørensdatter døde 25. (26) oktober 1857. (dødsanmeldelsesprotokol 25. okt. – kirkebog 26. okt.)

 

*Jacob Henriksen og Gjertrud Jespersdatter kom til sognet 1821, han 28 år kom fra Ravnstrup,

hun 25 år kom fra Thorning.

 

Folketælling 1801. En gård.

Anders Jensen 25 år gift 1. ægteskab bonde og gårdbeboer

Kirsten Sørensdatter 29 år ” ” hans kone

Jacob Sørensen 24 år ugift landsoldat

Kirsten Jespersdatter 21 år ugift tjenestefolk

Ingeborg Jensdatter 21 år ugift tjenestefolk

 

SKØDE

 

Jeg Peder Glud i Bøgild sælger, skøder og afhænder hermed i overensstemmelse med forhæftede

købekontrakt af dato 15. februar s.a. til Anders Jensen i Karup hans sammensteds påboende og af

hans svigermoder forhen i fæste havde gård, udskiftet af fællesskabet og stående for ager og eng

hartkorn, anneksskyld 2 tdr. 5 skp. 1 fdk. med dens påværende bygninger, som i brandkassen er

forsikrede for 510 rdl., tilhørende ejendoms herligheder og rettigheder, alt således som jeg samme

selv har ejet og haft. Og da køberen, fornævnte Anders Jensen nu derfor har betalt mig den

accorderede købesum 350 rdl. skriver tre hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler, så erkender jeg

og arvinger ingen ydermere lod, del eller rettighed at have udi samme, men skal følge og tilhøre

køberen og hans arvinger som den retmæssige ejendom, og hvorfor jeg i øvrigt skal være deres

hjemmelsmand efter loven. Dette mit skøde sammen med kongl. allernådigste bevilling, dat. 5. juni

1795, hermed udstedet på modereret stemplet papir til 24 skil. bekræftes med min underskrift og

forsegling.

 

Datum Bøgild, den 21. juni 1800. P. Glud. Fremlagt og læst samt købekontrakt på modereret

stemplet papir vedhæftet og forevist i Lysgaard Hids herreders ret den 16. april 1805 tilstår i den

ordinære dommers forfald, som konstitueret. Curtz

 

Kilde:

Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP10 fol. 137)

 

Christen Andersen 1802-1802

 

Christen Andersen var født omkring 1753, og da han var 49 år, købte han af Anders Jensen gård 3

(Anneksgård) den 24. januar 1802 (læst 16. apr. 1805). Dens hartkorn bestod af 2 tønder, 5 skæpper

og 1 fjerdingkar. Købesum 190 rigsdaler. Gården må ikke sælges til en hovedgård.

 

Christen Andersen solgte straks gården igen til Rasmus Pedersen Møller, (købekontrakt 12. dec. 1802)

Salgsdato 28. juni 1804 og læst 22. apr. 1805. Købesum 450 rigsdaler. Gården var brandforsikret

for 510 rigsdaler.

 

Omtale af Christen Andersen. Se gård 4.

 

SKØDE.

Jeg underskrevne Anders Jensen i Karup gør vitterlig at have solgt, skødet og afhændet, lige som jer

hermed sælger, skøder og afhænder til Christen Andersen fra Vallerbæk den gård i bemeldte Karup,

som jeg hidtil har beboet og haft i eje, hvilken gård, som er udskiftet af fællesskabet og stående for

ager og eng hartkorn med ny skyld 2 tdr. 5 skp. Og 1 fdk. Med derpå stående bygninger, tillige med

alle dens tilliggende ejendomme, herligheder og rettigheder, alt således som jeg samme selv har ejet

og haft haver. Og da køberen, fornævnte Christen Andersen, nu derfor har betalt mig den

accorderede købesum 190 rdl. skriver et hundrede halvfemtesindstyve rigsdaler, så erkender jeg og

arvinger ingen ydermere lod, del eller rettighed at have udi samme, men skal følge og tilhøre

køberen og hans arvinger som en retmæssig ejendom og hvorfor jeg i øvrigt skal være deres

hjemmelsmand efter loven, hvormed køberen forbindes til, ifølge kongelige anordning, ingensinde

at sælge gården til nogen hovedgårds complettering. Dette mit skøde som af mig er egenhændig

underskreven og forseglet, kan til tings læses og protokoleres uden mig dertil at give varsel.

Karup d. 24. januar 1802 Anders Jensen. Der er ingen købekontrakt oprettet imellem os. A. Jensen

Christen Andersen.

 

Fremlagt og læst for Lysgaard Hids herreders ret 15. april 1805 tilståes i den ordinære dommers

forfald, som konstitueret Curtz

 

Kilde:

Lysgård og Hids herreders pante- og skødeprotokol: (B47-SP10 fol. 137)

 

 

BRANDTAKSATION

 

Anno 1802 den 20. maj er af undertegnede Branddirektør og taksationsmændene tømmermand

Peder Jensen af Elkier og murermester Christen Jørgensen af Haurback foretaget følgende taksation

til brandforsikring.

 

En gård ejes og beboes af Christen Andersen.

 

a. Stuehuset i søndre 10 fag, 8½ alen dyb. Ege under og overtømmer,

murede vægge med brændte sten, lyngtag. Til stue, kamre, køkken

og bryggers, med loft, vinduer og døre, en jernbilægger kakkelovn,

en indeni kobberkedel på ½ tdr., 2 skorstene og en bageovn af vindtørrede

sten.

Takseret á fag 18 rd = 180

 

b. Det nordre hus 12 fag 8½ alen dyb, ege under og fyr overtømmer,

murede vægge med brændte sten, lyngtag. Til lade og tærskelo.

Takseret á fag 15 rd = 180

 

c. Det østre hus 8 fag à 6½ alen dyb, ege under og overtømmer, for

største delen murede vægge med brændte sten, lyngtag. Til fæ og

fårehus.

Takseret á fag 10 rd = 80

 

d. Nok et hus i øster med enderne i øster og vester 7 fag, 6 alen dyb,

ege under og overtømmer, murede vægge, lyngtag. Til stald og

hølade.

Takseret á fag 10 rd = 70 510

 

Kilde: Lysgård og Hids herreds brandtaksation (S2 -61 fol. 61)

 

 

Rasmus Pedersen Møller 1802-1807

 

Rasmus Pedersen Møller var født ca, 1738. Det vides ikke, hvor han blev født. Han blev gift med

Christiane Christiansdatter, født omkring samme tidspunkt og datter af ? og hustru Margrethe Marie

Esmann, der døde på Karup mølle i 1779, 90 år gammel.

 

I starten af 1772 fik Rasmus Pedersen fæste på Karup mølle, der stod for hartkorn: Mølleskyld 3

tønder, 1 skæppe og 2 fjerdingkar, og jordskyld 7 skæpper, 2 fjerdingkar og 2 album. Fæsteafgiften

i 1793 bestod af 10 rd og en rejse årlig for godsejeren. Ved folketællingen 1787 var han samtidig

sognefoged.

 

Den 12. december 1802 købte han anneksgården af Christen Andersen i Vallerbæk Den var på 2

tønder, 5 skæpper og 1 fjerdingkar. Købesummen var 450 rigsdaler. Gården var brandforsikret for

510 rigsdaler. Gården var på det tidspunkt udskiftet af fællesskabet.

 

Den 10. juni 1807 solgte Rasmus gården til sønnen Peder Rasmussen.

 

Rasmus var både gårdmand, sognefoged og lægdsmand. Han døde maj 1813.

Der blev holdt skifte 17. maj 1813 for afdøde Rasmus Pedersen, enkemand og gårdmand i Karup,

som sad på aftægt samme sted. Livsarvinger var 1 søn Peder Rasmussen gårdmand i Karup. 1

datter Karen Marie Rasmusdatter (g.m. Anders Pedersen, Bøgelund) samt 1 datter Anne, som opholder

sig hos broderen Peder Rasmussen.

 

Sønnen Peder Rasmussen, gårdmand og sognefoged i Karup fremlagde ved skiftet et skøde af 10.

juli 1807 på stervbogården. Endvidere blev fremlagt afkald af 4. juni 1803 fra gårdmand Anders

Pedersen i Bøgelund fra hans kone, Karen Marie Rasmusdatter.

 

Rasmus Pedersen Møllers og Christiane Christiansdatters børn:

1. Anne Rasmusdatter f. o. 1770. I folketælling 1801 er hun 32 år og bor hjemme hos forældrene.

Død 10/5 1828 i Frederiks sogn. Indsidderske på Ulvedal hede.

2. Anna Marie Rasmusdatter, født 1772 i Karup. Hun døde 1773, 1 år gl. af børnekopper.

3. Karen Marie Rasmusdatter, døbt 2. sønd. Efter trinitatis 1774 i Karup kirke. Frembåret af Jens

Madsens hustru, Karup. Faddere: Søren Larsen. Christen Christensen. Hans Jensen og Peder

Nielsens hustru – alle af Karup.

4. Peder Rasmussen, født 1776 i Karup. Død 9. sept. 1848, Karup. Overtager gården.

5. Christian Rasmussen, født 1777 i Karup. Død 1779 i Karup.

 

 

 

 

SKØDE.

Jeg Christen Andersen Vallerbæk i Karup by sælger, skøder og afhænder i overensstemmelse med

forhæftede kontrakt af dato 12. december 1802 til Rasmus Pedersen Møller fra bemeldte Karup mit

hidtil ejende og påboende gård i ovenbenævnte Karup udskiftet af fællesskabet og stående for ager

og engs hartkorn anneksskyld 2 tdr. 5 skp. 1 fdk. Med dens påværende bygninger, som i

brandkassen er forsikrede for 510 rdl. med tilhørende ejendomme, herligheder og rettigheder, alt

således som jeg samme selv har ejet og haft havet. Og da køberen, fornævnte Rasmus Pedersen

Møller, nu derfor har betalt mig den accorderede købesum med 450 rdl. siger fire hundrede og halvtredsindstyve

rigsdaler, så erkender jeg og arvinger ingen ydermere lod, del eller rettighed at have

udi samme, undtagen det, som i købekontraktens 4. § er anmeldt, men skal følge og tilhøre køberen

og hans arvinger, som deres retmæssige ejendom og hvorfor jeg i øvrigt skal være hjemmelsmand

efter loven. Og dersom noget af forenævnte steds ejendomme formedelst min vandhjemmels skyld

skulle blive ham fra taget, eller ved lov og dom fravundet, da lover jeg herved at erstatte ham det

tabte med penge eller og lige så god en bondegård igen, så at køberen dermed kan være fornøjet.

Dog anmærkes hermed at gården ifølge de kongelige anordninger ingensinde må sælges eller

overdrages til nogen hovedgårds komplettering. Dette mit udgivne skøde, som af mig er

egenhændig underskrevet og forseglet kan mig ukaldig under tinge læses og protokolleres. Til

bekræftelse under hånd og forsegling.

 

Kjellerup den 28. juni 1804 som sælger Christen Andersen

 

Til vitterlighed M.Nielsen Christen Sørensen begge af Karup

Fremlagt og læst i Lysgaard-Hids herreders ret den 29. april 1805 Tolstrup

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP10 side 137)

 

 

SKIFTE

 

År 1813 den 17. maj mødte skifteforvalterens hr. herredsfoged Holstenes vegne I. Ingerslev af

Dalsgaard i Karup for der at foretage, registrering og vurdering i stervboet efter den der ved døden

afgangne Rasmus Pedersen som sad på sin aftægt sammesteds.

 

Den afdødes arvinger blev angivne at være:

En søn Peder Rasmussen, gårdmand i Karup.

En datter Anne Rasmusdatter, 25 år, opholder sig hos broderen Peder Rasmussen.

Som begge var til stede ved forretningen. Endvidere Karen Marie Rasmusdatter, gift med Anders

Pedersen i Bøjlund, - og vurdering blev fremmet som følger:

 

 

Videre forefandtes ikke af nogen slags at registrere og vurdere af den afdødes efterladenskaber.

 

Sønnen Peder Rasmussen, gårdmand og sognefoged i Karup fremlagde 1 skøde af 10. juli 1807 fra

den afdøde på stervbogården i Karup, samme lyde således. Endvidere blev fremlagt 1 afkald af 4.

juni 1803 fra gårdmand Anders Pedersen i Bøglund på sin kone, Karen Marie Rasmusdatters vegne,

samme lyde således.

 

Skiftet blev udsat til nærmere indkaldelse sker fra skifteforvalteren.

 

Hvorpå forretningen for i dag blev sluttet. Ingerslev

 

Som vitterligheds og vurderingsmand: Jacob Rasmussen og Christen Jensen, begge af Karup

 

Som tilstedeværende arving: Peder Rasmussen

 

Kilde: Registrerings- og skifteprotokold for Lysgård herred 1806- (B47-313)

 

 

Peder Rasmussen 1807- 1815

 

Peder Rasmussen var født ca. 1776. I lægdsrullen 1798 er Peder, 26 år, 67 tommer (175½ cm) høj

og gms (gammel mands søn). Det vil sige, at han blev fritaget som soldat på grund af faderens

alder.

 

Han købte gården af faderen den 10. juli 1807. Gården var på 2 tønder, 5 skæpper og 1 fjerdingkar.

Købesum 450 rigsdaler.

 

Peder Rasmussen fik bevilling 24. december 1812 fra amtet til at sælge en parcel af hovedparcellen,

og køberen, Christen Andersen skulle betale skatterne o.s.v. fra nytårsdag 1813, men skødet blev

først underskrevet med salgsdatoen 23. juni 1818. Købesummen var 50 rigsdaler.

 

I 1815 mageskiftede Peder Rasmussen sin gård med Anders Jensen Rydals gård i Haurdal. (gård nr.

20 i Havredal. Anders Jensen Rydals gård var en kolonigård). Gårdens værdi var sat til 400 rigsdaler.

 

Peder Rasmussen var gift med Anna Barbara Harritz, født 1788 i Frederiks, død 5. okt. 1826 i

barselsseng efter en smitsom sygdom. Hun blev begravet 9. oktober i Frederiks. Samme dag blev

den nyfødte datter Marie Cathrines dåb publiceret. Barnet døde 8. nov. 1826 og blev begravet 12.

november.

 

Efter Anna Barbara Harritz død flyttede enkemanden lidt rundt i sognene Karup, Frederiks og

Haderup som h.h.v. indsidder og arbejdsmand.

 

Hans dage endte dog i fødesognet Karup, hvor han den 9. september 1846 døde af alderdomssvaghed

som almisselem, 73 år gammel. Som gårdmand i Karup var han desuden sognefoged, og i

Haurdal var han også både gårdmand og lægdsmand. Dog skulle han ende sine dage som

almisselem.

 

Peder Rasmussen og Anna Barbara Harritz børn:

1. Peder Pedersen (Harritz) f. 12. februar 1818 i Haurdal, døbt 13. febr. i Frederiks kirke.

Faddere: Peter Harritz og hustru, Haurdal. Christen Balle, Karup.

 

2. Anne Marie Pedersdatter f. 16. maj 1821 i Haurdal, døbt s.d.i Frederiks kirke. Faddere:

Anne Marie Filbert Frederikshede. Gårdm. Johannes Jung, ibid samt sognefoged Georg

Krath, Frederikshede.

 

3. Anne Margrethe Pedersdatter f. 27. jan. 1824 i Haurdal, døbt same dag i Frederiks kirke.

Faddere: Pigen Anne Margrethe Harritz. Gmd. Peter Harritz og hustru, alle af

Frederikshede. Johan Peter ?? af Viborg.

 

4. Marie Cathrine Pedersdatter f. 29. sept. 1826 I Haurdal. Dåben blev publiceret 9. okt. 1826

på hvilken dag, moderen blev begravet på Frederiks kirkegård. Hun døde 5. okt. I

barselsseng efter smitsom sygdom. Barnet døde 8. nov. Og blev begravet 12. nov på

Frederiks kirkegård.

 

 

 

 

SKØDE.

 

Jeg underskrevne Rasmus Pedersen Møller af Karup by gør vitterlig, at have solgt, skødet og

afhændet fra mig og arvinger, lige som og herved sælger, skøder og afhænder til min søn Peder

Rasmussen en mig ejende og iboende gård i bemeldte Karup stående for ager og engs hartkorn 2

tdr. 5 skp. 1 fdk. På følgende vilkår:

 

1. Gården overdrages bemeldte min søn med påstående bygninger og med den ret og rettighed som

den med Karup bys markers udskiftning er tillagt.

 

2. Dernæst overdrages den ham med besætning inden og uden, lige som det nu forefindes.

 

3. Har bemeldte min søn, derfor betalt mig den accorderede købesum med 450 rdl. skriver fire

hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler, og skal derfor dette mit solgte sted tilhøre bemeldte min

søn Peder Rasmussen, som en retmæssig ejendom, som jeg vil være hans hjemmelsmand efter

loven.

 

4. Må dette sted ingen sinde sælges eller overdrages til nogen hovedgårds komplettering.

 

5. Dette af mig udstedte skøde må til tinge læses og protokolleres, uden mig dertil nogen besked at

give.

 

Dette skøde haver jeg ej allerede egenhændig underskrevet og forseglet, men tillige formået

undertegnede tvende mænd, sammen med mig til vitterlighed at underskrive tilstår

 

Karup den 10. juli 1807 Rasmus Pedersen Møller

 

Til vitterlighed og efter begæring underskriver Christen Henriksen af Karup, Peder Thomasen af

Vallerbæk.

 

At ingen købekontrakt eller noget andet skriftligt dokument i dette køb er oprettet det kan vi når

forlanges med ed bekræftes af køberen og sælgeren.

Rasmus Pedersen Møller Peder Rasmussen

 

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret den 11. januar 1808 og samme herreders pante- og

skødebog no. 3 folie 279 indført.

På det solgte hartkorn har ??ren lovligt skøde, men ejendommen er med 1. prioritet pantsat til Søren

Flyboe i Viborg for 300 rdl. og med 2. prioritet justitsråd Vissing for 150 Rdl. Holstein.

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP10 side 279)

 

 

SKØDE

 

Underskrevne Peder Rasmussen af Karup by gør vitterlig at have solgt, skødet og afhænder fra mig

og arvinger til Christen Andersen eller hans arvinger en mig tilhørende parcel af hartkorn:

 

3 Skæpper og 1 Fjerdingkar, anneksskyld bestående af ager og eng hede, Stordals hede kaldet efter

den mig fra højvelbårne Hr. kammerherre og stiftsbefalingsmand v. Schested under 24de december

1812 givne tilladelse og på ordinære forventede høj kongelig bevilling til sammes udparcellering.

 

Da køberen Christen Andersen har betalt mig den mundtlige akkorderede købesum med 50 Rd siger

halvtredsindstyve Rigsdaler i dansk kurant så erkender jeg mig og arvinger ingen ydermere lod, del

eller rettighed at have udi forbenævnte ejendomme, men skal tilhøre køberen med samme ret,

herlighed og rettighed som jeg det selv ejet og haft haver, samt alle de pligter og byrder i forhold

som svares af hovedparcellens hartkorn og denne parcels beboer eller ejere forpligtet til at svare af

sit hartkorn samt korntiende at svare til hovedparcellens ejer som svare tiende til præsten af det hele

hartkorn hvilke byrder tager sin begyndelse for køberen at svare fra sidste afvigte nytårsdag 1813,

og så fremdeles i forhold med hovedparcellens ejere at svare i alle udgifter lige med det hartkorn så

erindres og dette at denne parcel ingen sinde må overdrages til nogen hovedgårds komplettering.

 

Til bekræftelse under mig navn og segl i 2de vitterligheds vidners overværelse.

Karup den 23. juni 1818

 

Kilde: Lysgård og Hids herreds skøde- og panteprotokol: (B47-SP14 fol. 321)

 

 

Anders Jensen Rydal 1815-1829

 

Anders Jensen Rydal og Peder Rasmussen mageskiftede 30. dec. 1815 gård 3, så Anders Jensen

Rydal blev ejer af gården. Den var på 2 tønder, 5 skæpper og 1 fjerdingkar. Gårdens værdi var sat til

400 rigsdaler.

 

Peder Rasmussen havde tidligere købt gården af sin far Rasmus Pedersen Møller. Peder Rasmussen

havde solgt for 50 rigsdaler en parcel fra gården til Christen Andersen i Karup på 2 skæpper og 3

fjerdingkar, men da det kongelige rentekammers bevilling endnu ikke var modtaget, kunne Peder

Rasmussen ikke udstede et skøde på parcellen. Det blev pålagt Anders Jensen Rydal, at han skulle

udstede skødet, når Christen Andersen ønskede det. Omkostningerne ved skødets oprettelse skulle

Peder Rasmussen udrede.

 

Den 20. juni 1829 solgte Anders Jensen Rydal gården til Johannes Jacobsen Lauth. Den var nu på 2

tønder og 2 skæpper. Købesummen var på 300 rigsdaler.

 

Anders Jensen Rydahl var født 1772 i Kragelund, Viborg amt og blev døbt 23. august 1772 i

Kragelund kirke. Han var søn af Jens Pedersen Rydahl og hustru Karen Andersdatter af Kragelund.

Han blev gift med Ane Margrethe Mikkelsdatter, som døde 11. juli 1842 i Pederstrup og blev

begravet 17. juli i Vinderslev kirke. 61 år gammel. Anders Jensen Rydahl døde 13. juli 1850 i

Kragelund og blev begravet 17. juli i Kragelund. Aftægtsmand i Vinderslev sogn, opholdssted i

Kragelund by. 77 år, 10 mdr. 2 uger, 6 dage.

 

I 1829 flyttede Anders Jensen Rydal, 58 år og hustru Anne Margrethe Mikkelsdatter, 48 år og Ane

Cathrine Andersdatter, 17 år til Vinderslev sogn.

 

Børn:

1. Ane Catrine Andersdatter f. 1812 sikkert i Haurdal, men ingen dåb i sognet før 1814.

2. Michel Andersen Rydal f. 23. april 1815 i Haurdal.

3. Christen Andersen Rydal f. 24. juni 1817 i Karup.

4. Dorthe Marie Andersdatter f. 31. marts 1819 i Karup. Død 7. maj 1819 i Karup.

5. Anders Andersen Rydal f. 10. febr. 1821 i Karup.

 

Tilgangsliste Vinderslev sogn fra Karup sogn den 10. april 1829:

Anders Jensen Rydahl 58 år gårdmand fra Karup

Ane Margrethe Mikkelsdatter 48 år hans kone

Ane Cathrine Andersdatter 17 år datter

 

Afgangsliste fra Vinderslev sogn til Kragelund sogn 22. oktober 1843:

Anders Jensen Rydahl 72 år husmand

 

MAGESKIFTESKØDE.

 

Jeg underskrevne Peder Rasmussen i Karup tilstår herved at jeg efter tinglæst mageskiftekontrakt af

1. november 1815 har overdraget til Anders Jensen Rydahl den gård i Karup som min fader Rasmus

Pedersen Møller ved skøde af 10. juli 1807 har tilskødet mig og som står for hartkorn 2 tdr. 5 skp. 1

fdk. Samme gårds værdi anslås til 400 rdl. navneværdi, hvorfor Anders Jensen Rydahl har givet mig

betaling og vederlag med det kolonisted, som han med samme mageskiftekontrakt han i sin tid

overdrager mig.

 

For den gæld til Lysgaard herreds overformynderi 120 rdl. sølvværdi, som hæfter på gården har

Anders Jensen Rydahl udstedt nye obligationer, men da den sum ikke vedkommer gårdens

købesum, så skal jeg give Anders Jensen Rydahl obligation for en lige sum indtil tingene således er

berigtiget, at gården af den af mig stiftede oprindelige forhæftelse, kan blive aldeles frigjort.

 

Endnu anmærkes det at jeg har solgt til Christen Andersen i Karup en parcel fra gården af hartkorn

2 skp. 3 fdk., som jeg har modtaget betaling for ?? siden med 40 rdl dansk kurant, men da det

kongelige rentekammers bevilling til samme parcels afhændelse fra gården endnu ikke er indløben,

så kan af samme parcel fra mig for tiden ikke udstedes skøde. Det gøres derfor Anders Jensen

Rydahl til pligt, når Christen Andersen eller anden på hans vegne forlanger det, at udstede skøde på

samme parcel, men ligedan Anders Jensen Rydahl intet haver for samme skødes udstedelse, så skal

han også være aldeles fri for alle omkostninger som samme skødes udstedelse fører med sig.

 

Thi bliver på ovenmeldte vilkår herved bemeldte gård med dens bygninger og ejendomme herved

tilskødet bemeldte Anders Jensen Rydahl, som en fuldkommen ejendom, den jeg efter lov og

anordninger er pligtig at hjemle.

Skrevet på Dalsgaard den 30. december 1815 Peder Rasmussen

Til vitterlighed Trookmann Suhr

 

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret, den 22. januar 1816 og derefter samme herreders

pantebog no. 10 tilført. På det solgte har sælgeren lovligt skøde og ejendommen er frigjort for

foregående forhæftelser. Holstein.

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 SP13 side 96).

 

 

Johannes Jacobsen Lauth 1829-1838

 

Johannes Jacobsen Lauth blev født 1799 i Sønder Frederikshøj, Frederiks sogn som søn af

gårdmand Jacob Lauth og hustru Eva Filbert, Frederiks. Han blev viet 27. februar 1821 i Frederiks

kirke. Han var ungkarl, 22 år og indsidder i Sønder Frederikshøj til pigen Eva Cathrine

Thomasdatter Bitsch, født 1802 i Grønhøj, Frederiks sogn. Hun var datter af gårdmand Thomas

Bitsch i Frederikshøj og Anna Marie Pedersdatter Hassing, Grønhøj.

 

Johannes Jacobsen Lauth købte af Anders Jensen Rydal gården den 20. juni 1829. Gården var på 2

tønder og 2 skæpper. Købesummen var 300 rigsdaler.

 

Den 18. april 1831 var Johannes Jacobsen Lauth indkaldt til forhør ved retten i Lysgård herred, hvor

sognefoged Visti Jacobsen havde anmeldt ham for brændevinsbrænding. Samme dag var tre andre

af Karup sogns bønder indkaldt, og de indrømmede alle fire. Johannes Jacobsen Lauth tilbød at

betale 30 rdl for at have brændt og 20 rd for at have solgt brændevin.

 

Den 8. oktober 1838 solgte Johannes Jacobsen Lauth til Jens Jensen Langborg parcel nr. 1, 3 og 4

på 1 tønde, 5 skæpper, 2 fjerdingkar og 2-3/4 album. Købesum 100 rigsdaler.

Parcel nr. 1 med hartkorn 1 tdr 1 skp 2 fjk 1-1/4 alb.

Parcel nr. 3 med hartkorn 3 skp 1 alb.

Parcel nr. 4 med hartkorn 1 ½ alb

Tilsammen 1 tdr 5 skp 2 fjk 2-3/4 alb

 

Johannes Jacobsen Lauth solgte tillige parcel nr. 2 til Andreas Andreasen Bertel. Den var på 4

skæpper, 1 fjerdingkar og ¼ album. Købesummen var 100 rigsdaler.

 

Afgangsliste fra Karup 1838:

Johannes Lauth 45 år gårdmand til Haderup med kone og 3 umyndige børn.

Christine Lauth 16 ” tjenestpige til Haderup

 

Johannes Jacobsen Lauth døde 5. februar 1866 i Kølvrå, Haderup s. som gift aftægtsmand, 66½ år

gl. Han blev begravet 11. februar 1866 på Karup kirkegård.

Johannes J.L. efterlod intet – kun til begravelsen (skifteprotokol)

Eva Cathrine døde 16. juni 1892 i Kølvrå, Haderup s. og blev begravet 24. juni på Haderup

kirkegård, 90 år gl.

 

Johannes Jacobsen Lauth og Eva Cathrines børn:

 

1. Marie Lauth, født 13. december 1823 i Frederikshøje. Død 11. juli 1826.

2. Jacob Lauth, født 10. april 1825 i Frederikshøje.

3. Eva Cathrine Lauth, født 7. maj 1826 i Frederikshøje.

4. Thomas Johansen, født 27. maj 1830 i Karup.

5. Johannes Jacob Lauth, født 4. august 1832 i Karup.

6. Marie Cathrine Mikkelline Lauth, født 4. november 1836 i Karup.

7. Frederik Lauth, født 22. oktober 1845 på Langborggård, Kølvrå. Døbt i Karup kirke 22. nov.

 

 

SKØDE

 

5. Oktober 1829

Underskrevne Anders Jensen Rydal sælger, skøder og hermed fra mig og mine arvinger

aldeles afhænder til Johannes Jacobsen, den mig tilhørende gård af Hartkorn 2 Tønder 2

Skæpper i Karup by, som den akkorderede købesum 300 Rd’er Sedler, skriver tre

hundrede Rd’er sedler.

 

Og da bemeldte købesum er mig betalt, så meddeler jeg hermed køberen lovligt skøde på

bemeldte gård med de rettigheder og byrder som samme har tilhørt mig fri og fra frelst

for hver mands tiltale.

 

Til bekræftelse under min hånd.

Skrevet på Dalsgaard, 20 Juni 1829

 

Til Vitterlighed Anders Jensen Rydal

Med ført Pen

Hammershøj Chr. ?

 

At alle kongelige skatter og afgifter er klarede af den heri solgte ejendom til indeværende

års April kvartals udgang, dette bliver herved attesteret.

 

Viborg amtstue d. 3. oktober 1829. Morville

 

Mig på branddirektørens vegne den 5. oktober 1829 forevist.

Efter fuldmagt. Hammershøi

 

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret den 5. oktober 1829 og attest skreven på

anordnet stemplet papir forevist. – og derefter samme herreders pantebog No 15 tilført.

 

Anm: Sælgerens adkomst er læst 22. januar 1816 /:10-96:/ men det solgte er forhæftet for

120 Rd Sølv? læst s.D. /:10-97:/ til indførelse af hvilken gæld køberen har udstædt ny

obligation som dags dato er tinglæst.

H. H. Holm

 

Kilde:

Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP18 fol. 503)

 

 

Sag vedr. brændevinsbrænding 1831.

 

Mandag den 18. april 1831 var 4 gårdmænd fra Karup indkaldt til forhør ved retten i Lysgård

herred, hvor de var anklaget af sognefoged Visti Jacobsen for brændevinsbrænding.

 

Sag nr. 52/1831:

Den første, der blev afhørt var gårdejer Niels Mikkelsen, der havde overtaget forældrenes gård

nogle år i forvejen. Han blev spurgt, om han havde brændt brændevin, og han indrømmede, at det

havde han det sidste års tid. Han bad så mindelig om det kunne klares ved, at han betalte 30

rigsdaler sølv.

 

Sag nr. 53/1831 + sag nr. 56/1831:

Den næste, der blev forhørt, var mølleejeren Peder Mortensen. Han tilstod også, at han havde

brændt brændevin det sidste års tid og tilbød at betale 60 rdl sølv. Senere samme dag var det Niels

Mikkelsen, der anklagede Peder Mortensen for også at have solgt brændevin. Igen kom mølleren i

forhør og indrømmede, at han havde udskænket brændevin det sidste års tid og tilbød at betale 20

rdl og omkostningerne.

 

Sag nr. 54/1831:

Den tredje, der blev afhørt, var anneksbonden Johannes Jacobsen Lauth. Han gav samme svar som

de andre og tilbød at betale 30 rdl for at have brændt og 20 rdl for at have solgt brændevin.

 

Sag nr. 55/1831

Den sidste var anneksbonden Niels Veller Hansen, der også indrømmede at have fremstillet og solgt

brændevin det sidste års tid, og han tilbød også at betale 30 rdl for fremstillingen og 20 rdl for

salget.

 

Ved alle fire forhør havde sognefoged Visti Jacobsen intet at indvende imod, når bøden tilfaldt ham

som angiver.

 

Forhørene blev herefter afsluttet for denne dag og sendt videre til overøvrigheden (herredsfogeden)

Sagen blev ikke omtalt i protokollerne senere, så det må formodes, at sagerne er sluttet ved, at de

afhørte betalte det, de hver for sig havde tilbudt.

 

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders politiprotokol 1829-1831.

 

 

Jens Jensen Langborg (Huus) 1838-1861

 

Jens Jensen Langborg var søn af Jens Jensen og Engeborg Espersdatter i Daugbjerg, Fjends sogn.

Ved indførelsen af hans begravelse står, at han blev født 13. december 1806, denne dato står ikke i

kirkebogen, men hans dåb er noteret 2. februar 1807. Han er flere steder i kirkebogen også nævnt

med efternavnet Langborg Huus.

 

Ungkarl Jens Jensen Langborg, tjenende hos faderen, husmand Jens Jensen Huus på Kølvrå Mark,

22 år gammel, blev viet 19. december 1828 i Haderup kirke med pigen Abelone Andersdatter,

tjenende hos sin moder Gjertrud Nielsdatter i Neder Uhre, 33 år gammel. Abelone blev døbt 3.

januar 1796 i Haderup kirke. Hun var datter af Anders Jensen og Gjertrud Nielsdatter, Neder Uhre,

Haderup sogn.

 

Jens Jensen Langborg købte parcel nr 1, 3 og 4 af Johannes Jacobsen Lauth den 8. oktober 1838.

Købesummen var 100 rigsdaler.

Den 14. juli 1838 godkendte det kongelige rentekammer udstykning af gårdens jorder.

 

Parcel nr. 1 med hartkorn: 1 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 ¼ alb.

” nr. 3 ” ” 3 ” 1 ”

” nr. 4 ” ” 1 ” ½ ”

Tilsammen 1 tdr. 5 skp. 2 fjk. 2 ¾ alb.

 

Samme år 1838 solgte Jens Jensen Langborg parcel 3c til Christen Sørensen af Kølvrå.

 

Tilladelse til salg af parcel nr. 3 med hartkorn 3 skp. og 1 alb. af det Kongelige Rentekammer af 14.

juli 1838.

 

Abelone døde 7. juli 1859 på gården i Karup og blev begravet 14. juli i Karup kirke. 63 år gl.

Brystsyge.

 

Efter Abelones død overtog sønnen Jens Christian Jensen (Langborg) gården, og faderen gik på

aftægt hos ham. Her var han til sin død den 22. november 1886. Han blev 79 år og døde af vattersot.

 

Jens Jensen Langborg Huus og Abelone Andersdatter fik 3 børn:

1. Gertrud Kirstine Jensdatter født 12. okt. 1829 i Langborghus, Kølvrå Mark, Haderup s.,

døbt 8. nov. s.a. i Haderup kirke.

2. Inger Kirstine Jensdatter født 25. apr. 1833, Langborghus, døbt 19. maj i Haderup kirke.

3. Jens Christian Jensen født 14. december 1837, Langborghus, døbt 12. apr. 1838 i Haderup

kirke. Køber matr. 3a og 3d i 1861.

 

 

AFTÆGTSKONTRAKT

 

Underskrevne gårdmand Jens Christian Jensen af Karup by og sogn, som under dags dato af min

fader Jens Jensen er bleven overdragen den ham hidtil tilførende og påboende ejendom i Karup by

og sogn stående under Matr.no. 3a og 3d for nyt hartkorn i alt 1 Tønde, 2 Skæpper og 2½ Album,

med bygninger, avl og afgrøde, forbinder herved såvel mig som ejendommens efterfølgende ejer, til

at give bemeldte Jens Jensen i hans livstid, frit og uden vederlag derfor i nogen måde følgende

aftægt:

 

1. Med hensyn til boligen da indrømmer jeg aftægtstageren så længe han ønsker det, fornøden

lejlighed i Gårdens stuehus, og når han ikke længere vil bo sammen med os, opfører jeg for

ham, mod et halvt års varsel, 3 fag hus med loft, vinduer, døre og skorsten m.v., hvorsom

helst han ønsker det på gårdens ? Hvis han da ønsker sin ny aftægtsbolig bygget sammen

med den på englodden byggede kreaturstald, skal jeg endvidere bygge ham 2 fag til, uden

loft, hvilken bolig jeg til enhver tid vedligeholder i god og forsvarlig stand. Skulle

aftægtsboligen forgå ved ulykkelig hændelse, er jeg pligtig til, inden et halvt år derefter, at

opføre aftægttageren en ligeså god og forsvarlig bolig, som den gamle, hvilken og bolig jeg

ligeledes til enhver tid forsvarlig vedligeholder.

 

2. Så længe aftægtstageren ønsker det, nyder han kost, logis, varme, vask o.s.v. sammen med

mig og familie, samt erholder årlig penge 8 Rbd, og erholder 2 får græssede og passede,

men fra den tid han får sin aftægt leveret i den nye aftægtsbolig, leverer jeg ham årlig:

 

3. 3 tønder rug, 4 skæpper byg, 2 skæpper boghvede, 2 skæpper boghvedegryn, 2 tønder

kartofler, 1 lispund flæsk, 8 pund smør, 6 pund ost, 3 snese æg, hvilket alt leveres i gode,

rene, sende og forsvarlige handelsvarer, med halvdelen hvert års 1. maj, og den anden

halvdel hvert års 1. november.

 

4. Jeg leverer aftægtstageren daglig om sommeren 1½ pot nymalket mælk, og om vinteren 1

pot nymalket mælk.

 

5. Endvidere leverer jeg aftægtstageren årlig 3 potter brændevin samt 8 Rigsdaler i penge,

hvilket ligeledes leveres med halvdelen i hvert års 1. maj og den anden halvdel i hvert års 1.

november.

 

6. Jeg fodrer og græsser årlig for ham 2 får med deres yngel, men yngelen ikke længere end til

hvert års slagtetid.

 

7. I fald aftægtstageren fra os, skal jeg i hans nye bopæl levere ham fornødent bohave, f.eks. en

seng, en kakkelovn, samt en del af hans nuværende værktøj.

 

8. Jeg besørger og bekoster gravet samt hjemført 8 læs hedetørv á 8 snese pr. læs og 8 læs

skudtørv á 20 snese pr. læs, til aftægtstageren, samt besørger dem indsatte i hus i rette tid.

 

9. I tilfælde af at aftægtstageren flytter ind i den nye aftægtsbolig, skal jeg levere ham en god

ko, samt føde og græsse den for ham forsvarligt, så at den kan kælve en gang årlig. I dette

tilfælle bortfalder den foran betingede mælk, samt halvdelen af det ligeledes foran betingede

smør, ost og æg.

 

10. Flytter aftægtstageren bort fra gården, skal jeg levere ham de foran betingede præstationer

indtil 1 mil fra gården, og i stedet for husly, brændsel og mælk, leverer jeg ham da 10

Rigsdaler årlig.

 

11. Jeg skal i sin tid besørge og bekoste aftægtstagerens anstændige og jhæderlige jordefærd,

efter egnene skik og brug, imod at jeg, for de derved forbundne omkostninger, erholder

godtgørelse i aftægtstagerens efterladenskaber.

 

12. Den før betingede aftægt, som årlig bliver at udrede, anslåes for det stemplede papirs

skyld, når de årlige præstationer beregnes for 5 år, til ./. 350 Rd :/ og det hele gives

herved 1. prioritets panteret i den ovenmeldte mig i dag tilskødede ejendom, med

bygninger, ind- og udbo, avl og afgrøde.

 

At denne kontrakt således er indgået og oprettet, bekræfter jeg herved med min underskrift vidnesfast.

 

Karup den 31. oktober 1861. Jens Christian Jensen

Til vitterlighed: Christen Poulsen Jcob Vistisen

 

Læst den 20. december 1861 /:26-946:/

 

Anm: På det pantsatte hviler lejekontrakter på 2 stk. jord, læst etc. 12. december 1834 og 21. oktober

1836 Herholdt

 

Kilde: Lysgård og Hids herreds skøde- og panteprotokol (B47-SP29 fol.

 

 

Jens Christian Jensen (Langborg) 1861 - 1913

 

Jens Christian Jensen blev født 14. december 1837, Langborghus, døbt 12. april 1838 i Haderup

kirke. Året efter flyttede familien til Karup sogn, hvor faderen overtog Langborggaard i Karup. Jens

Christian blev boende hjemme hos forældrene, hvor han arbejdede som tjenestekarl på gården.

 

Den 12. november 1861 blev han gift i Haderup kirke med pigen Gertrud Kirstine Pedersdatter, 26

år gammel. Hun blev født 17. oktober 1835 og var datter af selvejer og gårdmand Peder Andersen

og hustru Mette Jeppesdatter i Neder Uhre, Haderup sogn.

 

I 1861 overtog Jens Christian Jensen (Langborg) matr. 3a og 3d efter faderen. Den var på 1 tønde, 2

skæpper og 2½ album. Samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt. Han køber en parcel, sikkert

et stykke hedejord på hartkorn ¼ alb. af Niels Hansen. Han beholder gården til sin død, hvor der

bliver giver et arveudlægsskøde til sønnen Peder.

 

Gertrud Kirstine Jensen døde 27. marts 1892 på Karup mark og blev begravet 4. april på Karup

kirkegaard, 56 år gammel.

 

Ved folketællingen 1911 boede Jens Christian Jensen Langborg sammen med sønnen Peder og

døtrene Jepbine og Kirstine samt Maren Knudsdatter, en enke og aldersrentenyder.

 

Jens Christian Jensen døde 18. januar 1913 på Karup mark og blev begravet 24. januar på Karup

kirkegård, 76 år gammel. (Lysgaard, Hids herreders skifteprotokol No. 249/13)

 

Jens Christian Langborg og Gertrud Kirstine Pedersdatter fik 8 børn, som alle er født på Karup

mark og døbt i Karup kirke.

1. Ane Jensen, født 30. juli 1862, hjemdøbt 3. august. Fremstillet i kirken 7. december s.a.

2. Jens Peder Jensen, født 19. juni 1864, døbt 3. juli. Husejer i Gullestrup.

3. Mette Jensen, født 8. maj 1866, døbt 3. juni s.a.

4. Peder Jensen, født 22. august 1868, døbt i hjemmet 7. september. Kundgjort i kirken 1. november.

Overtog fødegården i 1913.

5. Jepbine Marie Jensen, født 23. maj 1872, døbt 23. juni s.a.

6. Kirstine Jensen, født 6. august 1874, døbt i hjemmet 6. august af skolelærer Søndberg. Fremst.

i kirken 20. september. Død 6. juli 1939 på amtssygehuset i Viborg. Husbestyrerinde i Karup.

Ugift.

7. Lone Jensen, født 10. juli 1876, døbt i hjemmet 16. juli af præsten, fremst. I kirken 24. september

s.å. Død 6. august 1961, De gamles Hjem i Bording. Begr. 11. august på Karup kirkegård,

85 år gammel. Hun var fhv. husbestyrerinde af Karup. Ugift.

8. Else Marie Jensen, født 26. november 1878, døbt 26. december. Død 12. oktober på De gamles

Hjem i Bording. Begravet 16. oktober på Karup kirkegård, 82 år gammel. Hun var fhv. husass.

i Karup, og på et tidspunkt syerske i Hammerum. Ugift.

 

ad 1. Ane Jensen, født 30. juli 1862. Gift 4. december 1906 i Karup med enkemand Niels Peder

Svendsen af Hollingholdt i Sunds. Født den 7. oktober 1848 og var søn af Svend Christensen og

Hustru Ane Kirstine Graversdatter i Hollingholdt.

ad 3. Mette Jensen, født 8. maj 1866. Gift 25. marts 1893 i Karup med ungkarl husejer Peder

Larsen Hansen, født 5. december 1868 i Sjørup, 24 år. Søn af husmand Christian Michael

Hansen og hustru Mette Christensen af Sjørup.

ad 5. Jepbine Marie Jensen, født 23. maj 1872. Gift 8. december 1911 i Karup med enkemand og

gårdmand Jens Nielsen Siig af Karup (Se gård 12).

 

 

 

 

Peder Jensen Langborg 1913 -17

 

Peder Jensen Langborg, født 22. august 1868, døbt i hjemmet 7. september, kundgjort i kirken 1.

november s.a.

 

Peder Jensen overtager gården efter faderens død i 1913. Han forbliver ugift, og bor sammen med 3

ugifte søstre.

 

I folketælling 1911 bor Peder på gården sammen med faderen Jens Christian Jensen Langborg og

søstrene Jepbine og Kirstine samt Maren Knudsdatter, som er enke og aldersrentenyder.

 

I folketælling 1916 bor Peder på gården som ugift gårdejer sammen med søstrene Kirstine og Lone

samt Maren Balle, enke og aldersrentenyder.

 

 

Købesummen var 16.500 kr. Da Peder Jensen Langborg solgte gården, forbeholdte han sig en

høvlebænk med tilhørende snedkerredskaber.

 

I folketællinger Karup 1921, 1925, 1930:

Bor de fire søskende i samme hus: Peter Langborg, Kirstine Langborg, Lone Langborg, Else Marie

Langborg.

 

Han døde 3. april 1932 og blev begravet 8. april i Karup, ugift forhenværende gårdejer i Karup, 63

år gammel. Skifteretsattest Kjellerup 4. april 1932.

 

 

Jens Christian Nielsen 1917 - 1928

 

Jens Christian Nielsen var født 27. juli 1872 i Finderup sogn, Viborg amt. Han blev døbt 8. sept. i

Finderup kirke som søn af husmand Niels Nielsen og hustru Kirstine Jensine Henriksen i Finderup.

 

Jens Christian Nielsen blev som ungkarl og uddeler i Karup brugsforening viet i Vammen kirke,

Viborg amt 19. marts 1898 til pige Inger Marie Madsen, født i Guldager, Simested sogn den 2.

september 1871. Hun opholdt sig hos forældrene i Vammen, snedker Mads Christensen og hustru

Kirsten Marie Mortensen, Vammen.

 

Peter Jensen Langborg sælger 9. november 1917 til købmand Jens Christian Nielsen følgende

ejendom i Karup under følgende matr.

3a 0 4 3 2½

3k 0 2 1 2

3i 0 0 2 1-3/4

3d 0 0 2 0

2c 0 0 0 0- ¼

 

[Kilde karup-by.dk – fortalt af afdøde fabrikant Ejnar Lauridsen, Karup]

”Jens Christian Nielsen [kaldt I.C. Nielsen] var byens matador. Han ejede det meste af jorden fra

Grove Hedegård til Frederiks præstegård. Han var medindehaver af Kølvrå Mosebrug med 2

ælteværker og Karup Elværk, der leverede strøm til byen, [og de] var ligeledes under hans

domæne.

Hans forretning lå på hjørnet af Bredgade og Østergade omkring l. verdenskrig. Den var i sin

storhedstid den største i området med trælasthandel og salg af kul, koks og cementvarer, støbegods

og landbrugsmaskiner. På et tidspunkt havde han ved forretningen en hestestald, hvor der på et

tidspunkt var opstaldet 20 heste. Jens Christian Nielsen gik konkurs, og der blev afholdt tvangsauktion

9. juni 1928 over matr. nr. 5 ah og 6 r af Karup by og sogn.”

 

Kilde: S.I.D.’s jubilæumshæfte 1918-1983 ved Ole Michaelsen:

1918:

Man beslutter at opsøge J.C.Nielsen for at drøfte arbejdsforholdene hos ham – dog skal man ikke

forlange mere i løn. Dette møde giver dog ikke noget resultat.

1919:

Forhandlingerne med J.C.Nielsen går ikke godt. Forbundet er blevet blandet ind i sagen, uden at

det hjælper synderligt, og blandt medlemmerne er der stemning for at nedlægge arbejdet og erklære

ham strejke.

1921: Hos J.C.Nielsen arbejder et par stykker under den tarifmæssige løn. De forsvarer sig med, at

de ikke selv har tilbudt at gå til den løn, de får, men lover dog at sige op, hvis de ikke kan få

timelønnen. (Timelønnen var på daværende tidspunkt ca. 1 kr. – I 1930 steg timelønnen til 1,05 kr.)

1923:

Et udvalg skal forhandle med J.C.Nielsen, hvis timelønningerne ikke helt er, som de burde være.

1924:

Udvalget har været hos J.C.Nielsen. Han vil have det således, at arbejderne kun skal have

halvdelen af deres løn udbetalt og købe varer hos købmanden for den anden halvdel.

Forhandlingerne bliver overgivet til hovedforbundet.

En mand fra forbundet har været hos J.C.Nielsen den 24/6 uden resultat. J.C.Nielsen meddeles, at

der bliver strejke fra den 25/6 ved arbejdstids ophør.

1925:

J.C.Nielsen vil stadig ikke give nogen lønforhøjelse.

1927:

Forhandlinger med J.C.Nielsen har stadig ikke givet resultat.

 

Kilde: Chr. Jacobsen: Alheden 1923-1924: Viborg Stift Folkeblad 226, 1923 side 3:

Tvangsauktion i Karup afholdes lørdag den 6. oktober d.a. formiddag kl. 10 efter en udlægshavers

begæring på gårdejer I.C.Nielsens bopæl i Karup over et:

Et jernpengeskab, et amerikansk rulle-skriveborg, et dokumentskab, et skriveborg af egetræ.

 

Dommerkontoret i Kjellerup

 

Kilde: Chr. Jacobsen: Alheden 1923-1924: Viborg Stift Folkeblad 285, 1923 side 2:

Havren ude, mens juletræerne leveres. Bl.a. hos J.C.Nielsen har man endnu en stor del havre stående

ude, og foreløbig er der ikke andet at gøre end at vente til sneen forsvinder. Så er det hensigten

at køre det ind, tærske det og sende det til tørreri med det samme.

Leveringen af juletræer til København er nu i fuld gang, et lidt underligt syn, at havren står på

marken, mens dette sker.

(På grund af den megen regn, der fald i efteråret, blev der først høstet i februar).

 

Jens Christian Nielsen døde 8. juni 1928 på Viborg amtssygehus og blev begravet 15. juni på Karup

kirkegård. Han var forhenværende brugsforeningsuddeler i Karup, 55 år gammel.

Ifølge afdøde fabrikant Ejnar Lauridsen, Karup, flyttede hele familien til Viborg efter faderens død.

 

Inger Marie Nielsen døde 11. juli 1944 på Munkevej 1, Viborg, og blev begravet 19. juli på Viborg

kirkegård, 72 år gammel. Sidste bopæl, Jernbanegade 5, Viborg. Viborg skifteret 12. juli 1944. Det

har endnu ikke været muligt at finde skiftet.

Fra skiftesagslisten (B345/- 87/186) er dødsfaldet indberettet den 12. juli af sønnen Henry Nielsen,

Munkevej 1, Viborg.

 

Jens Christian Nielsen og Inger Marie Madsens børn:

1. Kirstine Marie Nielsen, født 6. marts 1899 i Karup, døbt 12. marts i Karup kirke.

2. Madsine Marie Nielsen, født 7. maj 1900 i Vammen, døbt 20. maj i Vammen kirke. (Moderen

opholdt sig hos forældrene i Vammen)

3. Magda Nielsen, født 10. november 1901 i Karup, døbt 24. nov. i Karup kirke.

4. Agnes Nielsen, født 10. februar 1903 i Karup, døbt 1. marts i Karup kirke.

5. Henry Marinus Nielsen, født 12. april 1908 i Karup, døbt 26. april i hjemmet. Fremstillet i

Karup kirke 17. maj.

6. Helga Nielsen, født 21. juli 1912 i Karup, døbt 11. august i Karup kirke.

 

 

 

 

 

 

 

Hans Nielsen 1929 -

 

Hans Nielsen blev født den 2. januar 1884 og var søn af husmand Niels Kristian Nielsen og hustru

Gertrud Marie Pedersen i Store Binderup. Senere flyttede de til Guldager i Simested sogn.

 

28. maj 1912 blev ungkarl og husmand Hans Nielsen gift i Grove med pigen Ane Margrethe Jensen,

født 23. september 1887. Hun var datter af gårdmand Martin Jensen og hustru Ane Christensen i

Uhre, Haderup sogn. Ved vielsen opholdt både Hans Nielsen og Ane Margrethe Jensen sig i

Hesselslund, Grove sogn.

 

Ved børnenes fødsler i 1912 og 1914 var Hans Nielsen husmand, og familien boede i Hessellund.

Ved folketællingen 1925, var Hans Nielsen slagter og boede i Karup by.

 

I 1929 køber han på tvangsauktion over I.C.Nielsens ejendomme matriklerne 3a, 3i, 2e, 3l, 15t.

Hvad der videre sker med ejendommen kan vi ikke se, men ifølge Vort sogns Historie i 100 år, så

kommer Haakon Bjerre i 1946 til gården som bestyrer og den ejedes på det tidspunkt af

kartoffelmelsfabrikken.

 

Hans Nielsen og Ane Margrethe Jensen fik 6 børn:

1. Anna Marie Gerdine Nielsen, født 7/9 1912 i Hessellund, Grove sogn.

2. Magda Kristine Nielsen, født 25/1 1914 i Hessellund, Grove sogn.

3. Henry Nielsen, født 9/7 1920 i Karup. Død 26/12 1920 i Karup.

4. Henny Nielsen, født 8/12 1921 i Karup.

5. Ebba Irena Nielsen, født 14/9 1924 i Karup.

6. Tage Nielsen, født 20/9 1929.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Matr.nr. 3c

SKØDE

 

Underskrevne Jens Jensen Selvejergårdmand i Karup sælger skøder og herved fra mig og arvinger

aldeles afhænder til Christen Sørensen af Kølvrå den mig tilhørende parcel No 3 af hartkorn ager og

eng 3 Skæpper og 1 Album i Karup by ifølge kongelig allernådigst bevilling af 14. juni 1838 og

som jeg efter skøde af 8. oktober 1838 er ejende for den akkorderede købesum 50,

halvtredsindstyve Rigsbankdaler rede sølv.

 

Og da bemeldte købesum er mig betalt, så meddeler jeg herved køberen lovlig skøde på den

ommeldte parcel med alle de rettigheder og byrder som samme har tilhørt mig fri og frelst fra hver

mands tiltale.

 

Til bekræftelse under min og 2de vidners underskrift. Karup den 10. oktober 1838. Jens Jensen

Til vitterlighed. Visti Jacobsen Niels Mikkelsen, begge af Karup

 

Christen Sørensen af Kølvrå har for at få dette sit skøde tinglæst betalt i frivillig gave til Frederiks

og Karup sognes fattigvæsen 12 Sk, tolv Skilling attesteret. Frederiks præstegård den 11. oktober

1838. Carstens

 

Da det kongelige rentekammer under 14. juli d.å. har tilladt at den heri omhandlede parcel No 3 af

Johannes Jacobsen Lauths gårds jorder i Karup med hartkorn 3 Skæpper 1 Album må afhændes

meddeles herved dette skøde påtegning til tinglæsning.

Viborg stiftamthus den 1. november 1838. Ahlfeldt Laurvig

 

At skatterne af det heri solgte er betalte til 1. juli 1838 attesteres. Viborg amtstue den 1. november

1838.

 

Læst ved Lysgård og Hids herreders ret den 16. november 1838 og attest forevist derefter samme

herreders pantebog No 18 tilført.

Anmærkning. Sælgerens adkomst er tinglæst dags dato med anmærkning om ældre manglede

adkomst hvis årsag videre undersøgelse bortfalder. H.H.Holm

 

Kilde:

Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP21 fol. 569)

 

SKØDE PÅ PARCEL.

 

Sælger: Else Andersdatter, enke efter Christen Sørensen af Kølvrå

 

Køber: Niels Veller Hansen

 

Fra matr. nr.

Parcel nr: 3c

Parcels hartkorn: Parcel. Gl. 0 – 3 – 0 – 1. Ny 0 – 2 – 1 – ¾

Pris: 200 Rd

Købsdato: 6/7 1844

Tinglæst dato: 4/11 1859

Bemærkninger:

Der var bygninger på parcellen.

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47- SP29 fol. 2)