1892 Borath Christian Jacobsen overtager matr.nr. 7e, 5u, 6d, 5n, 6e og 6i fra moderen Karen Marie

Vistisen fra Ejendom 7.

1914 Sælger parcellerne 7e og 6i til Kuhlmann og I.C.Nielsen, der sælger det videre til

Niels Chr. Christensen til Ejendom 23.

1922 Adkomst til Ane Marie Christine Christensen.

1932 Holger Andersen ~ F.D.

F.D. = formandens datter

Borath Christian Jacobsen 1893 -

Borath Christian Jacobsen blev født 13. februar 1868, og var yngste barn af Jacob Vistisen og Karen

Marie Sørensdatter. Den 4. oktober 1871 blev han konfirmeret, og præsten gav ham da karaktererne

mg- i kundskab og mg i opførsel. Ved folketællingen i 1890 var han 21 år, boede hjemme hos

forældrene, men var denne dag på en Randersrejse som uldhandler.

Han blev gift den 10. januar 1893 i Karup med pigen Ane Marie Christine Christensen, der var født

i Kølvrå 29. maj 1871 og var datter af boelsmand Jens Peder Christensen og Ane Sophie Olsen i

Kølvrå. Samme år, som han blev gift, overtog han nogle af moderens parceller, og hun gik samtidig

på aftægt hos dem. (se bilag under hans forældre). Købesummen var 2500 kr., hvorfra aftægten, der

var ansat til 1000 kr. skulle fratrækkes. Borath overtog parcellerne Matr.no 7e, 5u, 6d, 5n, 6e og 6i.

Bygningerne, som familien boede i, lå på Matr.no 5u.

Det har nok ikke altid været lige let at være husmoder i huset, så længe svigermoderen levede. Det

var en meget krævende aftægtskontrakt, som de unge måtte acceptere. Bl.a. skulle svigermoderen

dagen og 3 potter den øvrige tid. Mælken skulle leveres i rene kar, og hun var berettiget til at

bestemme af hvilken ko, hun ønskede mælken samt at overvære malkningen.

Borath Christian Jacobsen døde den 19. juli 1915, 47 år gammel. Efter hans død overtog Kristine,

som hun blev kaldt, selv ledelsen af gården i nogle år. Ved folketællingen i 1925 havde hun

imidlertid både en forpagter, en husbestyrerinde og to tjenestekarle til at hjælpe sig. Ved næste

folketælling i 1930 var det sønnen Peder, der var bestyrer på gården, og datteren Katrine boede

hjemme hos sin mor og bror. Ane Marie døde den 25. februar 1952.

Borath Chr. Jacobsen og Ane Marie Christine Christensen fik 8 børn:

1. Jacob Vistisen Jacobsen, født 16/9 1893.

2. Karen Marie Vistisen Jacobsen, født 31/1 1895.

3. Jens Peter Vistisen Jacobsen, født 25/4 1897.

4. Alfred Vistisen Jacobsen, født 4/11 1898.

5. Anna Sofie Vistisen Jacobsen, født 17/6 1900.

6. Mathilde Kirstine Vistisen Jacobsen, født 4/3 1902.

7. Kathrine Vistisen Jacobsen, født 24/11 1903.

8. Otto Kristian Vistisen Jacobsen, født 27/1 1906.

ad 5. Anna Sofie Vistisen Jacobsen, født 17/6 1900. Gift 14/10 1921 i Karup med tjenestekarl Aage

Kristen Sørensen af Karup mark, i tjeneste hos gårdejer Niels Philbert. Født 24/5 1895 i Ejsing

sogn, Ginding herred. Søn af boelsmand Jens Peder Sørensen og Kirsten Marie Pedersen. Moderen

nu død. Faderen gift 2. gang med Anne Marie Madsen, nuværende bopæl i Haurdal, Frederiks

sogn. Anna Sofie Vistisen Jacobsen var også i tjeneste hos gårdejer Niels Philbert.

ad 6. Mathilde Kirstine Vistisen Jacobsen, født 4/3 1902. Gift 26/9 1924 i Karup med tjenestekarl

Martin Troelsen af Uhre, Grove sogn. Født i Grove 29/12 1900. Søn af boelsmand Søren Troelsen

og Mette Larsen af Uhre, Grove sogn.

ad 7. Kathrine Vistisen Jacobsen, født 24/11 1903. Gift 15/11 1932 i Karup med ungkarl og husmand

på Karup mark Jens Holger Vilhelm Andersen, født 22/5 1908. Søn af afdøde træhandler

Anders Andersen og Oline Marie Jensen Olesen af Hvam, Rinds herred. Kathrine var på det

tidspunkt husassistent.

Kilder:

Skøde fra Karen Marie Vistisen til Borath Christian Jacobsen.

Lysgård-Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol:(B47-SP51 fol. 839)

Jeg underskrevne Karen Marie Vistisen født Sørensen erkender herved til min søn Borath Christian Jacobsen

at have solgt og afhændet ligesom jeg herved til ham skøder og overdrager efternævnte fra min gård i Karup

by og sogn ifølge Indenrigsministeriets approbation af 19. oktober 1892 og 2. november 1892 (sidste datum

2 Stp) samt 5. november 1892 (sidstnævnte kun ang. fl. Skats fordeling) udstykkede parceller fra ? parceller,

skødekort autoriserede af matrikelkontoret, vedlægges dette skøde, nemlig:

Som vederlag for ejendommen udreder køberen aftægt til mig overensstemmende med Dags Dato oprettede

kontrakt af anslået værdi 1000 kr., ligesom jeg i handelen om ejendommen har forbeholdt min søn Visti

Vistisen som ejer af:

1. Matr.No 7a i Karup ret til i østre ende på nordre lod af parcellen Matr.No 7e at tage mergel med ret til

læggeplads og vejfart.

2. Matr.No 8m i Karup ret til at fordre, at vandet fra denne parcel fremdeles som hidtil skal vedblive at gå

eller ledes ind på den tilstødende del af forannævnte Matr.No 7e, hvilken ret skal tilkomme enhver ejer af

Matr.No 8m. Disse rettigheder stifter som servitutter på Matr.No 7e, hvis følge dette skøde må særlig læses

til tinge i så henseende. Thi skal den solgte foranbetegnede ejendom herefter tilhøre køberen min søn Borath

Christian Jacobsen som lovlig ejendom fri for pantegæld samt med de samme herligheder og rettigheder

samt byrder og forpligtelser, hvormed min afdøde mand Jacob Vistisen og jeg have ejet den som del af vor

samlede ejendom fri for enhver beføjede krav og tiltale, hvorfor jeg hjemler og indestår, idet jeg endnu

bemærkes, at køberen er gjort bekendt med og skal tåle følgende på den samlede ejendom eller forskellige

dele deraf tinglæste dokumenter alt for så vidt de vedrøre nogen del af den herved solgte ejendom nemlig:

a. Kontrakt om afbenyttelse af vandet i Hallerå dat. 5. februar 1852, læst 20 s.m.

b. Kontrakt om afbenyttelse af et vandløb, dat 9. december 1839, læst 9. juni 1854.

c. Kontrakt med N.V. Hansen om afbenyttelse af et vandløb dat. 29. november 1860,

læst 7. december s.å.

d. Deklaration om afbenyttelse af vandet i Karup å og dets opstemning m.v., dat. 25. marts 1868, læst 22.

maj s.å.

e. Deklaration om anlæg og vedligeholdelse af Engholm kanal dat. 25. marts 1868, læst 22. maj s.å.

f. Overenskomst mellem 2 interessentskaber ved Engholm og Kølvrå kanaler, dat 25. marts 1868,

læst 22. maj s.å.

g. Overenskomst om afbenyttelse af Engholm og Kølvrå engvandingskanaler, dat 3. februar 1870,

læst 1. april s.å.

h. Overenskomst ang. Engholm vandingskanal, dat 20. juni 1872, læst 5. juli s.å. med tilføjende

læst 10. august 1883 og 4. september 1885.

i. Forening ang. afbenyttelse af vandet i en hovedtilledningsgrøft, dat. 20. august 1875, læst 10.

September s.å.

k. Kontrakt hvorved ejeren af Matr.No 7b i Karup tillægges ret til i 50 år at tage mergel med læggeplads

og vejfart samt græsningsret alt på Matr.No 7e, dat. 16. juni 1888, læst 29. s.m.

ligesom køberen endvidere skal tåle og respektere de kontrakter og foreninger m.v., som endvidere måtte

eksistere uden at være tinglæste ang. vands afbenyttelse og afledning m.v., for så vidt sådanne skulle vedrøre

nogen del af den her solgte ejendom, som ansættes til værdi 2500 kr. og da aftægtskontrakten stemples for

værdien af aftægten 1000 kr. så stempler dette skøde for resten af værdien 1500 Kr.

Karen Marie Vistisen

m.f.p.

(ved lærer Søndberg i Karup)

Til vitterlighed: J.C.Søndberg Peter Nielsen

Da indbemeldte parceller rigtigt er anførte med hartkorn og gl. Skat, overensstemmende med de i skødet

citerede skrivelser fra Indenrigsministeriet, haver der fra amtets side intet mod dette skødes tinglæsning at

erindre. Viborg stiftamt den 12. april 1893

C. Lautrup

Læst på Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders ting den 21. april 1893 og indført i skøde og

pantebogen.

Christopher Krabbe

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP51 fol. 839)

Jeg underskrevne Borath Christian Jacobsen, der i dag har fået skøde af min moder, Jacob Vistisens enke

Karen Marie født Sørensen, på ejendommen Matr. No. 7e, 5u, 6d, 5n, 6e og 6i af Karup by og sogn af samlet

hartkorn 3 Skæpper 1 Fjerdingkar 1¼ Album med gl. skat 7 kr 92 øre, forpligter herved mig og denne

ejendoms efterfølgende ejere til som i handelen vedtaget at udrede følgende aftægt m.v. til bemeldte min

moder, så længe hun lever og således, at alle penge og naturalpræstationer ydes forud, hvor andet ikke særlig

er vedtaget.

1. Min moder beholder bolig i ejendommens stuehus, som hidtil og navnlig til udelukkende brug og

rådighed det værelse i stuehusets søndre ende, som hun nu beboer tilligemed dertil stødende køkken og

spisekammer samt den over disse lokaler værende loftsplads, hvortil skal være bekvem adgang. Til

lejligheden skal være fri og uhindret ind og udgang og ret til afbenyttelse af brønden med dertil hørende

redskaber, ligesom min moder har ret til at færdes overalt, hvor hun ønsker på ejendommen, hvor der ikke er

besået med korn. Den i lejligheden værende kakkelovn og øvrige inventarium beholder min moder til fri

afbenyttelse, ligesom hun, når hun selv vil føre husholdning, udtager af stedets inventarium, hvad hun

ønsker til fri brug i lejligheden, ligesom hun er berettiget til at benytte stedets bageovn samt bage- og

bryggeriredskaber. Lejligheden med alt, hvad dertil hører inklusive brønden med redskaber samt alt hvad

min moder har i brug af mig, skal jeg eller stedets ejer vedligeholde forsvarligt, og dersom det forgår,

erstatte det med nyt, hvorfor ejeren i ildsvådestilfælde skal skaffe min moder midlertidig bolig indtil

lejligheden er genindrettet, hvilket skal finde sted uden ufornødent ophold. Til opbevaring af min moders

brændsel, gulvsand og kartofler skal der anvises hende fornødent bekvemt beliggende husrum,

hvilket til kartofler skal være frostfrit.

2. Min moder erholder sin med føde og klæder, vask og renlighed, lys og varme, pasning og pleje i og fra

min husstand lige så godt og forsvarligt som hun hidtil har haft alt dette og i alle måder omhyggeligt,

derunder også indbefatter alt hvad post 5 foreskriver om læge og medicin, men når hun ikke længere finder

sig tilfreds dermed, eller hun i så henseende ønsker forandring, skal der fra den tid hun foreskriver ydes

hende i lejligheden følgende aftægt årlig, alt i gode sunde og forsvarlige varer:

1 Tønde rug, 2½ Tønde kartofler, 1½ Skæpper byggryn, 5 snese frisklagte hønseæg, 8 Pund farin, 16 Pund

fersk benfrit midtsideflæsk, 20 Pund køkkensalt, der alt leveres med halvdelen 1. maj og 1. november, ½

pund kaffesager til hver af årets 3 højtider, ½ Pund the til julen, 6 Pund flormel til julen, 4 Pund do til

Påsken og 4 Pund do til Pinse (alt hvad der skal leveres til højtiderne, skal være ydet 8 dage før første

helligdag) fremdeles 30 Pund malet malt, som leveres i lidt eller meget ad gangen eftersom min moder

begærer det med 8 dages varsel, 1 Pund smør den første sognedag i hver måned. Endvidere 1 Pot nymalket

og velafsiet mælk daglig fra 1. november til 1. maj og 2 Potter do daglig den øvrige tid af året, hvilken

mælkepræstation dog fra 1. november 1896 forhøjes til 2 Potter daglig fra 1. november til 1. maj og 3 potter

daglig i den øvrige tid af året, ligesom denne forhøjede mælkepræstation også skal ydes fra den dag af, at

nogen anden end jeg eller min eventuelle enke inden 1. november 1896 skulle blive den ydepligtige.

Mælken skal leveres i rene kar, og min moder er berettiget til at bestemme af hvilken ko, hun ønsker

mælken samt at overvære malkningen. Fremdeles 1 læs Gulvsand (hvid) på anfordring og ligeledes på

anfordring rigelig frisk rughalm til hendes selv 2 gange om året. Endelig leveres af ildebrændsel 8000 stk

gode tørv som ved gravningen skal være 10” lange, 7” brede og 3½” tykke, samt 10 snese gode hedetørv,

hvilket samtlige brændsel skal leveres i tør tilstand og indsættes i hendes tørvehus inden hvert års 1. august.

3. Fra 1. november 1902 forhøjes foranstående aftægt endvidere årlig med 1 Tønde rug, 10 Pund fersk

midtsideflæsk uden ben at levere til de samme tider som rug og flæsk foran er stipuleret og med 1 Pund

smør den første søgnedag i hver måned samt med 1 Skæppe boghvedegryn, der leveres med halvdelen 1.

maj og 1. november.

4. Af ejendommens fåreflok har min moder udtaget 2 får til eje hvilke får med disses yngel stedets ejer skal

fodre, græsse, huse og passe sammen med og lige med stedets fåreflok. Yngelen dog kun til hvert års 1.

november, hvortil stedets ejer skal levere og vedligeholde tøjrene med tilbehør. Så ofte nogen af disse får

dør eller vanlykkes er min moder berettiget til at udtage til eje et nyt får af ejerens fåreflok, og dersom han

selv ingen får holder, skal han købe nye i de afgåedes sted, ligesom han, dersom han ikke selv holder væder,

skal sørge for, at min moders får holdes til væder på hendes anfordring.

5. Stedets ejer skal på anfordring bage, brygge og vaske for min moder samt på anfordring bringe hende

fødekorn til mølle og formalet tilbage. I sygdomstilfælde og alderdomssvaghed skal stedets ejer, som

allerede foransagt, yde min moder al fornøden og omhyggelig pleje og opvartning, og han skal, når hun

ønsker lægetilsyn, på anfordring hente og hjemkøre den læge, hun selv ønsker samt betale lægens honorar

og hente og betale medicin og øvrige lægemidler.

6. Efter 3 måneders varsel skal der til en 1. november betales min moder en gang for alle 50 kr., og indtil

hun forlanger dette beløb udbetalt, skal der i rente deraf betales hende 2 kr. hver 1. november første gang 1.

november 1893 for det forløbne år. Skulle beløbet, når min moder ved døden afgår, ikke være opsagt til

udbetaling, bortfalder udredelsen såvel deraf som af renten.

7. Min moder er berettiget til at flytte fra stedet og tilbage igen, så ofte hun vil med 1 måneds varsel til en 1.

maj eller 1. november, og stedets ejer skal befordre hende og hendes gods frem og tilbage samt levere hende

såvel natural – samt pengepræstationerne frit på hendes nye bopæl, såfremt den ikke er mere end 1 mil fjernt

fra stedet i lige linje. Flytter hun længere bort, må hun lade aftægten afhente. Levering af mælk in natura, ?

og brændsel in natura bortfalder imidlertid ved bortflytning og i stedet for disse ydelser betales der min

moder 60 kr. årlig med halvdelen 1. maj og 1. november på hendes bopæl, selv om hun flytter over 1 mil

bort. Endvidere bemærkes, at forpligtelsen til at besørge bagning, brygning og vask, møllekørsler, pleje og

opvartning bortfalder ved bortflytning, medens ejerens forpligtelser til at hente og hjemkøre læge samt til at

betale lægeløn og lægemidler og at hente disse først bortfalder, når min moder flytter længere bort end 1 mil

i lige linje fra aftægtsstedet.

8. Når min moder afgår ved døden, skal stedets ejer bekoste og besørge hendes begravelse efter egnens skik

og brug, og dersom det da er en fremmed, der ejer stedet, skal han gøre begravelsen uden vederlag, medens

jeg som vederlag for begravelsen tilfalder samtlige min moders efterladenskaber, dog at jeg efter min

moders bestemmelse skal afgive hendes gangklæder til min søster Ane Kathrine, om hun da er i live.

9. I søgsmålstilfælde vedtages Frdng 25. januar 1828, og den latente skal uden hensyn til fordringens

størrelse og manuel frdng 6. august 1824 betale skadesløse omkostninger deriblandt sagførersalær, alt efter

regning og i alle instanser og til sikkerhed for skadesløs opfyldelse og præstation af alt hvad foranskrevet

står ikke alene af mig men og af enhver senere ejer af fornævnte ejendom, pantsætter jeg herved denne med

påstående bygninger, mur- og nagelfast tilbehør og tilliggende jorder, skyldsatte under de forannævnte

Matr.numre af samlet hartkorn som forannævnt 3 Skæpper 1 Fjerdingkar 1¼ Album med samlet gl. skat 7 kr

92 øre og med kirketiendeanpart af Matr.No 7e, ejendommens tilbehør, gødning og afgrøde, besætning,

inventarium og avlsredskaber, bygningerne og det partiale løsøres assurancesummer samt alle af

ejendommen havende indtægter og revenuer, alt med første prioritet.

Det bemærkes, at der på forskellige af de pantsatte Matr.Numre er tinglæst forskellige kontrakter,

deklarationer, overenskomster og foreningen ang. afbenyttelse og afledning af vand, vandingskanaler og

deslige, at der ved kontrakt af 16/6 1888, læst 29. s.m. er tillagt ejeren af Matr.No 7b i Karup ret til på den

oprindelige Matr.No 7a at tage mergel med læggeplads og vejfart samt græsningsret, samt at nuværende ejer

af Matr.No 7a og nuværende og fremtidige ejere af 8m have ret til henholdsvis at tage mergel m.v. og at

have vandledninger over Matr.No 7e. Om alt dette frafaldes retsanmærkning ligesom en af adkomsterne til

kirketiende er mangelfuld.

Aftægten m.v. anslåes til stempelpligtig værdi 1000 Kr.

Karup den 8. april 1893. Borath Chr. Jacobsen Karen Marie Vistisen

m.f.p.

(ved lærer Søndberg i Karup)

Til vitterlighed: Peder Nielsen J.C.Søndberg

Læst på Lysgaard og Hids samt en del af Houlbjerg herreders ting den 21. april 1893 og indført i skøde og

pantebogen.

Christopher Krabbe

Kilde: Lysgaard og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP51 fol. 835)

Jens Holger Vilhelm Andersen 1932 -

Holger Andersen, som han blev kaldt, blev født den 22. maj 1908 og var søn af træhandler Anders

Andersen og hustru Oline Marie Jensen Olesen i Hvam, Rinds herred, Viborg amt.

Han blev gift den 15. november 1932 i Karup med Kathrine Vistisen Jacobsen, der var født den 24.

november 1903 og var datter af Borath Christian Jacobsen Vistisen og Ane Marie Christine

Christensen i Karup. Herefter overtog han Kathrines fødehjem, som svigermoderen havde drevet i

mange år efter hendes mands død.

Ifølge ”Vort sogns historie i 100 år” var gården på det tidspunkt, hvor Holger Andersen overtog

Holger og Kathrine Andersen fik tilsyneladende ingen børn.

Kathrine Andersen døde den 19. august 1988 og Holger Andersen i juli 1990. De ligger begge

begravet på Karup kirkegård.