Ejendom 33 Alskov Alskovvej 59

 

 

 

Ejer:

 

1862 Johannes Johansen Lauth køber parcellerne 13c, 13d og 13e af Christen Michelsen, ejendom 13 til

ny ejendom.

 

1864 Sælger han parcellerne 13d og 13e til Frederik Laier i Årestrup, der sælger dem videre til sønnen

Johan Peder Laier.

 

1863 Visti Vistisen den ældre.

 

1897 F.S. Visti Vistisen den yngre.

 

1907 Køber parcel 8b af Knud Jensen, ejendom 19.

 

1909 Laurids Peder Hansen.

 

1927 Køber engparcel 9e af Chr. Nielsen Balle fra ejendom 1.

 

1927 F.S. Visti Peder Hansen

 

1935 Auktionsskøde til Christen Nielsen Balle.

 

1935 F.S. Ejler Balle.

 

 

F.S. = formandens søn

 

 

 

Johannes Johansen Lauth 1862 - 1863

 

Vi har ikke undersøgt noget om Johannes Johansen Lauth, for han købte 3 parceller af Christen

Mikkelsen fra ejendom 13, og allerede året efter solgte han 13b til Visti Vistisen Det var egentlig

ham, der begyndte med at bebygge ejendommen.

 

Ved salget af parcellen til Visti Vistisen blev den kaldt Alskov.

 

Johannes Johansen Lauth beholdt de 2 øvrige parceller og solgte dem så til Frederik Laier i

Årestrup i 1864. Han beholdt dem indtil 1881, hvor han solgte dem til sønnen Johan Peder Laier.

 

SKØDE

 

Jeg underskrevne selvejergårdmand Christen Mikkelsen i Karup tilstår herved for mig og arvinger

at have uden nogen foregående skriftlig købekontrakt solgt, ligesom jeg herved i kraft af den mig

under 22. februar d.a. allernådigst forundte udstykningsbevilling, ved dette skøde sælger, skøder og

aldeles overdrager fra mig og mine arvinger til ungkarl Johannes Johannesen Lauth og hans

arvinger trende parceller af den mig ifølge skøde af 1. maj 1836, tinglæst 6. juni 1845 ejende og

påboende gård i Karup sogn, Lysgård herred bemeldte trende parceller, som efter ovennævnte

bevilling og medfølgende kort er betegnet således:

så vides fra amtets side intet til hinder for dette skødes tinglæsning.

Viborg stiftamt den 11. december 1862. Bretton

Læst den 19. december 1862 /:27-504:/

 

 

 

 

 

Visti Vistisen (den ældre) 1863 – 1897

 

Visti Vistisen blev født den 23. juni 1832 som søn af Visti Jacobsen på ejendom 7. Han blev konfirmeret i

Karup kirke i 1846 med karaktererne meget god. I 1855 og 1856 var han dragon i Randers. Mens han var

dragon i Randers blev han far til 2 børn. Den 24. november fødte Ane Larsdatter en søn, Lars Christian

Vistisen, som Visti Vistisen blev udlagt som barnefader til. Den 5. januar 1856 får Ane Marie Larsdatter en

datter, Ane Johanne Vistisen, som Visti Vistisen også var far til.

 

Efter dragontiden kom Visti Vistisen til Hastrup i Spentrup sogn, og hertil kom også Ane Marie. De tjente

begge hos Jens Madsen i Hastrup.

 

Visti Vistisen blev den 15. oktober 1858 viet til Ane Marie Larsdatter i Spentrup kirke. Hun var født den 15.

marts 1833 som datter af husmand Lars Christensen og Johanne Nielsdatter, der boede i Karup.

 

De boede nu i nogle år i Hastrup. Han har nok ernæret sig som arbejdsmand og daglejer. I nov. 1861 flyttede

de ifølge afgangslisten til Randers. I 1862 kom de til Karup fra Ørum, så de er flyttet en del rundt i løbet af

det år.

 

I 1863 købte Visti Vistisen parcellen 13c på Karup mark. Parcellen blev kaldt Alskov. Her begyndte han at

dyrke jorden og få et hjem op at stå. Han står ved børnenes fødsel opført som husmand, men ved datteren

Annines dåb i 1873 står han også opført som postbud.

 

Ifølge 2 notitser i Viborg stifts folkeblad fra 1875 står der:

Fra 30. august d.a. er der etableret en gående landpost tirsdag, torsdag og løverdag kl. 5 formiddag fra

Karup over Frederiks præstegård, Fallesgaarde, Stanghede og Hald til Viborg og samme dag tilbage kl. 1.

Viborg postkontor den 3/8 1875. Jespersen.

Og i 1877 står der:

Ny postordning, så landposterne afgår daglig undtagen søndag kl.12 middag over Theils gård, Hald

lejrplads, Stanghede, Fallesgaarde, Frederiks præstegård til Karup. Afg. fra Karup kl. 5 morgen. ( porto 4

øre).

 

Det var nok den tur Visti Vistisen havde. Den havde han i mange år. I 1897 solgte han ejendommen til

sønnen Visti Vistisen (den yngre) og gik på aftægt, men han beholdt postturen. Hvor længe er vi ikke klar

over, men han havde den i 1901..

 

Ane Marie Larsdatter døde den 15. februar 1892, 58 år gammel.

Visti Vistisen døde den 25. december 1903, 71 år gammel.

 

Visti Vistisen og Ane Marie Laursens børn:

1. Ane Johanne Vistisen, født 5. januar 1856 i Karup.

2. Vilhelmine Vistisen, født den 20. juli 1861 i Spentrup

3. Ane Cathrine Larsine Vistisen, født 27. juli 1863 i Karup

4. Marie Birgitte Vistisen, født den 2. juli 1865 i Karup

5. Ane Marie Vistisen, født den 12. september 1867.

6. Lars Christian Vistisen, født den 13. juli 1871 i Karup. Død 10. april 1874 af skarlagensfeber.

7. Visti Vistisen, født den 13. juli 1871 i Karup.

8. Annine Vistisen, født den 24. maj 1873 i Karup

9. Larsine Christine Vistisen, født den 19. oktober 1875 i Karup.

 

Ad1. Ane Johanne Vistisen, født 1856. Hun bliver konfirmeret i Karup kirke i 1870.

 

Ad 2. Vilhelmine Vistisen, født 1861. Hun blev konfirmeret i Karup kirke i 1875

 

Ad 3. Ane Cathrine Larsine Vistisen, født 1863. Hun blev konfirmeret i Karup Kirke i 1877. Gift 27/12 1882

i Karup: Enkemand og snedker Jens Peter Knudsen af Kølvrå i Haderup sogn, 38 år og pigen Ane Kathrine

Larsine Vistisen af Karup mark, 19 år. Forlovere: Husmand og landpost Visti Vistisen af Karup mark og

husmand Mikkel Christensen af Karup mark.

 

Ad 4. Marie Birgitte Vistisen, født 1865. Gift 3/7 1888 i Karup tjenestekarl Laurits Peder Hansen, Karup, 26

år (se ejendom 33) og tjenestepige Marie Birgitte Vistisen, Karup, 23 år. Forlovere: Husmand Peder Hansen

og postbud Visti Vistisen.

 

Ad 5. Ane Marie Vistisen, født 1867. Gift 28/12 1889 i Karup ungkarl og husmand Jens Nielsen Siig

(ejendom 16), 22½ år og pigen Ane Marie Vistisen, Karup, 22 år. Forlovere: Begges fædre.

 

Ad 7. Visti Vistisen, født 1871. Gift 29/12 1897 i Karup ungkarl Visti Vistisen af Karup, 26 år og ungpige

Maren Kristine Dorthea Sørensen af Karup, født 12/7 1872 og datter af husmand Anders Michael Sørensen

og hustru Christiane Pedersen af Hunderup, Vebbestrup sogn, 25 år. Forlovere: Visti Vistisen, husmand og

landpost og Hermann Simonsen, møller i Karup.

 

Ad 8. Annine Vistisen, født 1873: Gift 10/3 1897 i Karup: Herman Simonsen, ungkarl af Karup mølle, født i

Handbjerg sogn, Hjerm herred 17/5 1863. Konf. 22/4 1877 i Holstebro. Søn af snedker, kro- og mølleejer

Johannes Simonsen og hustru Marie Magdalene Vogt af Karup, 33 år og ungpige Anine Vistisen hjemme

hos faderen, 23 år. Konf. 17/4 1887 i Karup. Forlovere: Deres fædre.

 

Ad 9. Larsine Christine Vistisen, født 1875: Gift 11/12 1895 i Karup ungkarl arbejdsmand Peder Kristian

Pedersen af Graasand i Grove sogn, født i Vistrup, Haderup sogn 11/10 1872. Søn af husmand Peder

Mikkelsen og hustru Ane Marie Sørensen samme sted, 23 år og pigen Larsine Kristine Vistisen, 20 år.

 

 

 

SKØDE

 

Jeg underskrevne ungkarl selvjordejer Johannes Johansen Lauth i Karup tilstår herved for mig og

arvinger at have uden foregående skriftlig købekontrakt solgt, ligesom jeg herved dette skøde

sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og mine arvinger til Visti Vistisen i Karup og hans

arvinger en parcel, Alskov kaldet, af den mig ifølge skøde af 7. maj 1862, tinglæst den 19.

december s.a., ejende ejendom i Karup sogn, Lysgård herred, bemeldte parcel og dens medfølgende

kort er betegnet således: Matr.nr. 13c parcel nr. 2 af Matr.nr. 13a i Karup sogn, som står for

hartkorn og gammelskat 1 fjerdingkar, 2 album og 43 skilling.

 

Benævnte parcel med de på samme nævnte bygninger er allerede af køberen taget i brug og

besiddelse og overdrages ham for den akkorderede købesum 100 rd rigsmønt og på vilkår:

 

Køberen udreder og betaler fra dato af alle af parcellen eller stedet gående kongelige skatter og

øvrige påbud af hvad navn nævnes kan og udreder tienderne i forhold til gårdens hartkorn efter de

derom i sin tid trufne akkorder, og da nu køberen har tilfredsstillet mig for ovennævnte købesum, et

hundrede rigsdaler rigsmønt, så erklærer jeg herved, at ovennævnte parcel, Alskov, nu herefter med

påstående bygninger skal tilhøre merbemeldte Visti Vistisen med alle de herligheder, rettigheder,

pligter og byrder, helt som jeg selv har ejet samme. Det solgte er jeg pligtig at hjemle ham efter

loven.

Til bekræftelse med min underskrift vidnesfast.

Karup den 14. juni 1863. Johannes Johannesen Lauth

Til vitterlighed: Jacob Vistisen Anders Jensen

 

Da indenrigsministeriet under 22. februar 1862 har approberet udstykningen af Christen Mikkelsens

gårds jorder, Matr.nr. 13a i Karup by og sogn, således at derfra må afhændes til Christen

Christensen til bebyggelse inden 2 år eller forening med anden belejlig beliggende ejendomsjord,

part, eller matr.nr. 13c af hartkorn 1 fdk 2 alb og gammelskat 43 sk. Så vides fra amtets side intet til

hinder for dette skødes tinglæsning.

Viborg stiftamt den 20. august 1863. Bretton

 

Læst den 11. september 1863 /:27-879:/

Anm. Et stykke hedejord er bortlejet. Herholdt

 

Kilde: Lysgård og Hids herreds skøde- og panteprotokol: (B47-SP30 fol. 879)

 

 

 

Visti Vistisen (den yngre) 1897 – 1909

 

Visti Vistisen var født den 13. juli 1871 i Karup som søn af Visti Vistisen og Ane Marie Laursdatter.

Han var hjemme ved folketællingen i 1890, og har sikkert der skulle hjælpe faderen med at dyrke jorden.

Faderen var på det tidspunkt også landpost, så der har været nok at se til.

 

Visti Vistisen blev viet den 29. december 1897 i Karup kirke til Maren Kristine Dorthea Sørensen, født 13.

juli 1871 og datter af husmand Anders Michael Sørensen og hustru Christiane Pedersdatter af Vebbestrup

sogn.

 

Samme år overtog Visti Vistisen ejendommen efter faderen. Allerede i 1906 var han landpost, så han havde

nok arvet stillingen efter faderen, det må være sket på et tidspunkt mellem 1901 og 1903. I 1907 købte han

en engparcel af Knud Jensen fra ejendom 19.

 

Hvervet som landpost har efterhånden krævet en hel del, så i 1909 solgte han ejendommen til svogeren

Laurids Peder Hansen og flyttede ind til Karup by.

 

Chr. Jacobsen; Sogneråd m.m. Alheden 1887-1921.

4/2 1902: Det vedtages, at nedennævnte: Bager Jensen, Chr. Kudsk, Visti Jacobsen, Hermann Simonsen,

Ove Chr. Hansen, Visti Post, Anders Kronborg, Lars Larsen Balle skal anmodes om at betale deres

resterende skolemulkter inden 14 dage fra den dag brevet tilsendes. Hvis dette ikke efterkommes, vil

mulkterne blive indgivet til afsoning.

 

Viborg Stift Tidende nr. 15, 1916, s. 2:

En ondartet skarlagensfeber grasserer for tiden i Karup. Skolen er lukket, og mange børn er indlagt på

Viborg sygehus. Fra Visti Post blev forleden 8 børn indlagt, hvoraf 1 iflg. Holstebro dagblad er afgået ved

døden.

(Viggo Martinus Vistisen, død 18/12 1915 på Viborg amtssygehus – 4 år. Søn af landpost Visti Vistisen og

hustru Maren Kirstine Dorthea Sørensen af Karup.)

 

Visti Vistisen døde den 25. juni 1939 på Viborg sygehus, 67 år gammel. Han var pensionist.

Maren Vistisen overlevede ham.

 

Visti Vistisen og Maren Vistisens børn:

1. Alma Marie Ingeborg Vistisen, født den 8. oktober 1898 i Karup.

2. Visti Vistisen, født den 20. maj 1901 i Karup

3. Kristian Marinus Vistisen, født den 28. oktober 1902 i Karup.

4. Axel Michael Vistisen, født den 25. januar 1904 i Karup.

5. Asta Sørine Vistisen, født den 6. juni 1905 i Karup

6. Aage Theodor Vistisen, født den 10. april 1907 i Karup.

7. Magda Kristine Vistisen, født den 19. maj 1909 i Karup.

8. Odas Kathrine Vistisen, født den 31. august 1910 i Karup.

9. Viggo Martinus Vistisen, født den 14. oktober 1911 i Karup. Død den 18. december 1915.

10. Eleonora Vistisen, født den 14. februar 1914 i Karup.

Ad 1 Alma Marie Ingeborg, født i 1898 blev gift med møllersvend Kristen Peder Kristiansen fra Brande den

17. dec. 1926 i Karup kirke.

 

 

SKØDE

 

Undertegnede Visti Vistisen, landpost i Karup, tilstår herved at have solgt ligesom jeg skøder og

endelig afhænder til min søn Visti Vistisen den mig ifølge skøde, tinglæst 11. september 1863,

tilhørende ejendom Matr.no 13c af Karup af hartkorn 1 Fjerdingkar 2 Album, gl.skat 89 øre

tilligemed den mig ifølge skøde, tinglæst 8. november 1878 tilhørende anpart af parcellen Matr.no

8e i Karup af hartkorn 2¼ Album.

 

Under overdragelsen er indbefattet de på ejendommen beliggende bygninger med hvad der i disse

findes af mur- og nagelfaste genstande, hvorhos der medfølger, hvad der på ejendommen er af

afgrøde, gødning og af besætning og avlsredskaber alt således som den solgte ejendom med tilbehør

samtidig hermed overgives køberen til besiddelse og bl.a. på vilkår, at han respekterer, at Matr.no

8e er beheftet med en forening om afbenyttelse af vand i en hovedtilledningsgrøft, at han svarer de

skatter, afgifter og tiender som fremtidig opkræves af ejendommen. Køberen har forpligtelse til at

overtage, tilsvare og fra 11. ds at regne, forrente den på Matr.no 13c hvilende gæld af 800 kr. til

jydske husmandskreditforening, hvorved bemærkes, at hvad der på denne gæld er afdraget og

reservefondsindskuddet kommer køberen til gode.

 

Ved kontrakt af i dag har køberen forpligtet sig og senere ejere til at svare mig aftægt af

kapitalværdi for 5 år 800 kr. Foruden denne aftægt har der været betinget en købesum af 800 kr.,

hvoraf 600 kr. for medfulgte løse dele, hvilken købesum er berigtiget ved køberens forpligtelse til at

overtage den fornævnte prioritet.

 

Og da jeg således er fyldestgjort for overdragelsen, fraskriver jeg mig herved enhver lod og del i

den solgte ejendom, der derimod herefter skal tilhøre køberen som hans fuldkomne ejendom med de

samme herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed jeg selv har været ejer deraf, fri

for enhvers beføjede tiltale.

 

Af hensyn til afgiftsberegningen tilføjes, at det solgtes værdi frigjort for aftægt, udgør 2200 kr.

Karup den 12. december 1897. Visti Vistisen

 

Til vitterlighed: Jens Nielsen Siig Edvard Nielsen Siig

 

Læst på Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders ting den 17. december 1897 og indført

i skøde og pantebogen. L.P.Petersen

 

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP54 fol. 1048)

 

 

 

 

Laurs Peder Hansen 1909 – 1927

 

Laurs Peder Hansen var født den 9. maj 1862 i Grauballe som søn af smed Peder Hansen på

Grauballegaard og hustru Thrine Margrethe Stigsen.

 

Han blev gift med Marie Birgitte Vistisen, datter af Visti Vistisen (den ældre) den 3. juli 1888. Han

var ved giftermålet tjenestekarl i Neder Uhre. De flyttede senere til Ørre, så til Almind og derefter

til Vinderslev inden de omkring 1895 kom til Levring. Her boede de indtil 1909, hvor han stod som

indsidder. Så købte de ejendommen af hans svoger Visti Vistisen den yngre og flyttede til Karup.

Her klarede de sig med det, som de kunne få ud af ejendommen. Der var efterhånden en stor flok

børn, men de er nok kommet ud at tjene på gårdene, for allerede da de flytter til Karup er de ældste

af børnene ikke med.

Han solgte ejendommen til sønnen Visti Peder Hansen i 1927 og fik en aftægtsbolig på ejendommen

ved handelen. Han blev aldersrentenyder..

 

Marie Birgitte Hansen døde den 30. december 1926 på Viborg sygehus. Hun blev 61 år.

Laurids Peder Hansen har vi ikke kunnet finde død.

 

Laurids Peder Hansen og Birgitte Hansens børn:

1. Visti Peder Hansen, født den 18. september 1888 i Karup. Død 22. april 1893 i Asmild.

2. Ane Marie Petrine Hansen, født den 25. februar 1890 i Ørre.

3. Margrethe Katrine Hansen, født den 22. oktober 1892 i Asmild.

4. Petrine Hansen, født den 2. september 1894 i Vinderslev.

5. Rasmine Hansen, født den 8. juli 1896 i Levring

6. Kirstine Hansen, født den 8. september 1898 i Levring.

7. Annine Martine Hansen, født den 16.september 1900 i Levring.

8. Vita Johanne Hansen, født den 29. maj 1902 i Levring

9. Visti Peder Hansen, født den 15. september 1903 i Levring. Overtog forældrenes ejendom.

10. Laurine Mettine Hansen, født den 12. september 1905 i Levring. Død den 22. december 1905.

11. Agnes Elfride Hansen, født den 21. januar 1907 i Levring.

 

Ad 2. Marie Hansen, født 1890 i Ørre. Hun var på et tidspunkt blevet gift, men vi ved ikke med

hvem eller hvor, men i 1930 var hun hjemme hos faderen og broderen som fraskilt og fik da

fattighjælp.

 

Ad 5. Rasmine Hansen, født 1896. Gift 13. oktober 1916 i Karup med landmand Anders Christian

Andersen Overgaard, født 2/5 1874, søn af husmand Niels Andersen Overgaard og hustru Else

Kirstine Karoline Laursen i Demstrup.

 

Ad 6. Kristine Hansen, født 1898. Gift den 8. august 1924 i Karup med landmand Jens Christian

Jakobsen Thorsager, født 24/7 1880, søn af Laurids Christian Jakobsen Thorsager og hustru Petrine

Mørup i Rødding.

 

Ad 8. Vita Johanne Hansen, født i 1902 i Levring fik i 1930 en datter med Harry Edvard Pedersen.

Han var søn af Peder Christian Pedersen og hustru Mariane Jakobsen og født den 13. marts 1899 i

Hoboken, New Jersey i USA og døbt i den skandinaviske lutherske menighed de. Forældrene boede

nu i Tvilum. Vita Johanne Hansen og Harry Edvard Pedersen blev gift 25/11 1930 i Karup kirke.

 

Ad 11. Agnes Elfride Hansen, født 1907. Gift den 1. juni 1928 i Karup med landmand Willy Emil

Heidemann Pedersen, født 16/9 1904, søn af husmand Peder Christian Pedersen og hustru Maren

Jakobsen i Levring.

 

 

 

 

 

 

 

Visti Peder Hansen 1927 – 1935

 

Visti Peder Hansen var født den 15. september 1903 i Levring som søn af Laurids Peder Hansen og

Marie Birgitte Hansen. Han var eneste søn mellem en flok piger. Om det var grunden til, at han ikke

giftede sig, ved vi ikke. Han er muligvis blevet gift senere, men ikke i de år, vi har kunnet følge

ham.

 

Han overtog faderens ejendom i 1927. Faderen skulle have en aftægtsbolig på ejendommen, som

blev tinglæst.

 

I folketællingen i 1930 boede han på gården med faderen og 2 søstre samt den ene søsters lille

datter.

 

Han klarede det ikke så godt, så i 1935 gik ejendommen på tvangsauktion og blev solgt til Christian

Nielsen Balle, der havde en obligation i ejendommen.

 

Hvad der blev af de mennesker, der boede på ejendommen ved vi ikke.

 

Folketælling 1930 for Karup.

Laust Hansen, født den 9. maj 1862 i Svostrup, enkemand, tidligere landmand, aldersrente.

Visti Hansen, født den 15. september 1903 i Levring, ugift, landmand

Marie Hansen, født den 25. februar 1890 i Levring, fraskilt, fattighjælp.

Johanne Hansen, født den 29. maj 1905 i Levring, ugift, tjenestepige.

Ane Kirstine Pedersen, født den 25. juni 1930 i Karup, Johannes datter.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Vort sogns historie i 100 år. Historisk forlag 1952.