Matrikel 3                          Bøgelundgaard                     Vallerbækvej 98.    

 

De nuværende gårde i Bøgelund er nok oprindelig udstykket fra 1 gård. Hvornår det er sket, ved vi ikke, men ved matriklen i 1664 var der kun 2 gårde. Der var somme tider 2 fæstere på hver af gårdene, men da vi kommer frem til udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, var der 4 gårde. De tre gårde lå samlet, og den 4. gård, matrikel nr. 4 var placeret syd for de andre.

Det nuværende Bøgelundgaard er nok det nærmeste, vi kan komme til den gård, som de andre i byen er udstykket fra. Dens historie går langt tilbage, men vi begynder så småt med gården i 1688 matriklen. Da er gården ejet af grev Ahlefeldt på Herningsholm. Fæsterne på det tidspunkt var Enevold Christensen og Søren Simonsen. I 1705 var fæsteren Enevold Christensen. I 1751 var fæsteren Jens Mortensen. Han skulle i landgilde årligt betale 5 rigsdaler og 5 mark, samt for 2 engstykker, som han havde i Simmelkjær, skulle han betale 2 rigsdaler 1 mark og 8 skilling. I 1754 døde Jens Mortensen kone, Inger Andersdatter. Senere er det Jens Jensen, der er fæster på gården. Han modtog i 1763 en arv til hans kone, Anne Christensdatter på 95 rdl. fra svigerfaren. Jens Jensen døde i 1770. Der er bevaret et skifte efter ham. Hans enke var da Anne Jensdatter.  Gården er beskrevet i skiftet. Af det fremgår der, at det var en meget stor gård. Efter hans død ved vi ikke hvem der overtog gården, men senere er det Anders Pedersen der har den i fæste.  

I 1790 blev gården solgt af Herningsholm til Peder Madsen i Bording sogn. Han solgte den samme år til Anders Hansen fra Voer. På det tidspunkt var det Anders Pedersens enke, der var fæster på gården. Anders Hansen flyttede selv ind på gården, så han har sikkert fået en aftale med Anders Pedersens enke, eventuelt en aftægtsordning.  

Han drev nu gården frem til i begyndelsen af 1800-tallet og det er ham, vi begynder vores gårdhistorie med. I 1802 byggede han et hus som aftægtsbolig. Han døde i 1808. Sønnen Jens Andersen overtog derefter gården. Han havde den indtil 1835, hvor han solgte den til sønnen Niels Jensen.

Niels Jensen var meget foretagsom. I 1841 overtog han svigerforældrenes gård i Kølvrå efter svigerfarens død. Gården i Kølvrå mageskiftede han med sin nabo, Rasmus Andersen, der havde matrikel nr. 2 (se denne). Samtidig fik hans svigermor en aftægtskontrakt med Niels Jensen. I 1845 købte han 4 små parceller, matr. nr. 5, 6, 7 og 8. Han havde nu i alt 6 matrikler på i alt næsten 600 tdr. land. Han byggede gården en del om, så det nu bygningsmæssigt var en meget stor gård. Stuehuset havde hans far bygget om, så det var på 13 fag og 8½ alen dyb, omregnet til ca. 19,5 gange 5,35 meter, altså ca. 105 m^2.. Niels Jensen byggede udhusene om, så laden blev på 19 fag, staldene på henholdsvis 15 og 16 fag. Det giver henholdsvis 152.5 m², 102 og 128 m².^. Bygningerne blev på i alt ca. 490 m^2., som vi ser af taksationen til brandforsikringen.

I 1856 døde Niels Jensen, kun 43 år gammel. Hans enke Birthe Kirstine Christensdatter sad nu tilbage på gården. Hun fik lov til at sidde i uskiftet bo. Hun var ret aktiv. Hun fik lov til at nedlægge matr. nr. 2, så den kunne sammenlægges med Bøgelundgaard. De 2 gårde var nok blevet drevet sammen, men var altså 2 gårde. Nu blev de slået sammen til 1 gård. Hun fik også udstykket en del af jorden i parceller. 3 af parcellerne, nemlig 3b, 2b og 2c blev solgt til svigersønnen, Jeppe Pedersen i 1864, der startede en ny gård. Det er i dag Lundsbjerg.  

Birthe Kirstine Christensdatter solgte i 1867 Bøgelundgaard til sønnen Anders Peder Nielsen samtidig med, at hun fik en aftægtskontrakt.

Anders Peder Nielsen drev kun gården i kort tid. I 1871 blev der lavet et mageskifteskøde, så Anders Peder byttede gård med broderen Jens Christian, der havde en gård i Thorning.

Nu var det så Jens Christian, der havde gården. I 1874 og 1893 udskiftede han nogle parceller. I 1894 solgte han parcellerne 2d, 3c, 2f og 3f til svigersønnen Rasmus Jensen, der byggede en ny gård på dem. Det er i dag Vallerbækvej 106. I 1896 solgte han gården til sønnen Niels Nielsen. Jens Chr. Nielsen fik samtidig en aftægtskontrakt. I 1927 blev parcellen 2g solgt til sønnen Anders Chr. Nielsen. Parcellen blev til gården Lille Bøgelund.

Niels Nielsen havde nu gården til 1930, hvor den blev overladt til sønnen Jens Christian Voer Nielsen. Han er altså den 6. af slægten, der er ejer af gården. Den har været ejet af slægten i direkte mandlig linie siden 1790. I 1968 blev gården overtaget af sønnen Niels Kurt Hagelskjær Nielsen. I dag ejes gården af Uffe Bøgelund Nielsen, barnebarn af Jens Chr. Voer Nielsen, så vi er i dag oppe på 8 generationer, der har ejet gården. Jens Chr. Voer Nielsen er den sidste ejer af gården, som vi har beskæftiget os med.