Ejendom 9 Alskovvej 55

 

 

Ejer: Fæster:

 

Aunsbjerg

” Søren Kieldsen.

 

1787 ” Jens Christensen.

Giørup m.fl. Jens Christensen.

 

1809 Christen Jensen.

 

1839 F.S. Lars Christensen Balle .

 

1843 Sælger parcel 9b til Niels Nielsen til ny ejendom 20.

 

1873 Ane Cathrine Christensdatter i uskiftet bo.

 

1877 Sælger parcel 9d til svigersøn Christen Jacobsen, ejendom 17.

 

1882 Sælger parcel 9e til Niels Christensen Balle til ejendom 13.

 

1884 Sælger parcel 9c til Niels Nielsen til ejendom 12.

 

1878 F.S. Christen Larsen Balle.

 

1870 Køber parcel 13f af Jens Møller, ejendom 13.

 

1883 Sælger parcel 9f til Jens Christian Jensen til ny ejendom 25.

 

1885 Køber parcellerne 5z og 6f af Anders Jensen, ejendom 23.

 

1885 Køber parcel 5æ af Jacob Vistisen, ejendom 7.

 

1887 Køber parcel 13g af Niels Christensen Balle, ejendom 13.

 

1912 Christian Nielsen.

 

1915 Sælger parcel 9æ til Knud Jensen, ejendom 19.

Gunnar Grønkjær Jensen.

 

1947 Christian Balle.

 

F.S. = Formandens søn

 

 

 

Søren Kieldsen

 

Søren Kieldsen var fæster på Aunsbjerg Gods før 1787. Han kan være søn af Kield Pedersen i

Karup og døbt 10. juni 1731 i Karup kirke.

 

Søren blev trolovet 6. november 1758 og viet 2. december 1758 i Haderup kirke til Karen Jensdatter

af Hessellund. Forloverne var Søren Christensen af Hessellund og Chr. Pedersen, Karup Mølle.

 

Karen Jensdatter var født omkring 1727 i Haderup sogn. Hun døde 28. februar 1787, 60 år gammel.

Der er ikke fundet børn af Søren Kieldsen og Karen Jensdatter.

 

I årene 1765 – 1776 stod Søren Kieldsen fadder til alle Søren Christensens 9 børn.

I folketællingen 1787 Karup boede Søren Kieldsen som 58 årig enkemand og forrige gårdbeboer,

Jens Christensen, 34 år, husfader, bonde og gårdbeboer, Birthe Laursdatter, 44 år, husmoder samt

Christen Olsen, 20 år og tjenestekarl.

 

Søren Kieldsen giftede sig igen. Han blev viet 23. januar 1788 i Karup kirke til Bodil Hansdatter af

Ungstrup.

 

Enten forsvinder Søren Kieldsen og Karen Hansdatter fra Karup sogn, eller også døde de mellem

1788 og 1816, hvor der ingen kirkebog findes, idet den brændte.

Han er ikke at finde i Viborg amts folketælling i 1801.

 

Der er ikke fundet skifte på Karen Jensdatter.

 

 

 

Jens Christensen

 

Ifølge folketællingerne blev Jens Christensen født ca. 1753. Tilsyneladende er hans hustru, Birthe

Laursdatter født i 1740erne ifølge de samme kilder.

 

Jens Christensen var fæstebonde og havde en gård på hartkorn 1 tønde og 7 skæpper. Han forrettede

hoveri til Aunsbjerg. I 1791 skulle han om sommeren arbejde 4 dage på Aunsbjerg mark med

grøftens opkastning og hver gang møde med 2 mand. I 1793 var det blevet lavet om. Nu skulle han

foruden grøftegravningen forrette 66 gangdage (hoveri uden hest og vogn) og 6 rejser på 2 à 3 mils

længde (15–20 km).

I 1807 blev der foretaget en brandtaksation på gården. Den bestod af tre bygninger og var af

bindingsværk med lyngtag.

 

Den 6. juli 1809 blev gården solgt til Christen Jensen af Skræ, og da var gårdens hartkorn omregnet

til 1 tønde, 3 skæpper og 2 fjerdingkar. På det tidspunkt var Jens Christensen ikke længere fæster på

stedet. Om ægteparret var død eller flyttet fra sognet er uvist, da kirkebogen ikke findes fra dette

tidspunkt. Tilsyneladende fik Jens Christensen og Birthe Laursdatter ikke børn.

 

 

Matr.nr. 9

 

BRANDTAKSATION.

 

Karup sogn

11/6 1807.

 

En gård ejes af Peder Glud og beboes af fæsteren Jens Christensen.

 

a. Stuehuset søndre i gården, 6 fag, 7½ alen dyb, ege under- og overtømmer, klinede vægge,

lyngtag, til stue, kammer og køkken med loft, vinduer og døre, en skorsten og bageovn af ler,

mens skorstenspiben af brændte sten, takseret á fag 18 Rd = 108 Rd

 

b. Det nordre hus, 9 fag, 7 ¼ alen dyb, ege under- og overtømmer, klinede vægge, lyngtag, til lade

og tærskelo, takseret á fag 10 Rd 4 Mrk = 132 Rd

 

c. Det vestre hus, 8 fag, 7 ¼ alen dyb, ege under- og overtømmer, lerede vægge, lyngtag, til fæ og

får, takseret á fag 10 Rd = 80 Rigsdaler.

 

Lysgaard herred. Brandtaksationsprotokol 1800-1812. (S2-61 fol. 295)

 

 

 

Christen Jensen Balle 1809 - 1838

 

Christen Jensen var født i 1774. Han blev gift med Ane Andersdatter, der var datter af bonde og husmand

Anders Enevoldsen og hustru Kirsten Christensdatter i Thorning og blev født 15. juni 1784. I 1808 fik parret

en søn døbt i Thorning, og da nævnes faderen som Christen Jensen Balle. Han var altså den første af slægten

i Karup, der førte navnet.

 

Christen Jensen, der kom fra Skræ, købte i 1809 ejendommen af landvæsenskommisær og koloniforvalter

Michael Rodevald Gjørup i Viborg. Gården var tidligere fæstet af Jens Christensen. Den var på hartkorn

ager og eng 1 tønde, 3 skæpper og 2 fjerdingkar. Købesummen var på 350 rigsdaler.

 

Han døde 10. juni 1838 som gårdmand i Karup, 64 år gammel.

 

November 1839 solgte Ane Andersdatter ejendommen til sønnen Lars Christensen. Gården var stadig på

samme hartkorn. Købesummen var på 200 rigdaler.

 

Den 22. december 1839 døde Anne Christensdatter, enke efter gårdmand Christen Balle af Karup, 57 år.

Hun blev begravet 29. december på Karup kirkegård. I kirkebogen hedder hun Christens-datter, hvilket må

være en fejl.

 

Børn af Christen Jensen Balle og Anne Andersdatter:

1. Anders Christensen, født 10. februar 1808 i Skræ. Konfirmeret 1823 i Karup kirke. Vaccineret 30.

august 1810 af hospitalskirurg Bagger i Viborg.

2. Lars Christensen, døbt 2. maj 1811 i Karup kirke (iflg. hans konfirmation i 1825 i Karup). Vaccineret

28. aug. 1814 af hospitalskirurg Bagger, Viborg. Han overtog ejendommen i 1839.

3. Mette Christine Christensdatter, født 26. april 1816 i Karup. Konfirmeret 1830 i Karup kirke.

Vaccineret 16. sept. 1819 af Bagger. Datter af gårdmand Christen Balle og hustru Anne

Andersdatter, Karup.

 

Folketælling 1834:

Christen Jensen 60 år gift gårdmand

Anne Andersdatter 50 år gift hans kone

Anders Christensen 27 år gift inderste, daglejer

Anne Nielsdatter 27 år gift hans kone

Christen Andersen 1 år deres søn

Lars Christensen 22 år ugift gårdmandens søn

Inger Johanne Andersd. 51 år ugift forsørges af gårdmanden

 

Ad 1. Anders Christensen, døbt 10 februar 1808 i Skræ: Blev viet 6. august 1833 i Frederiks kirke til Ane

Nielsdatter. Hun var datter af gårdmand Niels Nielsen fra Aarestrup og var døbt 13. marts 1806. Hun blev

konfirmeret i Frederiks kirke 1820 (samme dag som søsteren Ane Cathrine). Vaccineret 30. aug. 1810 s.d.

som nævnte søster af hospitalskirurg Bagger, Viborg. Ane døde som aftægtskone i Aarestrup den 25. marts

1878 og blev begravet i Frederiks 9. april. Anders døde 20. april 1883 som aftægtsmand i Aarestrup og blev

begravet 29. april i Frederiks. 75 år.

 

I folketælling 1840 boede familien i et hus i Karup: Anders Christensen Balle (31) Anne Nielsdatter (33),

søn Christen Christensen (7), datter Bodil Christensen (3), Bodil Larsdatter (11) deres pige.

 

I folketælling 1845 bor familien i Frederiks sogn på en gård:

 

Anders Balle 37 år gift f. i Karup gårdmand

Ane Nielsdatter 39 år gift f. i Frederiks hans kone

Kresten Balle 12 år f. i Karup deres børn

 

Bodil Marie Balle 8 år f. i Karup deres børn

Anne Cathrine 5 år f. i Karup deres børn

Niels Andersen Balle 2 år f. i Fredeiks deres børn

 

Anders Christensen Balle og Ane Nielsdatters børn:

1) Christen Andersen Balle f. 26. okt. 1833 i Karup, døbt hjemme 3. nov. I kirken 26. dec.

2) Bodil Marie Balle f. 2. nov. 1837 i Karup, døbt 26. dec. i Karup kirke.

3) Ane Cathrine Balle f. 14. apr. 1840 i Karup, døbt 10. maj i Karup kirke. En datter Ane Marie Balle død 18.

maj 1867, begr. i Frederiks. 4-3/4 mdr. gl. Ungpige Ane Cathrine Balles datter af Aarestrup Dødsårsag utydelig at læse.

Ane Katrine Balle død 2. sept. 1910 i Frederiks, begravet 8. sept. i Frederiks, 70 år. Efterlevende

ægtefælle landpost Hans Mikkelsen, Frederiks.

4) Niels Balle f. 9. aug. 1843 i Aarestrup, døbt 15. okt. i Frederiks kirke. Død 3. juni 1862, begr. 9. juni i

Frederiks. 19 år.

 

Ad 3. Mette Christine Christensdatter, født 26/4 1816. Viet 18. oktober 1836 i Karup kirke til Johannes

Kriegbaum af Karup (32 år). Forloverne var gårdmand Christopher Kriegbaum og gårdmand Christen Balle

af Karup.

 

Johannes Kriegbaum døde 6. juli 1879 og blev begravet 13. juli i Karup. 74 år. Gift husfæster på Karup

Mark. Brystsygdom. Skifteattest 7. juli 1879.

 

Mette Christine Christensdatter Balle døde 8. marts 1880 og blev begravet 14. marts i Karup. Enke, 64 år.

Brystsygdom. Skifteattest 8. marts 1880.

 

Mette Christine Christensdatter og Johannes Kriegbaums børn:

1) Ane Elisabeth Kriegbaum, født 19. juli 1836 og døbt hjemme den 7. september. Døbt i Karup kirke

den 23. september. Hun boede i 1867 i Hastrup, Spentrup sogn, Randers sogn.

2) Johannes Christian Kriegbaum, født 6. oktober 1838 og døbt 4. november i Karup kirke.

3) Cathrine Margrethe Kriegbaum, født 3. februar 1841 og døbt 26. december i Karup kirke.

Hun fik en datter Mette Kristine Jensen, født 13. maj 1867 i Jennum, Spentrup sogn. Udlagt

barnefader: Ungkarl Jens Michael Jensen fra Thorning, Viborg amt.

4) Christen Kriegbaum, født 12. januar 1845 og døbt 16. marts i Karup kirke. 1867 var han

Tjenestekarl i Jennum, Spentrup sogn, Randers amt.

 

5) Philip Kriegbaum, født 6. april 1848 og hjemdøbt 8. april. Han døde før dåben i kirken.

6) Lars Kriegbaum, (tvilling) født 15. marts 1849 og hjemdøbt 18. marts. Døbt 1. juli i Karup kirke

7) Anders Kriegbaum, (tvilling) født 15. marts 1849, hjemdøbt 18. marts. Døbt 1. juli i Karup kirke

8) Ane Kristine Kriegbaum, født 25. juni 1853, hjemdøbt 26. juni. Døbt 25. september i Karup kirke.

 

 

SKØDE.

 

Underskrevne landvæsenskommisær og koloniforvalter Michael Rodevald Gjørup i Viborg tilstår

og gør hermed vitterligt at jeg på mine medinteressenter hr. justitsråd Vissing hr. kammerråd Tetens

og hr. provst Johrthmann deres og egne vegne har solgt og afhændet lige som jeg og herved på

velbemeldte mine medinteressenters og egne vegne sælger, skøder og aldeles afhænder for os og

arvinger til Christen Jensen af Skræ og hans arvinger Jens Christensen forhen i fæste havde gård i

Karup by, Frederiks sogn Lysgaard herred Viborg amt stående for ager og engs hartkorn 1 tdr. 3

skp. 2 fdk og skal dette sted med dets påstående bygninger, dets tilliggende og tilhørende

ejendomme, som af fællesskabet er udskiftet, samt med den ret, rettighed og herlighed, hvormed det

har været ejet at sælgerne, tilhøre køberen og arvinger, som en uigenkaldelig ejendom, da han for

samme har betalt den accorderede købesum 350 skriver tre hundrede og halvtredsindstyve rigsdaler,

dog under disse vilkår tillige

At gårdens bygninger bestandig skal holdes forsikret i landets almindelige brandkasse, og

At gården med dens hartkorn aldrig må sælges til at komplettere nogen hovedgård eller dertil at

gøre hoveri.

Thi kender jeg herved for mig og velbemeldte mine medinteressenter ingen videre lod, del, ret eller

rettighed at have til eller udi fornævnte herved solgte gård med ejendomme, men forbinde os og

vore arvinger at hjemle køberen og hans arvinger samme fri for hver mands lovlige påtale, således

at imod al formodning alt eller noget skulle blive køberen ved lovlig dom forvunden, skal sælgeren

eller deres arvinger erstatte det forvundnes værdi i forhold til købssummen.

Til bekræftelse under min hånd og segl.

Viborg den 6. juli 1809 M. Gjørup

På medinteressenters og egne vegne.

 

At ingen købekontrakt, skriftlige konditioner eller noget andet sådant dokument om det køb, som

dette skøde indeholder imellem os eller andre på vore vegne har været oprettet bevidnes.

Viborg datum ut supra

m. Gjørup Christen Jensen

som sælger som køber

 

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret den 10. juli 1809.

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP10 side 387)

 

 

 

Lars Christensen Balle 1839-1878

 

Ifølge Lars Christensen Balles konfirmation blev han døbt 2. maj 1811 i Karup kirke. Han var søn

af Christen Jensen og hustru Ane Andersdatter i Karup.

 

I 1839 købte Lars Christensen Balle fødegården af moderen Anne Andersdatter, der var blevet enke.

Den var på 1 tønder, 3 skæpper og 2 fjerdingkar, og købesummen var 200 rigsdaler.

 

Lars blev viet 2. juni 1840 i Haderup kirke til pigen Ane Cathrine Christensdatter, tjenende i

Gjedhus. Hun var født 19. september 1819 i Vester Vistorp. Forældrene var boelsmand Christen

Lassen Nielsen og hustru Ane Christensdatter, Vester Vistorp, Haderup sogn.

 

Da Lars købte ejendommen blev hans moster Inger Johanne Andersdatter (født 1781 i Thorning)

husbestyrerinde for ham, og da Lars var blevet gift, blev hun på gården til sin død den 5/3 1845.

Hun blev 65 år gammel.

 

Lars og Ane Cathrine fik 10 børn, hvoraf de 5 døde som små.

 

Lars døde 21. september 1873 på gården, og han blev begravet 28. september i Karup. Gårdmand,

62 år og 4 måneder.

 

I 1878 overdrog Lars Christensen Balles enke Ane Cathrine Christensdatter gården til sønnen

Christen Larsen Balle. Den var på 7 skæpper, 1 fjerdingkar og 1 ½ album. Købesummen var på

1600 kr.

 

Samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt mellem Christen Larsen og hans moder. Til hendes

beboelse skulle sønnen istandsætte de 3 østre fag i stuehuset med fornøden loft, skorsten og

skillerum, vinduer, døre og lergulve.

 

Af andre krav var der bl.a. hendes kost, hvor hun to gange om året skulle have rug, boghvedegryn,

hele byggryn og bygmalt.

Til hver november skulle han levere 2 tønder friske, blegrøde spisekartofler.

Den første dag i hver måned skulle hun have 1 pund smør.

Hvert år til jul: 1 pund brun sukker, 1 pund hvidt sukker, 1 pund puddersukker, 1 pund kaffebønner

og ½ pund cikorie (kaffeerstatning).

Til hvert års pinse: 1 pund kandis, 1 pund hvidt sukker, 1 pund puddersukker, ½ pund kaffebønner

og 1 pund cikorie.

Hvert års kyndelmisse 1½ lispund (24 pund) tør saltet flæsk af mellemsiden og til hvert års jul 1½

pund fersk ister af et svin, og der blev bemærket, at det ikke måtte være af en orne.

 

Ane Cathrine døde 7. december 1901, enke og aftægtskone på gården, 82 år.

 

Børn af Lars Christensen Balle og Ane Cathrine Christensdatter:

1. Ane Balle, (tvilling) født 19. maj 1843, døbt i hjemmet 21. maj. Død 28. juli 1844, begravet

i Karup 4. august. Børnesyge.

2. Ane Marie Balle, (tvilling) født 19. maj 1843, døbt i hjemmet 21. maj. Død 7. januar 1849

og begravet 14. januar i Karup. Krampe.

3. Christen Balle, født 22. februar 1845, døbt 16. marts i Karup kirke. Han overtager gården i

1878.

4. Ane Balle, født 16. juni 1848, døbt 24. september i Karup kirke.

5. Ane Marie Balle, født 13. juli 1850, døbt 18. august i Karup kirke.

 

1. Niels Christian Balle, født 23. februar 1853, døbt 28. marts i Karup kirke. G.m. Andrenea Ane

Margrethe Nielsen, Karup.

2. Lars Balle, født 7. april 1855, døbt 28. maj i Karup kirke. (Se ejendom 5)

3. Lars Larsen Balle, (tvilling) født 10. sept. 1859, hjemdøbt 14. september. Død 2. november s.a.

4. Mette Larsine Balle, (tvilling) født 10. september 1859, hjemdøbt 14. september. Død 15. maj 1865,

begravet 21. maj i Karup. Halssyge.

5. Maren Balle, født 3. april 1863, hjemdøbt 3. april. Død 9. april 1863.

 

 

 

SKØDE.

 

Underskrevne Ane Andersdatter, enke af afg. selvejergårdmand Christen Jensen af Karup tilstår

herved at have, uden foregående skriftlig købekontrakt, solgt og afhændet, lige som jeg herved

sælger, skøder, aldeles afhænder og overdrager fra mig og mine arvinger til min søn Lars

Christensen min i Karup by og sogn ejede og påboende gård, stående for hartkorn ager og eng 1 tdr.

3 skp. 2 fdk. med påstående bygninger samt al min besætning, ud- og indbo, for den accorderede

købesum 200 rdl.

 

Og da køberen har gjort mig rigtighed for købesummen, så tilskøder jeg ham herved fornævnte

ejendom med alle sammes herligheder og rettigheder samt byrder og forpligtelser, hvormed jeg selv

har ejet det, hele det solgte er jeg pligtig at hjemle.

Til bekræftelse under min hånd vidnefast.

Skrevet på Dalsgaard den 14. november 1839 Ane Andersdatter m.f.p.

Som lavværge Visti Jacobsen

Til vitterlighed Christen Mikkelsen Poul Mikkelsen

 

At skatterne af det herved solgte er betalte til 1. juli 1839 attesteres.

Viborg Amtstue den 30. november 1839. Morville.

Mig på branddirektionens vegne forevist. Efter fuldmagt Chr. Trochmann.

 

Læst ved Lysgaard og Hids herreders ret den 20. marts 1840 og attest forevist. Derefter samme

herreders pantebog no. 19 tilført.

Anm: Sælgerinden findes ikke at have tinglæst adkomst på det solgte, hvis årsag videre

undersøgelse bortfalder. H.H.Holm.

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 SP22).

 

 

BRANDTAKSATION

 

Karup sogn og by.

 

Kilde: Lysgård og Hids herreds brandtaksation (S2-62 fol. 15b)

 

 

SKØDE

 

Underskrevne Laurs Christensen selvejergårdmand i Karup, tilstår herved at have uden foregående

skriftlig købekontrakt solgt og afhændet, ligesom jeg herved sælger, skøder, aldeles afhænder og

overdrager fra mig og mine arvinger til Niels Nielsen af Aarestrup, af min i Karup by og sogn

ejende og påboende gård af hartkorn ager og eng 1 tdr 3 skp 2 fdk, parcellen nr. 2 af hartkorn ager

og eng 1 skp 2 fdk ¾ alb, som det kongelige rentekammer af 26. april 1842 har tilladt der fra min

gård må afhændes, for den akkorderede købesum 100 rd skriver et hundrede rigsbankdaler rede sølv

og på vilkår at køberen svarer alle resterende og herefter forefaldende kongelige skatter og afgifter

og andre byrder af hvad navn nævnes kan af det solgte, ligesom han og overtager sig og forrenter

dem i ejendommen indestående bankhæftelse, alt uden afgang i købesummen.

 

Det bemærkes, at køberen har samme rettighed til vandledning over parcellen, som sælgeren over

sin ejendom.

 

Og da køberen har gjort mig rigtighed for den akkorderede købesum, så tilskøder jeg ham herved

fornævnte ejendom med alle de rettigheder og herligheder samt byrder og forpligtelser, hvormed jeg

selv har ejet samme.

 

Til bekræftelse under min hånd vidnesfast.

Karup den 25. juni 1843. Laurs Christensen

Til vitterlighed: Visti Jacobsen Christen Poulsen

 

Indtil 1. juli 1843 er skatterne af det herved solgte betalte.

Viborg amtstue den 12. oktober 1843. Morville

 

Fremlagt i lands? for 1844. Holm. Printzens.

 

Da det kongelige rentekammer under 26. april 1842 har tilladt, at Lars Christensen Balle må

afhænde fra hans grunds jorder i Karup den benyttede forhen omhandlede parcel nr. 2 af hartkorn 1

skp 2 fdk ¾ alb, vides intet imod dette skødes tinglæsning at erindre.

Viborg stiftamthus den 25. november 1843. Efter fuldmagt. Hillerup.

 

Læst ved Lysgård og Hids herreders ret den 1. december 1843 og derefter samme herreders

pantebog nr. 20 tilført. Attest er forevist.

 

Anmærkning: Sælgerens adkomst på en gård i Karup af hartkorn 1 tdr 3 skp 2 fdk er tinglæst den

20.marts 1842 /:19-304:/ med anmærkning om ældre manglende adkomst og det vides derfor ikke

om og hvorvidt til solgte er fri for foregående forhæftelser. Chr. T?

 

Kilde: Lysgård og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP23 fol. 576)

 

 

SKIFTEATTEST.

 

Overensstemmende med Lysgaard m.fl. herreders skifteprotokol udvisende attest, at Ane Chatrine

Christensen enke efter den af 21. september 1873 afdøde gårdmand Lars Christensen Balle af Karup

med myndige arvingers samtykke hensidder i uskiftet bo efter sin som fornævnte mand.

Lysgaard m.fl. herreders kontor den 27. juli 1882 N.C.Herholdt.

 

Bedes læst til berigtigelse af Ane Chatrine Christensens adkomst til matr. no. 9a og 9c af Karup af

hartkorn henholdsvis 0-4-3-1/4 og 0-1-0-2 ¼ med påstående bygninger. Værdi 2100 kr.

Retsanmærkning frafaldes.

Kjellerup den 27 marts 1883. Mencke

Læst den 3. august 1883 N.C.Herholdt.

 

Kilde: Lysgaard og Hids herreders skøde- og panteprotokol (B47 SP44 side 122).

 

 

SAMMENLÆGNINGSBEVILLING.

 

Viborg stiftamt den 6. juli 1876.

Indenrigsministeriet har under 28 f.m. tilskrevet amtet således:

 

Ved bevilling ad mandatum af dags dato er det tilladt, at L. Christensen Balles enke må nedlægge

sin gård matr.nr. 9a i Karup by, Karup sogn, Viborg amt, af hartkorn 1 tønde og 3 fjerdingkar og

gammelskat 16 kr 97 øre og lade dens jorder efter en til indenrigsministeriet indsendt udstykningsberegning

inddele i parceller på vilkår:

 

1. At det inden 2 års forløb for amtmanden bevises, at der i den nedlagte gårds sted er indrettet et

hus, som er tillagt i det mindste 1½ tdr. land til taks 24, samt forsynet med beboer og derefter bliver

bestandigen således at vedligeholde, hvorom bemeldte embedsmand på fornævnte ejers bekostning

vil have at foranstalte fornøden antegnelse tilført skøde og panteprotokollen.

 

2. At de kongelige skatter og rettigheder, såvelsom panthaveres og alle andres rettigheder bliver

ved denne forandring aldeles uforkrænkede.

 

Hvilket herved tjenstligen tilmeldes amtet til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse, samt

foranstaltning i henseende til det betingede hus.

 

 

Kortene over matr.nr. 9c og d er blevne attesterede og udsendte til Viborg amtstue til indløsning af

L. Chr. Balles enke med 2 kr. Et kort tilbagesendes.

 

Hvilket tjenstlig meddeles til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse. Bevillingen og kortet

følger hoslagt. E. O. Reish fm

 

1009/1876 Til herredsfogden for Lysgård m.fl. herreder.

 

Læst den 28. juli 1876. Herholdt

 

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP38 fol. 693)

 

 

SKØDE.

 

Underskrevne selvejer Ane Cathrine Christensdatter, enke efter under 21 september 1873 afdøde

gårdmand Laurs Christensen Balle i Karup, tilstår herved for mig og arvinger at have solgt ligesom

jer herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og øvrige arvinger til min svigersøn

Christen Jacobsen af Karup og hans arvinger en parcel af den mig ifølge min salig mands skøde af

14. november 1839, læst den 20. marts 1840 ejende og påboende gård i Karup, der endnu efter

passeret frasalg står for hartkorn nyt 1 tdr. 3 fdk. glskat. 16 kr. 97 øre. Under matr. no. 9a, bemeldte

solgte parcel, der efter den mig under 28. juni 1876 allernådigst forundte udstykningsbevilling på

medfølgende kort er betegnet således matr. no. 9d, parcel 3 af matr. no. 9a Karup af hartkorn 1 skp.

1 fdk.1½ alb. glskat. 2 kr. 67 øre, overlades herved køberen for den akkorderede købesum 1200 kr.

er tolv hundrede kroner ? og på vilkår:

Køberen modtager fra i dag af det heri solgte som bliver af ham at bebygge i henhold til bevillingen

og svarer selvfølgelig alle af parcellen fra i dag af gående kongelige skatter, præstetiende 3 fdk. rug,

kongetiende 2 fdk. rug, ¾ fdk. byg, samt øvrige påbud af hvad navn nævnes kan og respekterer en

af min sal. Mand i forening med de andre bymænd i Karup matr. no. 4 i Vallerbæk betræffende

overrislingsanlæg, og da nu køberen har tilfredsstillet mig for den akkorderede købesum 1200 kr.,

så skal fornævnte parcel nu herefter tilhøre merbemeldte Christen Jacobsen med alle de herligheder,

rettigheder, byrder og forpligtelser, alt som jeg selv efter ovennævnte min sal. Mands skøde og har

været ejer af samme fri for enhver beføjede krav og tiltale og tilstår jeg for al vandhjemmel.

Dette skøde som uden videre varsel til mig må læses til tinge bekræfter jeg herved mit underskrift

vidnesfast.

 

Karup den 14. februar 1877. Ane Cathrine Christensdatter m.f.p.

 

Til vitterlighed Jacob Vistisen Christen Poulsen

Til de fattiges kasse er betalt 15 øre.

I bestyrelsen for de fattiges kasse den 14. februar 1877 M.C.Nielsen

 

Da indenrigsministeriet under 28. juni 1876 har approberet udstykningen af L. Christensen Balles

enkes gårds jorder matr. no. 9a af Karup by og sogn således at derfra må afhændes til bebyggelse

inden 2 år eller forening med anden ejendom, parcellen matr. no. 9d af hartkorn 1 skp. 1 fdk. 1½

alb. glskat. 2 kr. 67 øre, præstetiende 3 fdk. rug og kongetiende 2 fdk rug, ¾ fdk. byg vides fra

amtets side intet imod dette skødes tinglæsning at erindre.

 

Viborg stiftamt den 20. februar 1877.

Læst den 9. marts 1877. E.O.Reisz fm. F.V.Jensen konst.

Og derefter tilført pantebogen.

 

Anmærkning: Sælgerinden findes ikke at have tinglæst adkomst på det solgte, hvorpå hæfter

pantegæld 100 kr. en kontrakt om afbenyttelse af vandet i haller å og en bevilling til at nedlægge

gården matr. no. 9a i Karup. Herholdt.

 

Kilde: Lysgaard og hids herreders skøde- og panteprotokol B47 SP39 side 146.

 

 

AFTÆGTSKONTRAKT

 

Oprettet under d.d. mellem undertegnede Ane Cathrine Christensdatter og Christen Larsen, begge af Karup,

førstnævnte som nyder og sidstnævnte som yder.

 

1. Jeg Ane Kathrine Kristensdatter der ved skøde af d.d. har overdraget mit hidtil ejende og påboende sted

til min søn Christen Larsen forbeholder mig herved ret til for min livstid at bebo de 3 østre fag i det

nuværende stuehus, hvilket yderen istandsætter med fornøden loft, skorsten og skillerum, vinduer og døre og

lergulve, alt i enhver henseende efter mit billige forlangende og skal yderen bestandig sørge for, at den på

huset liggende tække er af den beskaffenhed, at den kan være vandtæt, og skulle aftægtsboligen forulykkes

ved ildebrand, da skal yderen forskaffe mig en passende beboelseslejlighed i muligst nærhed imedens den er

nedbrændt og senest ½ år efter branden have bygningsopført igen på samme måde og i samme forhold til

yderens beboelseslejlighed, som jeg forlanger det som før branden og på denne min bopæl, hvor jeg

forbeholder mig at tage en til mig til huse efter egen forgodtbefindende, skal yderen levere mig årlig uden

nogen vederlag følgende præstationer.

 

2. 2 tdr dansk eller provstirug (en rugsort), 2 skp boghvedegryn, 1 skp hele byggryn, 1 skp bygmalt. Disse

varer leveres med halvdelen hvert års 1. maj og 1. november, 2 tdr friske blegrøde spisekartofler fri for

såkaldte spisekartofler, leveres mig hvert år i rette optagelsestid. 6 snese friske hønseæg leveres mig hvert

år, således 2 snese til påske og 2 til pinse og 2 til mikkelsdag, 1 pund smør leveres mig den 1. dag i hver af

årets 12 måneder. Til hvert års jul leveres mig 1 pund brun sukker, 1 pund hvidt sukker, 1 pund pudder

sukker, 1 pund kaffebønner, ½ pund cikorie, og til hvert års pinse ligeledes 1 pund kandis, 1 pund hvid

sukker, 1 pund puddersukker, ½ pund kaffebønner, ½ pund cikorier. Hvert års kyndelmisse leveres mig 1½

lispund tør saltet flæsk af mellemsiden og til hvert års jul 1½ pund fersk ister af et svin og bemærkes det, at

flæsket må ikke være af en orne. Alle disse præstationer skal stedse leveres i rene, sunde og forsvarlige

handelsvarer og med lovbestemte mål og vægt.

 

3. Som ildebrændsel leveres mig årlig 5 læs hedetørv af 8 snese pr. læs og 10 læs skudtørv af 30 snese pr.

læs, og skal skudtørvene være både hårde og løse, sorte og brune alt som de graves imellem hinanden til

bunden i graven og af størrelse efter cirkulære af 6. november 1838, alt i rette bjergningstid gravet, tørret,

hjemført og ordentlig istaksat ved aftægtsboligen efter nyderens anvisning og tilbørlig hyllet og tildækket for

regn og vejr. Askefald tilhører yderen.

 

4. 1 potte nymalket komælk leveres nyderen hver dags morgen på hendes bopæl i tidsrummet fra 1.

november til 1. maj og i tidsrummet fra hvert års første maj indtil 1. november leveres nyderen daglig på

hendes bopæl hver dags morgen 2 potter nymalket komælk ren og uforfalsket.

 

5. Yderen skal årlig fodre og græsse og passe 2 får med deres yngel til hvert års mortensdag og skulle nogle

af dem dø eller forkomme på en måde som henregnes yderen eller hans folk til last, da indsættes de igen af

yderen; men ellers af nyderen.

 

6. Yderen skal besørge nyderen korn formalet og bagt i brød, når forlanges og levere det fornødne

ildebrændsel dertil, dog vil nyderen selv bage hendes brød, da skal hun have fri og uhindret adgang til

yderens bageovn og ovnredskab som alt til enhver tid skal være i brugbar stand og leveres hende det

fornødne lyng dertil.

 

7. Nyderen forbeholder sig et passende stykke af den nuværende have til selv at dyrke eller lade dyrke til

hvilket som helst. Nyderen (må være yderen) leverer det fornødne gødning dertil. Også ret til fri passage i og

omkring ved stedet til og fra haven, og fri rettighed til ved stedets vandsted eller brønd at tage det fornødne

vand i alle måder. Så skal og yderen hegne haven for sine kreaturer, og

levere hende frisk rughalm tvende gange om året til en seng samt i alderdomsdage på forlangende hver

morgen levere hende 1 spandfuld ren kold vand og 1 læs hvid strøsand årlig.

 

8. Yderen skal levere til nyderen al den fornødne og forsvarlige pleje såvel i sunde som i sygdoms og

alderdomsdage og i fornødent fald præstere kørslerne både med præst og doktor, hvorimod lægehonorar og

medicin er yderen uvedkommende, og ved hendes dødelige bortgang bekoste hendes anstændige jordefærd

uden vederlag. Hendes efterladenskaber deles imellem hendes børn således: Døtrene Ane og Ane Marie

deler hendes klæder og sønner: Niels skal have en lille kedel og Larsen skal have hendes dragkiste, klokke,

skænk og seng. Resten står til nyderen selv at dele før hendes død.

 

9. Skulle aftægtsnyderen få i sinde at fraflytte aftægtsboligen, da skal yderen befordre hendes aftægt en

vejlængde hvorhen hun vil indtil 2 mil, med undtagelse af mælk, husleje og ildebrændsel, haveplads og

kørsler og skal derfor erlægges til nyderen på hendes bopæl tilligemed de andre præstationer hvert års

mikkelsdag 40 kr. Skulle nyderen derimod igen blive til sinds at drage tilbage i aftægtsboligen, da skal dette

stå hende frit for så ofte hun forlanger det med ½ års varsel forud til yderen, og boligen skal da være i

beboelig stand.

 

10. Jeg underskrevne Christen Larsen forpligter herved både mig og arvinger til at udrede de i nærværende

kontrakt bestemte præstationer til de deri bestemte tider og steder prompte og skadesløs i enhver henseende,

og til sikkerhed herfor pantsætter jeg herved med 1. prioritets panteret mit efter skøde af d.d. ejende og

påboende sted i Karup, der under Matr.nr. 9a, står for hartkorn 4 skp 3 fdk ¼ alb, gl.skat 9 kr. 25 øre med

påstående bygninger til og underliggende ejendomm,e isået sæd, avl og afgrøde så og min besætning ud og

indvendig. Intet i nogen måde undtagen af hvad jeg ejer eller ejendes vorder, og skulle søgsmål for

misligholdelse af denne kontrakt med mig eller arvinger eller efterkommende ejere af det heri pantsatte, da

underkaster vi os den hurtige retsforfølgning, forordning af 25. januar 1828 hjemler.

 

For det stemplede papirs skyld anslåes de i denne kontrakt årlige fastsatte

ydelser til 151 kr. taget 5 gange er 755 kr.

Aftægtsboligens indretning 15 kr. Begravelse 30 kr. 45 kr.

Tilsammen 800 kr.

 

Kontraktens tinglæsning bekostes af yderen, som arving er en bekræftet genpart deraf og bekræftes det

herved med begge parters underskrifter.

Karup den 21. februar 1878.

Som aftægtsnyder: Ane Cathrine Christensen Som aftægtsyder: Christen Larsen

 

Til vitterlighed: Christen Jakobsen Lars Larsen

 

Læst den 15. marts 1878. Anm: Aftægtsyderens skøde på den pantsatte ejendom har erholdt bemærkning

om, at sælgerinden ikke findes at have tinglæst adkomst på det solgte, der foregående er behæftet med

pantegæld 100 kr., 1 kontrakt og en bevilling til at nedlægge gården. Herholdt

 

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP39 fol. 840)

 

 

 

Christen Larsen Balle 1878 - 1912

 

Christen Balle var født 22. februar 1845 og blev døbt 16. marts i Karup kirke. Han var søn af Lars

Christensen Balle og hustru Ane Cathrine Christensdatter.

 

Viet 30. maj 1879 i Karup kirke ungkarl og boelsmand Christen Balle, Karup (34 år) og pigen Ane

Kistine Nielsen (27 år). Forloverne var Niels Christian Balle, Karup og boelsmand Niels Nielsen,

Karup. Ane Kirstine Nielsen var født 20. februar 1852 i Karup. Hun blev hjemmedøbt 18. marts.

Hun var datter af husmand Jens Nielsen og hustru Eva Besser, Karup.

 

Allerede i 1870 køber han en parcel, 13f. I 1878 havde Ane Cathrine Christensdatter fået bevilling

til at udstykke ejendommen. Hun sælger forskellige parceller fra ejendommen, men hovedparcellen

sælger hun til sønnen Christen Larsen Balle i 1878. Ejendommen er nu på 4 skp. 3 fdk. ¼ alb.

Købesummen er 1600 kroner samt en aftægtskontrakt. Christen Larsen Balle køber en del flere

parceller, nemlig parcellerne 5z, 6f, 5æ og 13g, så ejendommen består af 6 parceller ved Christen

Larsen Balles død i 1912.

 

Ane Kirstine Nielsen døde på Viborg sygehus 9. marts 1910 og blev begravet 17. marts på Karup

kirkegård. 57 år. Hendes dødsfald er ikke noteret i Karup kirkebog, men fundet i Viborg kirkebog,

Sortebrødre sogn.

Christen Larsen Balle døde 18. april 1912 og blev begravet 24. april i Karup. 67 år.

I folketælling 1880 og 1890 bor enke Ane Cathrine Christensdatter som aftægtskone på gården.

Der er altså 2 mindreårige ved faderens gård, så der kommer værger for børnene.

 

 

Arvingerne er de afdødes efternævnte fælles børn:

1. Lars Christensen Balle, uldhandler i København, fuldmyndig.

2. Ane Katrine Balle, fuldmyndig, gift med landmand J. Chr. Jensen i Grove.

3. Eva Balle i København, fuldmyndig.

4. Mette Balle gift med Richard Ludvigsen i Præstø, fuldmyndig.

5. Ane Jensine Balle i Frederikshavn, mindreårig.

6. Jens Balle – 23 år, uldhandler i Karup, født 30. april 1888.

7. Maren Balle – 15 år, (Fejl, hun hedder Marie Kristine Balle f. 1896)

 

Børn af Christen Larsen Balle og Ane Kirstine Nielsen:

1. Lars Christensen Balle, født 23. marts 1880, døbt 29. marts i Karup kirke.

2. Ane Kathrine Balle, født 20. maj 1883, døbt 24. juni i Karup kirke.

3. Eva Kirstine Balle, født 8. april 1885, døbt 25. maj i Karup kirke

4. Jens Kristian Balle, født 30. april 1888, døbt 15. juli i Karup kirke.

5. Mette Larsine Balle, født 26. august 1890, døbt 26. september i Karup kirke.

6. Ane Jensine Balle, født 18. juni 1892, døbt 31. juli i Karup kirke.

7. Marie Kristine Balle, født 1. januar 1896, døbt 12. januar i Karup kirke.

 

 

SKØDE

 

Underskrevne selvejer Ane Cathrine Christensdatter, enke efter under 21. september 1873 afdøde

gårdmand Laurs Christensen Balle i Karup tilstår herved for mig og arvinger at have solgt ligesom

jeg herved sælger, skøder og aldeles overdrager fra mig og øvrige arvinger til min søn Christen

Larsen af Karup og hans arvinger hovedparcellen af den mig ifølge skøde af min sal. mand af 14.

november 1839 læst 20. marts 1840 ejende og påboende gård i Karup der endnu efter passeret

frasalg står for hartkorn 7 skp. 1 fdk. 1½ alb. Gl.skat 13 kr. 42 øre under Matr.no 9a i Karup;

anmeldte solgte hovedparcel derefter den mig under 28. juni 1876 allernådigst forundte

udstykningsbevilling på medfølgende kort er betegnet således Matr.nr. 9a parcel no 1 af Matr.no 9a

i Karup af hartkorn 4 skp. 3 fdk. ¼ alb. Gl.skat 9 kr. 25 øre overlades herved køberen med

påstående bygninger til og underliggende ejendomme alt for den akkorderede købesum 1600 kr.,

skriver seksten hundrede kronemønt og på vilkår:

 

Køberen medtager fra i dag af det heri solgte og svarer selvfølgelig alle af stedet gående kongl.

skatter, præstetiende 2 skp. 3 fdk. rug. Småredselstiende ¼ fdk. byg. Kongetiende 1 skp. 2 ¾ fdk.

rug, 2 ¾ fdk. byg, samt øvrige påbud af hvad navn nævnes kan og respekterer alle de

overenskomster som af min sal. mand er indgåede betr. Overrislingsanlæg og hvad videre der måtte

vedrøre parcellen, og da nu køberen har tilfredsstillet mig sikkerhed for den mig af ejendommen

betingede aftægt hvilke for 5 år udgør 755 kr. så erklærer jeg herved at ovennævnte hovedparcel nu

herefter skal tilhøre merbemeldte Christen Larsen, med alle de herligheder, rettigheder, byrder og

forpligtelser alt som jeg selv efter ovennævnte min sal. mands skøde har været ejer af samme fri for

enhvers beføjede krav og tiltale og indestår jeg for al vanhjemmel.

 

Dette skøde som uden videre varsel til mig må læses til tinge, bekræfter jeg herved med min

underskrift vidnesfast.

Karup den 21. februar 1878. Ane Christine Christensen

 

Til vitterlighed: Christian Jakobsen Lars Larsen

 

Da indenrigsministeriet under 28. juni 1876 har approberet udstykningen af den L. Christensen

Balles enke tilhørende gård som bebygget parcel Matr.no 9a af hartkorn 4 skp. 3 fdk. ¼ alb. Gl.skat

9 kr. 25 øre. Præstetiende 2 skp. 3 fdk. Rug. Småredsel til præsten ¼ fdk. Byg. Kongetiende 1 skp.

2¾ fdk. rug og 2¾ byg, - vides fra amtets side intet imod dette skødes tinglæsning.

Viborg stiftamt den 28. februar 1878. E.A.Rei?

 

Intet betalt til fattiges kasse.

Læst den 15. marts 1878.

Anm. Sælgerinden findes ikke at have tinglæst adkomst på det solgte der er behæftet med

pantegæld 100 kr.

 

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol (B47-SP39 fol. 832)

 

 

SKØDE

 

Underskrevne husmand Christen Larsen Balle af Karup tilstår herved og vitterliggør at have solgt

og afhændet ligesom jeg hermed skøder og aldeles overdrager til Jens Christian Jensen en parcel af

min ejendom matr.nr. 9a af Karup, nemlig den parcel der af den ved indenrigsministeriet

udstykningsapprobation af 2. f.m. under matr.nr. 9f er skyldsat for hartkorn 2 skæpper, 2 fjerdingkar

og ½ alb., glskat 4 kr. 91 øre med påstående bygninger, avl og afgrøde, blandt andet på vilkår: At

køberen herefter svarer alle af ejendommen pågående skatter og afgifter, hvormed bemærkes, at

præstetienden der tages af parcellen udgør 1 skp 1¾ fdk rug og kongekorntienden 3½ fdk rug og 1½

fdk byg.

 

Det bemærkes, at en obligation på 100 kr. til Peder Jensen læst 13. september 1850 henstår

uudslettet i pantebogen for ethvert krav eller ansvar, ligesom jeg skal lade obligationen mortificere,

når køberen vil optage et offentligt i ejendommen. At bevilling til nedlægning af gården matr.nr. 9a

er læst 28. juli 1876, og at forening angående et overrislingsanlæg er læst 20. oktober 1882 samt, at

en kontrakt vedk. Halleraa er læst den 20. februar 1852.

 

Og da nu køberen har berigtiget den akkorderede købesum 1200 kr. skriver tolv hundrede kr., så

skal fornævnte parcel herefter tilhøre køberen med de samme herligheder, rettigheder, byrder og

forpligtelser hvormed jeg hidtil har været ejer deraf, under hjemmelsansvar efter loven.

 

Til bekræftelse med min underskrift vidnesfast p.t. Kjellerup den 27. juli 1883.

 

Forinden underskriften tilføjes, at jeg forpligter mig til inden 1. november d.a. at have afkastet en

vandgrøft, der kan optage og lede vandet fra min ejendom ind på køberens eng, og køberen

indrømmes endvidere ret til at tage vand lige med mig, således, at vi altså dele min ret ifølge

vandoverrislingskontrakt læst 20. oktober 1882. Hvis vi ikke kunne enes om at dele vandet, skal

køberen have ret til, før jeg tager noget vand, at benytte vandet i 4 timer af den tid, hvori jeg ifølge

fornævnte kontrakt er berettiget dertil.

p.t. Kjellerup den 27. juli 1883. Chr. Larsen Balle

Til vitterlighed: F. Brauner ??

 

Da indenrigsministeriet under 2. juni d.a. har approberet udstykningen af Chr. Larsen Balles jorder

matr.nr. 9 af Karup by og sogn af hartkorn 2 skp 2 fdk ½ alb, glskat 4 kr. 91 øre, haves fra amtets

side intet mod dette skødes tinglæsning at erindre.

Viborg stiftamt den 31. juli 1883. G. Tillisch

 

Læst den 3. august 1883. N. C. Herholdt

 

Kilde: Lysgård m.fl. herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP44 fol. 124)

 

 

 

Hans Christian Nielsen 1912 -

 

Christian Nielsen, som han blev kaldt, blev født den 9. marts 1884, og var søn af gårdmand Søren Kjærlund

Nielsen og hustru Johanne Pedersen af Uhre, Ikast sogn.

 

Han blev gift den 16. december 1913 i Karup med pige Ane Jensine Birgitte Petersen, der var født den 13.

juli 1890 og var datter af husmand Kristian Petersen og hustru Ane Johanne Kristensen af Høgild, Resen

sogn. Forlovere var husmand Kristian Petersen af Høgild og husmand Laurits Hansen af Karup.

 

Hans Christian Nielsen køber ejendommen i 1912 af formynderne for de umyndige børn. Han har gården en

del år og i den tid sælger han nogle af parcellerne. Hvornår han sælger gården kan vi ikke finde ud af, men

han sælger den til Gunnar Grønkjær Jensen.

 

Christian og Jensine Nielsens børn, alle født i Karup.

1. Sigrid Johanne Nielsen, født 2. marts 1914.

2. Lilly Sørine Kristine Nielsen, født 30. juni 1915.

3. Anna Kristine Nielsen, født 15. april 1917.

4. Henry Kristen Lund Nielsen, født 8. juni 1919.

5. Erna Karoline Nielsen, født 9. april 1921.

6. Vagner Nielsen, født 19. juli 1923. (Hans fødselsdato og forældrenes navne er nævnt i

kirkebogen; men ikke hans navn og dåbsdato.)

7. Lilly Gerda Nielsen, født 22. september 1924.

8. Sigvald Hartvig Nielsen, født 10. februar 1926.

 

 

SKØDE

 

Vi underskrevne sognefoged Jens Jensen i Vallerbæk og Christian Jacobsen i Karup, der

henholdsvis som befuldmægtiget for de myndige arvinger og som værge for den umyndige arving i

boet efter husejer Christen Larsen Balle i Karup og dennes forud afdøde hustru erholdt bemeldte

afdødes bo udleveret til privat skifte og deling, jfr. hoshæftede udskrift af Lysgårds m.fl. herreders

skifteprotokol tilstår herved, at vi til Christian Nielsen fra Ikast have solgt, ligesom vi herved til

ham skøder og endelig afhænder den boet ifølge forskellige tinglæste adkomster tilhørende ejendom

i Karup sogn, bestående af:

 

 

Under overdragelsen er indbefattet overskudsandelen fra mejeriet for indeværende regnskabsår, og

der medfølger derhos den tørveskærsret, som tilkom afdøde i Peder Christensen Agerskovs mose i

Kølvrå, uden at det vides, om der herom er oprettet kontrakt og uden videre ansvar for sælgerne,

idet køberen ganske indtræder i den retsstilling, som i så henseende tilkom afdøde. Køberen skal af

ejendommen, som straks overtages, svare de skatter og afgifter, som herefter forfalde, og han skal

respektere, at ejendommen er behæftet med forskellige tinglæste kontrakter om vands afbenyttelse,

forening angående overrislingsanlæg, nedlægningsbevillinger, og at adkomsten til tienden af

Matr.No 13f, 5z og 6f er mangelfuld.

 

Køberen har forpligtelse til at overtage og tilsvare den på ejendommen hvilende gæld til

husmandskreditforeningen efter 3 obligationer for tilsammen 4.500 kr. hvormed han er bekendt, og

hvoraf han skal svare de renter og ydelser, som forfalder i 11. december termin d.a. og senere.

Reservefondsandelen tilkommer køberen.

 

Købesummen har udgjort 6.700 kr. skriver seks tusinde syv hundrede kroner, som er berigtiget ved

køberens forpligtelse til at overtage fornævnte kreditforeningsgæld og på anden måde. Det erkendes

således, at køberen har ydet fyldestgørelse for den solgte ejendom, med tilbehør, som derfor fra nu

skal tilhøre ham med de samme herligheder og rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har

tilhørt den afdøde, fri for enhvers beføjede tiltale. Omkostningerne ved nærværende skødes

udfærdigelse og stempling udredes af dødsboet, medens køberen skal betale omkostningerne ved

skødets tinglæsning.

F.t. Kjellerup den 14. september 1912. Jens Jensen L. P. Petersen

 

Skatterne af forannævnte ejendom er betalte indtil april termin 1912 inklusive. Vurderet til 6.000 kr.

Viborg amtstue den 18/9 1912. H. Juul.

Fm. Stpl. 50 øre.

 

Udskrift af Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skifte-protokol:

År 1912 den 14. maj formiddag kl. 9 blev Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders

skifteret sat på herredskontoret af den undertegnede ordinære dommer og skriver med de

undertegnede retsvidner, hvor da foretoges: 18 12/13. Boet efter husejer Christen Larsen Balle i

Karup, død den 18. april 1912. Skifteforvalteren bemærkede, at afdøde hensad i uskiftet bo efter sin

under ….. afdøde hustru Stine Balle f. Nielsen, og at boet er registreret af sognefogden i Karup den

30. f.m. til protokol No 16, hvorefter boets aktiver består af den faste ejendom Matr.No. 9a, 13f, 13g og 5æ

Karup vurderet til 6.000 kr. samt besætning, indbo og andet løsøre vurderet til 1672 kr. Arvingerne er de

afdødes efternævnte fælles børn:

 

1. Lars Christensen Balle, uldhandler i København, fuldmyndig.

2. Ane Katrine Balle, fuldmyndig, gift med landmand J. Chr. Jensen i Grove.

3. Eva Balle i København, fuldmyndig.

4. Mette Balle gift med Richard Ludvigsen i Præstø, fuldmyndig.

5. Ane Jensine Balle i Frederikshavn, mindreårig.

6. Jens Balle – 23 år, uldhandler i Karup, født 30. april 1888.

7. Maren Balle – 15 år, født den ….

 

For den mindreårige Jens Balle (no. 6) beskikkedes den tilstedeværende aftægtsmand Chr. Jacobsen i Karup

til kurator, ligesom han er beskikket kurator for arvingen No 5. Han beskikkedes derhos til værge for den

umyndige arving. Sognefoged Jens Jensen, Vallerbæk mødte for arvingerne No 1-6 ifølge fuldmagt, som

fremlagdes.

De mødte erklærede, at det er dem bekendt, at boet ikke ejer videre, end hvad der er ommeldt i

registreringsforretningen, og at det er dem bekendt, at der ikke hviler anden gæld på boet end det ligeledes i

registreringsforretningen ommeldte, nemlig kreditforeningsgæld 4.500 kr. og løs gæld til beløb 583 kr.

 

Det vedtoges at vedgå arv og gæld, men at der i øvrigt vil være at udstede kreditorindkaldelse med 3

måneders varsel. De mødte udtalte i øvrigt den formening, at boets ejendom og ejendele bør realiseres, men

at der vil opnås det bedste resultat ved underhåndssalg.

 

Da så vidt var passeret fremsatte de mødte begæring om at erholde boet udleveret til videre behandling og

deling i medfør af skiftelovens § 75. Skifteforvalteren udleverede boet til de mødte, således som af dem

begæret og med pålæg om udstedelse af proklama som vedtaget.

 

Jens Jensen Christen Jacobsen.

Skifteretten hævet: Bülow.

 

Vidner: F. Mogensen H. Poulsen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 

Lysgård m.fl. herreders kontor i Kjellerup den 16. september 1912. Bülow

Læst …… den 20. september 1912 ……pantebogen.

 

Kilde: Lysgård og Hids samt en del af Houlbjerg herreders skøde- og panteprotokol: (B47-SP62 fol. 997)