Røveriet mod Handelsbanken 2007
Af Knud Gaarn-Larsen
Da der mandag den 29. oktober
blev begået røveri mod Handelsbankens afdeling i Bredgade i
Karup, så stjal tyven langt mere end penge. Han stjal også
en del af medarbejdernes tryghed, nattesøvn,
koncentrationsevne og han gav dem flere bekymringer. Han gav
dog, om end ufrivilligt, større sammenhold i personalet, og
personalet oplevede en lokal opmærksomhed, som de stadig
lever på.
Forløbet
Personalet var
netop blevet færdig med deres formiddagskaffe og havde
forladt frokoststuen, for at gøre klar til dagens arbejde
ved deres skriveborde, da man hørte en mærkelig lyd.
- Jeg var ikke klar over om de
kom fra nabolejligheden, eller om det var vores
vinduespudser, der var i gang med noget, så jeg ville sammen
med Jacob gå ud for at se, hvad det var, fortæller
filialdirektør Gitte M. Nielsen, om starten på den
dramatiske hændelse. På vejen bliver de klar over, at der
kan være tale om noget andet, og Gitte Nielsen sender Jacob
ud, for om han kan se noget derfra. På vejen ud bliver han
dog klar over, at der er tale om indbrud, og han løber
derfor straks over til OK plustanken, hvorfra han slår
alarm.
Tilbage i banken er de øvrige
tre kvindelige ansatte, og sekunder efter at Jacob har
forladt banker kommer en maskeret mand ind i banken fra
kantinen, hvor han med et koben har brudt vinduet op, og han
råber, at personalet skal lægge sig ned på gulvet, mens han
iler til kassen, som han tømmer, og snupper hvad han ellers
kan få fat i, og så hurtigt som han kom ind forsvandt han ud
samme vej som han kom ind.
- Det skete ualmindeligt
hurtigt og professionelt, og jeg forsøgte så godt jeg kunne,
trods chokket, at betragte manden, så jeg kunne give et
signalement, men det eneste jeg rigtigt husker er hans sko,
som havde en hvid stribe, fortæller Gitte Nielsen, og hun
undrer sig i dag godt tre måneder senere over, hvor dårlig
man er til den slags ting, for sammenholder de tre ansatte
deres signalementer, så er de stort set kun enige om mandens
højde, og generelle træk.
- Senere har vi fået
forklaret, at det hænger sammen med det stress, som vi
pludseligt blev udsat for, fortæller Gitte Nilsen, der nu
har fået det hele på så lang afstand, at hun kan grine af
det.
Det videre forløb
Kort efter at røveren har
forladt banklokalet, er man lidt i tvivl om, han også har
forladt banken, men en hjemmehjælper kommer og fortæller, at
hun har sat ham flygte. I mellemtiden er det lykkedes Iben
Nørskov, at aktivere en alarm, og Gitte ringer selv 112,
blot for at få at vide, at en større politistyrke er på vej,
og kort efter kommer landbetjent Torben Pedersen springende.
- Jeg er imponeret over det
videre forløb, hvor banken bliver spærret af og telefonen
stillet om. Vi bliver forhørt. Kort efter stiller
Handelsbankens krisestab, og friske folk, der tæller op og
tager sig af det praktiske. Jeg kan huske, at en af folkene
i krisestaben insisterede på at vi skulle have noget at
spise og drikke, og det skal man fordi blodsukkeret i en
stresset situation sænkes dramatisk, og for at undgå gener
af det, er det vigtigt at man får noget tilført. Vi var ikke
i stand til at gøre noget som helst, og vi måtte ikke være
alene, eller køre bil den samme dag, fortæller Gitte
Nielsen.
De ansatte kunne selv
bestemme, hvornår de var klar til at begynde at arbejde
igen, men allerede dagen efter besluttede man, at man ville
i gang, og sådan blev det.
Tre stadier
Gitte Nielsen
fortæller lidt om de stadier, som de ansatte har været
igennem. Først chokket. Det efterfølges af en enorm
magtesløshed, så en fase hvor man finder fejl ved sig selv,
og ting som kan kunne og måske burde have gjort anderledes
og endelig nu en tid, hvor der er overskud til at grine lidt
af det og lave sort humor.
- Vi var utroligt heldige med
at vi alle var på arbejde, og at vi derfor har oplevelsen
sammen. Jeg tror måske det har været værst for Jacob, der
ikke var i banken da det skete, siger Gitte Nielsen, der nu
erkender, at der måske kommer en ny fase, for for kort tid
siden blev den mand pågrebet, som med al sandsynlighed er
gerningsmanden.
- Jeg havde nok ikke været så
åben om hele forløbet, hvis røveren ikke var blevet pågrebet
endnu, siger Gitte Nielsen, der sammen med to af kollegerne
er enige om at de vil med i retten, for at se manden, når
det kommer til en retssag.
Opbakning
Selv om røveren løb med penge
og de ansattes tryghed og andre ting, som det er vanskeligt
at sætte ord på, så er de ansatte enormt glade for den
opbakning de fik fra kunder og andre i lokalområdet.
- I dagene efter kom med
blomster, chokolade brød. Vi har faktisk stadig lidt
liggende i fryseren, siger Gitte Nielsen med et stort smil,
men på spørgsmålet om hvordan kollegerne i de andre filialer
reagerede, må hun indrømme, at det ved hun ikke, for der har
ikke været henvendelse fra kollegerne i de andre banker.
De ansatte i Handelsbanken er
enige om at de ikke vil ønske for nogen, at man skulle komme
ud for så ubehagelig oplevelse, som et røveri er, men de
mener dog, at de med den hjælp de har fået, at de er kommet
rigtigt godt igennem. På spørgsmålet om det har styrket
sammenholdet, er de enige om at de faktisk altid har haft et
enestående sammenhold, og at det bestemt ikke er blevet
ringere af den fælles dårlige oplevelse, som de nu endelig
kan endnu længere bag sig, efter at røveren er blevet
pågrebet.
Klik her hvis du vil vide mere
om Handelsbanken:
|