Tryllebundet af kartoflen
Af Knud Gaarn-Larsen
Skal man
tro Steen Simonsen, så har kartoflen nærmest magiske
egenskaber, som han er blevet fascineret af.
Fra 8.
december 2003 har Steen Simonsen tilbragt meget af sin tid
på Karup Kartoffelmelfabrik, og her har han haft det som en
fisk i vandet, for han har fået lov til at ”lege” med det
han aller helst vil, og som han har en utrolig stor viden
om: Kartoflen.
Det var
Karup Kartoffelmelfabriks tidligere direktør, Jens Mikkelsen
der hentede Steen Simonsen til Karup, fordi Jens Mikkelsen
kunne se, at med Steen Simonsens viden og indsigt, kunne man
udnytte nogle af de proteiner, mineraler og vitaminer, som
man ellers i mange år havde betragtet som affaldsprodukter,
som man blot skulle af med på nemmeste måde. Steen havde
tidligere været ansat ved AKV (Andels Kartoffelmelfabrikken
Vendsyssel), og her havde han udviklet en teknik der kunne
forarbejde affaldsstofferne, så affaldet kunne udnyttes, og
give flere penge til avlerne, spare naturen for
affaldsprodukter og forvandles til særdeles sunde og gode
naturprodukter, med nærmest magiske egenskaber.
Landmand
Steen
Simonsen er uddannet landmand, men tog efterfølgende en
uddannelse som keddelsmed. Den sidste uddannelse førte ham
ud på Nordsøen, hvor han stod for opbygningen af en gasrig
for Dong energy. Steen er ikke den type der gror fast. Når
en opgave er løst, søger han nye udfordringer, og sådan var
det også her, så fra Nordsøen kom han tilbage til Ålborg,
hvor han var med til at starten en aluminiums kølefabrik,
der lavede intercoolere til lastbiler. Opholdet her blev
ikke langt, før De Danske Spritfabrikker tilbød nye
udfordringer, og efter en tid her gik turen til AKV, hvor
Steen gik i gang med den udfordring det er, at tørmodificere
kartoffelmel, så det får specielle egenskaber. I dag er der
ikke mindre end 19 modifikationer af kartoffelmel, alt efter
hvad det skal bruges til, og det gør kartoffelmel til et
attraktivt produkt, der kan tilpasses det det skal bruges
til.
Lim af
kartofler
Et besøg
på Agromek fik sat skub i Steens kreativitet.
- Jeg
snakkede med en juletræsavler, der var irriteret over, at
han ødelagde mange træer, når han tilførte træerne
magnesiumkalk. Ramte magnesiumkalken nålene blev de gule, og
dermed blev træet mindre værd. Det pirrede min nysgerrighed,
fortæller Steen Simonsen, der straks efter gik i gang med
eksperimenter, der efter nogle år resulterede i at han
opfandt en ”lim” der udvindes af kartofler majs og hvede, og
har den egenskab, at når det blandes med pulver – for
eksempel magnesiumkalk – så bliver det til et granulat. På
den måde kan man sprede det blandt juletræer på en tør dag,
så vil det prelle af på nålene, og lægge sig på jorden.
Næste gang der kommer regn opløses ”limen” og planterne kan
optage magnesiumkalken.
Eget
firma
- Da jeg
havde løst problemet, lavede jeg i 1999 mit eget firma, jeg
har fået et firma på grænsen mellem Holland og Belgien til
at fremstille limen, fortæller Steen, der nu har firmaet som
lidt af en hobby, for det var stadig kartoflen, og de
muligheder der lå i at forædle kartoffelprodukterne, der
appellerede til Steen.
Alt
kan bruges
- Man
skal ikke smide noget godt væk, siger Steen Simonsen flere
gang i samtalen, og fortæller om alle de muligheder der er i
”kartoffeljuicen”, det produkt der bliver tilbage efter at
man har fjernet melet.
I gamle
dage blev det smidt væk. Det var ikke alene et spild, men
det forurenede også.
- I
kartoffeljuicen er der proteiner, vitaminer, mineraler og
vand, siger Steen. Det er vanskeligt at arbejde med
proteiner, for vil man fjerne vandet ved at varme det,
brænder proteinerne sig fast. Man kan sammenligne det med
mælk der varmes op i en gryde. Rører man ikke rundt, vil
proteinerne brænde sig fast i bunden, og i værste tilfælde
kan det ødelægge gryden.
Steen
Simonsen så det som en udfordring, at få denne nød knækket,
så man kunne starte en protein-produktion, og det blev løst,
så man i dag har mulighed for en vedvarende produktion af
proteiner.
-
Proteinerne anvendes i foderblandinger til dyr, men kunne
lige så godt bruges til menneskeføde, og der er da også på
vej, konstaterer Steen Simonsen.
Kartoffelfibre
Der tales
meget om at sund kost skal indeholde mange plantefibre. Det
kan kartoflen, man fristes til at sige selvfølgelig også
levere, ifølge Steen Simonsen.
Ved
mekanisk at rive cellerne i kartoflen, og fjerne stivelsen,
så kan man vaske fibrene i det fineste blødeste vand fra
cellerne, og på den måde udvinde fibrene.
- Der
skal 100 kg kartofler til, for at give et kg kartoffelfibre,
og jeg er sikker på at det vil blive et eftertragtet produkt
i fremtiden, for det har mange anvendelsesmuligheder, det er
et helt rent naturprodukt, og det er sundt, fortæller Steen
Simonsen, der kan fortælle om en slagter der har fået øjnene
op for det nye produkt.
Spar
fedt, bevar smagen
- Med det
nye produkt kan man lave leverpostej og pølser uden fedt, og
vel at bemærke uden at det går ud over smagen og
konsistensen, siger Steen, der fortæller, at man kan bruge
det som jævning, for det tåler at blive kogt uden at ændre
egenskaber. Selv bruger Steen Simonsen produktet hver morgen
på sine havregryn, hvor han har skiftet sukkeret ud med en
blanding af kartoffelfibre og ren kakao. – Det smager bar
godt, og så er det sundt, siger Steen med et stort bredt
smil.
Uanede
muligheder
Som
samtalen skrider frem, taler Steen sig varm, og man
fornemmer at han brænder for sagen, og for at udbrede
kendskabet til de enestående produkter man kan udvinde af
den enestående kartoffel.
- Der
ligger med garanti mange flere muligheder, som vi bare ikke
har fundet endnu, og jeg ville ønske, at man kunne udbrede
kendskabet om kartoflen, siger Steen Simonsen, der i Ålborg,
hvor han kommer fra, har været med til at lave eksperimenter
for alle fjerde klasser.
- Det var
skægt, og ganske ufarligt, for man skal jo hverken bruge
varme eller kemikalier, når man arbejder med kartoflen,
siger Steen.
Karup
å
Det var
arbejdet på fabrikken og ikke mindst den enestående natur
langs Karup å, der fik Steen Simonsen til at flytte til en
ejendom ved Karup å, og her elsker han at bo.
- Jeg var
lystfisker en gang, men det paradoksale er, at efter at jeg
har fået en ejendom med jord lige ned til åen, så har jeg
ikke været ude at fiske en eneste gang, siger Steen med et
bredt grin. Det bliver der nok heller ikke tid til
foreløbig, for næste store opgave bliver at opføre en
proteinfabrik i Sverige, og det er nok et stort spørgsmål om
interessen for at udvikle kartoffelens mange muligheder ikke
i en rum tid fremover fortsat vil stå i vejen for
lystfiskeriet.
Klik her hvis du
vil vide mere om Karup Kartoffelmelfabrik:
|